Når Kongelunden, Søvang og Sydvestpynten i fremtiden bliver udsat for stormflod, vil et system af diger hindre vandmasserne i at trænge ind og ødelægge folks ejendomme. Og når vejret arter sig mere fredsommeligt, vil beboere og besøgende i området kunne opleve naturen på nye måder.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Det sker i hvert fald, hvis et dispositionsforslag for fremtidens diger i området står til troende. Forslaget blev præsenteret af tegnestuen Arkitema, ingeniørvirksomheden COWI og Dragør Kommune på et velbesøgt borgermøde i Hollænderhallen torsdag.
Nødvendigheden af det dyre, komplicerede og omfattende projekt blev understreget af et kort med en 100-årshændelse, som den vil tage sig ud i et 2075 uden anden kystbeskyttelse end den nuværende, blev vist frem. Her vil så godt som samtlige bygninger i den sydlige del af kommunen blive ramt af vand i et eller andet omfang. Alene i de tre områder, der er omfattet af den første del af det kommunale digeprojekt, drejer det sig om cirka 800 ejendomme.
Artiklen fortsætter efter billedet.
En rapport fra staten har opereret med en beskyttelse, der går langt ud over en 100-årshændelse. Det skyldes hensynet til hovedstadens kritiske infrastruktur – for eksempel lufthavn, metro, store veje og jernbaner. Det vil kræve et endnu større projekt, men Dragørs lokale projekt er noget mindre end det, staten har skitseret.
»Det er meget gængs, at man lægger sig på en 100-årshændelse i et sted som Dragør, der har boliger og lidt erhverv. Derfor benytter vi os af en 100-årshændelse i vore beregninger, hvor vi tager udgangspunkt i de havspejlsstigninger, der vil være i 2075,« sagde ingeniør Thomas Gierlevsen på borgermødet.
En havvandsstigning vil også give afledte udfordringer, hvis en stormflod kombineres med blæsevejr.
»Til dagligt står vandet lavt langs kysten ved Søvang, og så bryder bølgerne langt ude. Men ved højvande bryder de helt inde ved diget. Vi har genberegnet de bølgeforhold, der var ved stormfloden den 20. og 21. oktober 2023, og det var en øjenåbner. Foran Søvang var der bølger på 1,6 meter,« sagde han.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Længe undervejs
Beregningerne har været med til at ændre projektet, siden de første streger blev trukket i 2021. Arbejdet har stillet store krav til både teknisk viden og til at manøvrere i forskellig lovgivning, fredningsbestemmelser og andre forhold.
»Det helt særlige ved Dragør er, at I har stort set alle de beskyttelsesparagraffer, man kan komme igennem, men det er også derfor, at I bor så unikt,« sagde arkitekt Sanne Lovén på mødet, hvor hun blandt andet opremsede udfordringerne ved Natura 2000-beskyttelse, fredsskovsbeskyttelse i Kongelunden, fredning af fortidsminder i form af blandt andet Kongelundsfortet og hensynet til både Amarminoen og de store militære områder, der stadig er i brug.
Snor sig gennem landskabet
Det foreløbige resultat er blevet et system af diger, der snor sig gennem landskabet og helt ud i vandet. Der arbejdes med to mulige linjeføringer: en, der går foran TAMU-centeret på Kalvebodvej, og en, der går bagom.
»Designprincippet har været at udarbejde den bedst mulige strækning,« sagde Sanne Lovén på mødet.
»Det har være vigtigt for os at generere en merværdi, hvor den landskabelige værdi styrkes, og hvor man kan bevæge sig tværs på de områder, der er offentligt tilgængelige. Det giver en ret sjov udformning, der dels er båret af, hvordan vi har kunnet komme omkring de fredede arealer, men også hvor vi giver en forskelligartet oplevelse, hvor digerne nogle gange ligger langs vejen, mens det andre steder er trukket ind i landskabet.«
Ud for Søvang bliver der tale om et såkaldt fremskudt dige, hvor der er vand på begge sider. Det vil betyde, at strandengslandskaberne vil blive betydeligt større, end de er i dag. Diget i vandet vil være synligt, men det vil blive bygget skråt og relativt bredt, så højvande kan holdes tilbage, men bølger kan slå over det ind i de nye naturområder bag det. I det oprindelige forslag var der tale om et område med klitter og laguner. Lagunerne vil også indgå i det ny landskab, men det vil med stor sandsynlighed blive grønnere end først skitseret.
Diget ved Søvang bliver kombineret med et landskabsdige ud mod Sydvestpynten, der er bredt, men relativt lavt, så det kan passeres af for eksempel græssende dyr. Andre steder vil der af pladshensyn eller af hensyn til Kongelunden være tale om et smallere, højere dige, og desuden vil sten være med til at fastholde dele af den sydlige kyststrækning og fungere som bølgebrydere, mens naturen i højere grad kan gå sin gang mellem dem.
I Kongelunden åbnes der for, at en del af Fredsskoven kan blive oversvømmet ved en stormflod.
»I samråd med skovfogeden har vi vurderet, hvilken skov der skal beskyttes, og hvilken del af skoven der bedst kan tåle en saltvandspåvirkning,« siger arkitekten.
Det bliver umuligt at undgå, at digerne bliver synlige, og nogle grundejere vil opleve høje, smalle diger ved deres ejendomme. De fleste steder vil de dog være tilpasset landskabet. Der opereres med kotehøjder på mere end tre meter – det vil sige en højde på tre meter over dagligt vande. Det betyder, at det ikke er fra det eksisterende terræn. Ifølge arkitekten vil digerne i gennemsnit blive halvanden meter høje.
Besluttes snart
I december forventes politikerne at tage stilling til dispositionsforslaget, der så vil blive sendt i høring, hvor alle borgere kan give deres besyv med.
Når høringen er afsluttet kort efter nytår, skal der ske yderligere politisk behandling, og så skal der sættes gang i forundersøgelser og andet. Det kan for eksempel være afklaring af jordbundsforhold, miljøkonsekvensvurdering og udarbejdelse af de enkelte projektdele. Først derefter kan der for alvor sættes skovle i jorden.
Projektet forventes afsluttet i 2028 eller 2029 – og det kommunale håb er, at de næste delstrækninger fra Søvang og forbi Dragør by og Nordstranden kan afsluttes i 2030.
Borgmester Kenneth Gøtterup lovede på mødet, at der ville blive lagt stor vægt på høringssvar og kommentarer på borgermøder om kystbeskyttelsen.
»Det har kæmpe betydning for os som politikere at holde disse borgermøder, og jeg vil opfordre til, at både enkeltpersoner og grundejerforeninger indsender høringssvar. De vil blive læst grundigt,« sagde han.
