Bålhuset på Kongelundsfortet er beklædt med skind og skjolde, eleverne er iklædt en form for særk, og frokosten tilberedes over bål.
I løbet af november rejser alle 4.-klasserne i Dragør Kommune tilbage i tiden for at lære mere om hinanden og styrke deres klassefællesskab. Med et vikingetema som omdrejningspunkt engagerer de sig i opgaver som at bage brød over bål, kaste med spyd, flette og skrive med runer.
Ifølge ungdomsskolelærer Kay Weiss, der står for undervisningen, bliver eleverne hurtigt opslugt af de historisk inspirerede aktiviteter, hvilket skaber et stærkt bånd mellem dem.
»De lærer hurtigt, at de kun kan lykkes med opgaverne ved at samarbejde. Der sker noget særligt, når de skal løse udfordringer sammen i naturen,« forklarer Kay Weiss.
Artiklen fortsætter efter billedet.
I Dragør Kommune satser man stærkt på udeskole og har de seneste år investeret i nye udendørs læringsområder og forløb, der foregår uden for klasselokalet.
De gode erfaringer er blandt andet dokumenteret i podcasten Det Store Klasselokale, hvor lokale lærere og forskellige eksperter inden for faget deler deres erfaringer med udeskole. Blandt andet fortæller Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet og antropolog med dyb forståelse for historieformidling, at det giver stor mening at bruge historiske temaer som vikinger til at engagere elever i deres klassemiljø.
Rane Willerslev udtaler i podcasten, at den måde, børn lærer bedst på, er igennem billeder og leg. Han understreger, at sansebaserede og kropslige oplevelser kan styrke indlevelsen og skabe dybere forståelse for historien og for hinanden.
Det er netop den effekt, ungdomsskolelærer Kay Weiss oplever med de unge. Ved at lade eleverne fordybe sig i vikingernes verden får de en unik mulighed for at udforske deres egne evner og styrker – og ikke mindst lærer de, hvordan de fungerer bedst sammen.
Et sværd skal svinges og ikke beundres
Classbuilding-forløbet på Kongelundsfortet gør netop brug af de sanselige og praktiske oplevelser. Eleverne skal blandt andet trille tunge tønder med sand ved fælles hjælp. Det giver dem en kropslig fornemmelse af, hvordan man rensede en ringbrynje i vikingetiden. Kay Weiss fortæller, at ringbrynjerne kunne trækkes gennem sandet på stranden efter en hest, frem og tilbage, for at slibe skidtet af ringene. Men man kunne også lægge dem i tønder med sand og rulle tønderne frem og tilbage. Og det skal eleverne selvfølgelig prøve.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Kay Weiss har selv en stor passion og viden om vikingetiden. Han demonstrerer nogle af kampsportsteknikkerne for eleverne og fremviser samtidig både sværd og daneøkser samt flotte, malede, runde skjolde med helt særlige våbenskjolde på. Til sidst får eleverne selv lov at afprøve teknikkerne.
Det er samme didaktik, som Rane Willerslev bruger på Nationalmuseet. Han mener ikke, at man kan forstå et sværd ved at stå og kigge på den i en montre.
»Men hvis du selv holder et sværd i hånden og mærker vægten, så får du faktisk lyst til at pande en eller anden ned med det, fordi det er ligesom det, det er skabt til,« forklarer han. Derfor er øksehovederne på Kongelundsfortet lavet af læder, så der ikke sker nogen uheld, når eleverne får lov at øve vikingekamp.
Rane Willerslev mener desuden, at denne type læring kan have langvarig positiv effekt, fordi det hjælper eleverne med at forstå deres egen tid, når de kender deres historiske ophav. Ved at opleve, hvordan vikingerne organiserede sig og samarbejdede, får eleverne ikke bare indsigt i en fortidig kultur – de får en praktisk erfaring, der gør dem mere bevidste om deres egne færdigheder og roller i klassen.
I løbet af dagen skal eleverne gennem en række opgaver, der kræver både fysiske og kreative færdigheder samt viden og refleksion. Eleverne skal gennemføre hver øvelse med en ny makker.
Kay Weiss forklarer, at eleverne også lærer at samarbejde, når de skal løse opgaver, der kræver forskellige færdigheder, og de skal løse dem med andre end dem, de plejer at samarbejde med. Det er en erfaring, de kan tage med sig tilbage i klasselokalet.
Når eleverne får en fælles oplevelse, styrker det klassefællesskabet, fortæller Kay Weiss. Eleverne får en oplevelse, hvor historie og social indlæring smelter sammen, hvilket giver dem både forståelse for fortiden og et styrket fællesskab for fremtiden.
