»Jeg kan godt blive frustreret«

Syv måneder som borgmester. Så lang tid fik Helle Barth tilbage i 2021, da hun overtog posten fra sin afgående partifælle Eik Dahl Bidstrup, indtil der var kommunalvalg.

Selvom det er en tid, hun ser tilbage på med glæde – hun lægger ikke skjul på, at det var unikt og lærerigt at sidde for bordenden – så tog hun imod vælgernes dom med ophøjet ro. Afgav borgmesterkæden og fortsatte sit arbejde i kommunalbestyrelsen. Hun var – med samme valg in mente – heller ikke i tvivl om, at Henrik Kjærsvold-Niclasen skulle være Venstres spidskandidat til kommunalvalget næste år. Men igen, hun fortsætter sit arbejde i lokalpolitik og håber på at kunne få endnu en valgperiode i kommunalbestyrelsen.

Da Dragør Nyt sætter sig ned for at tage en længere snak med hende om, hvor hun ser Dragør nu og i fremtiden, er det denne indstilling, der gang på gang titter op til overfladen. Hun har store drømme og visioner, men hun er også pragmatiker. Og hun virker rolig og afklaret, selvom mange ting får hende til at udbryde: »Jeg kan godt blive frustreret« – når der er ting, hun vil, men ikke kan påvirke.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Hun virker grundlæggende til at være af den overbevisning, at man ikke kan få alt altid, og så knokler man da bare videre. Sådan har det været, siden hun kom ind i kommunalbestyrelsen i 2010. Og det gælder også, når hun skal tale om det netop vedtagne budget for 2025 til 2028.

»Vi startede for en gangs skyld ikke med at skulle finde råderum. Det havde vi allerede. Og det var en god start. Så grundlæggende synes jeg, at vi har lavet et godt budget, hvor vi har ramt bulls eye på både servicerammen og anlægsrammen. Det står jeg 100 procent på mål for,« lyder det fra Helle Barth.

Der kommer dog også et men. For at man er god til at indgå kompromiser og kan se fornuften i det, flertallet enes om, betyder ikke, at hun pakker sine egne mærkesager væk. Dem vil hun bare arbejde videre med sideløbende.

»Hvis jeg sad alene med budgettet, er der da ting, jeg kunne have ønsket mig flere penge til. Jeg drømmer om at øge tilgængeligheden på det lokale bibliotek. Jeg drømmer også om at skabe flere seniorbofællesskaber og ungdomsboliger til uddannelsessøgende,« siger hun.

Rigide regler frustrerer

Men lige nu vælger hun at glæde sig over, at Dragør har en solid og fornuftig økonomi, og at der bliver sparet op til fremtiden. Hun deler derfor heller ikke eksempelvis liste T’s kritik af, at der investeres for lidt og spares for meget i Dragør.

»Jeg synes, at vi gør begge dele. Vi investerer der, hvor der er behov, samtidig med at vi sparer op og er klar til de stød, der kommer. Det er vigtigt. For det bliver dyrt både med fjernvarme og kystsikring,« lyder det fra Helle Barth.

Hun kan ikke skjule sin frustration over, at der skal være så mange besværlige regler ovenfra at bokse med, når man står i situationer, der kræver akutte løsninger.

»Det er noget, jeg kan blive helt sur over: når man løber panden mod muren af regler. Alle i Danmark er klar over, at vi skal kystsikre, ellers får vi simpelthen våde fødder. Og så forstår jeg ikke, at staten ikke reagerer hurtigere og gør noget ved nogle af de regler, der spærrer for, at vi kan komme i gang. Vi vil gerne have et dige, men det støder mod Natura 2000. Og et helt aktuelt eksempel var, da man skulle reparere Nordstrandens dige, så var det paragraf 3-område (beskyttet natur, red.), og så skulle der laves en fire ugers høring for at få lov til at lægge køreplader ud i forbindelse med arbejdet,« udbryder Helle Barth og ryster på hovedet.

Hun kan godt forstå, at mange borgere nogle gange tænker: »Hvorfor sker der ikke noget?«

»Da jeg gik ind i lokalpolitik, mødte jeg jo også op og sagde: Nu skal vi ordne det hele på den halve tid. Men så møder man virkeligheden. Lovgivning og høringsprocesser. I mange tilfælde giver det god mening, men andre gange så forsinker det bare nødvendige forandringer,« siger hun og sender en lille frustrationstanke i retning af Christiansborg, hvilket hun gør ganske ofte. Hun føler, at der nogle gange kan være langt fra folketingssalen og ud til virkeligheden i kommunerne.

Vil ikke sende regningen videre

Det gælder ikke mindst kystsikringen, hvor hun blandt andet har oplevet, hvor overraskede et par folketingspolitikere blev, da de kom ud til Dragør og så udfordringerne med digerne og vandet på nært hold.

»De blev simpelthen overraskede over, hvor tæt på vandet vi ligger. Og så betyder det jo meget, at vi får gjort landspolitikerne opmærksomme på vores udfordringer. Her synes jeg, at Kenneth Gøtterup har gjort et stort stykke arbejde. Og nu er vi nødt til at vente på hovedrapporten fra den statslige arbejdsgruppe,« siger Helle Barth, der godt kan forstå, at måske især de borgere, der havde vand inde i husene sidste efterår, er utålmodige efter en løsning.

»Det er både digerne, men det er også LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand, red.), vi skal se på. Vi skal have fat i den helt store værktøjskasse. Og så må vi nok alle vænne os til, at vores udsigt kommer til at ændre sig. For alternativet er, at du har vand i kælderen, ikke kan få forsikret dit hus og det, der er værre,« siger Helle Barth.

Uanset hvilke kystsikringsløsninger det ender med, og hvilke statslige tilskud der kommer på tale, regner hun med, at det bliver dyrt både for kommunen og den enkelte borger.

»Men det er simpelthen nødvendigt. Det er ikke en regning, vi kan aflevere til børnene og sige, at den må I tage jer af,« slår Helle Barth fast.

Vores spørgsmål forlænger processen

Den fremtidige kystsikring bliver den største anlægsudgift for Dragør nogensinde.

Men de nuværende anlægsbudgetter er også jævnligt genstand for diskussion, fordi pengene ikke altid bliver brugt og må overføres til næste års budget. Noget, der kan virke som et paradoks for en by, hvor alle er enige om, at der er mange anlægsprojekter at gå i gang med. Men Helle Barth vil gerne slå fast, at ting ikke er så sort-hvide, som de kan se ud på papiret.

»Jeg vil give de kritiske røster en lille smule ret. For det er jo rigtigt, at vi ikke altid udnytter anlægsrammen, men der er flere forklaringer. Nogle anlægsprojekter er store og strækker sig over flere år, og så kommer regningen ikke lige i det år, man har planlagt. Men ja, nogle gange strækker processen sig, og så kommer vi ikke i gang,« lyder det fra Helle Barth.

Hun peger på, at Dragør har en lille forvaltning, og der derfor er grænser for, hvor mange projekter de kan sætte i søen på en gang. Hun mener dog, at forvaltningen gør meget og er blevet bedre til at planlægge og prioritere.

»Men man kan måske kigge på, om det vil give mening at sætte nogle mindre projekter eller delprojekter i gang i de år, hvor man har midler, der står og venter på større projekter, der skal i gang. Og så må vi som politikere nok også se lidt indad. For når vi selv er med til at stille en masse spørgsmål og ændringsforslag til et anlægsprojekt, vi gerne vil videre med, er vi også selv med til at trække processen ud,« lyder det fra Helle Barth.

Styr på driften og kursen

Når det kommer til driften i Dragør Kommune, mener hun til gengæld, at der er helt styr på kursen – ikke mindst på folkeskoleområdet.

Hun oplever, at Dragør-modellen er et rigtig godt styringsredskab, som hun synes har været en styrkelse af folkeskolen, fordi modellen betyder, at politikerne ikke detailstyrer og blander sig hele tiden, men hviler i, at skolerne ved, hvad de gør inden for deres budget.

Artiklen fortsætter efter billedet.

»Jeg oplever, at vi har nogle virkelig dygtige skoleledere og nogle skolebestyrelser, der tager deres opgave meget alvorligt. Og jeg bliver altså lidt frustreret, når jeg hører folk sige, at vi sparer og sparer på folkeskolen. For det mener jeg ikke er realiteten. Men nogle ting er vi lovbundne af, og nogle ting må vi sidde med mikrovægte for at få til at gå op. Det er faktisk en kæmpe øvelse,« siger Helle Barth.

Selvom Dragør-modellen er en af de ting, der kan dele vandene i kommunalbestyrelsen, synes Helle Barth, at der er et rigtig godt samarbejde. Særligt på tværs af konstitueringen mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet, men også helt generelt i byrådssalen.

»Jeg føler i hvert fald, at jeg kan tale med alle på kryds og tværs. Vi ser ikke ens på alle ting, men vi har respekt for hinanden. Vi kan jo godt drille hinanden lidt, men vi skal også vise, at vi ikke er en surdej,« siger hun.

Vi vil ikke ødelægge Dragør

Der er dog et helt fysisk område på dagsordenen – nemlig Erhvervsområde Nord – hvor hun oplever, at tonen ikke altid har været lige respektfuld.

»Jeg undrer mig en smule – og så alligevel ikke. For det er jo også en sag, man politisk kan tegne en skarp profil på. Men området har været udpeget som perspektivområde i mange år. Og det er da frustrerende, når man oplever, at nogle ikke forholder sig til, at eksempelvis ideen om cargohaller er lagt ned. Det er ikke det, vi ønsker fra politisk side,« siger Helle Barth og gentager – som hun føler, at hun har gjort mange gange – at den grundlæggende idé er at skabe et område, der minder om det erhvervsområde, der kaldes A.P. Møllers Allé 1.

»Men vi får nok heller ikke et 12-tal på den måde, vi har kørt processen på. Vi skulle have haft et længere tilløb, inden der kom konkrete tilbud på projekter på bordet. Men vi lærer hele tiden. Der er jo ingen af os, der er ude på at ødelægge Dragør,« understreger Helle Barth tørt.

Ligesom Christiansborg-politikere og rigide regelsæt kan frustrere hende, kan det også, når folk skyder politikerne i skoene, at de bare tromler derudad. For hun mener oprigtigt, at de hele tiden har Dragørs bedste for øje, selvom der så kan være divergerende holdninger til, hvad det er.

Altid været grøn

Klimaområdet er et af de steder, hvor Helle Barth føler, at der er ret meget fælles fodslag i kommunalbestyrelsen, om end der kan være forskellige holdninger til, hvor og hvor mange grønne, vilde områder der er behov for.

Blandt andet er hun glad for det arbejde, hun som formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget har været meget involveret i – nemlig at nedbringe CO₂-forbruget på Dragør Kommunes bygninger.

»Her har vi leveret mere, end vi har aftalt. Men på det her område kan man aldrig bare sætte et hak, og så er man færdig. Tingene udvikler sig hele tiden, og man kan altid gøre mere. Nu har vi arbejdet meget med vinduer og at mindske varmetab, men vi kan også se mere på alt fra at indføre elbiler til for eksempel at koble varmestyringen i bygninger op på DMI’s vejrprognoser. Det har Tårnby Kommune gjort, hvilket fungerer godt. Og ud over besparelser giver det også et bedre indeklima,« forklarer Helle Barth.

Hun forklarer også, at kommunen efterhånden har fået sat LED-lys op for et tocifret millionbeløb. Og bare det at installere en karruseldør i Hollænderhallen i sin tid kostede en halv million, men hun mener, at det er meget kloge investeringer.

»Med besparelsen i varme var karruseldøren hentet ind på tre år. Så det er et rigtig godt eksempel på, at det, der er godt for at mindske CO₂-udslippet, også er godt for økonomien,« lyder det fra Helle Barth.

Vores personlige valg betyder noget

Hun synes i samme tråd, at det var meget ærgerligt, da et projekt med en vild blomstereng i Søvang blev lukket, da det begyndte at koste penge.

»Jeg kan godt blive frustreret, når man taler for meget økonomi ind i det her med natur og biodiversitet. For vi kan bare ikke diskutere, at det er vigtigt. Jeg har selv en giftfri have, og den forening, jeg har været medlem af i længst tid, er Danmarks Naturfredningsforening. Det har altid været en del af mig at være grøn,« siger Helle Barth, der derfor ser frem til den skovrejsning, kommunen har gang i sammen med Naturstyrelsen. Men tingene skal også give mening, som hun siger.

»Lige præcis på Kirkevej, som vi har diskuteret en del, gav det ikke mening at etablere en blomstermark, fordi vi ville binde området, hvis vi skulle have EU-tilskud. Så ser jeg mere mening i at se endnu mere på, hvad vi kan gøre med vores bygninger, med LED-lys og i det hele taget en bevidsthed om, hvad vi gør og ikke gør. Vi kan ikke længere bare sige, at vores personlige valg ikke betyder noget, hvis andre ikke gør det samme. For det gør de. Derfor tager jeg også toget til Aalborg i stedet for flyet,« siger Helle Barth, der mener, at det vil være et af de altoverskyggende emner på dagsordenen i de kommende år: hvilke klimavalg vi skal tage som borgere og som kommune.

»Men der kommer til at være mange dilemmaer. Skal vi for eksempel bruge penge på klima og biodiversitet, hvis det koster på skoler og ældrepleje? Det er svært, men det kommer vi til at tage stilling til,« siger hun.

Vigtigt, at vi blander os

Et helt andet område, hvor der på nuværende tidspunkt er nogle – måske mere jordnære, men stadig alvorlige – dilemmaer i Dragør, er, når det kommer til unge og alkohol.

Helle Barth synes i bund og grund, at det er forældrene, der skal sætte rammer for deres unge. Men omvendt køber hun ikke præmissen om, at kommunalbestyrelsen blander sig uretmæssigt i familierne ved at tage emnet op.

»Jeg synes, at det er fantastisk, at vi får sat spot på det her og er med til at formulere nogle overordnede rammer og holdninger til alkohol. For det er altså en falliterklæring, hvis man ikke kan have en komsammen uden alkohol,« lyder det fra Helle Barth, der mener, at det gælder for både unge og voksne.

Hun undskylder for at komme til at lyde kedelig eller hellig, men hun har aldrig set charmen i at »vælte rundt i en kæmpe brandert« og kan slet ikke forstå tilgangen med, at det skulle være en god idé at lære børnene at drikke hjemmefra.

Ud over at hun mener, at kommunen sender et stærkt signal ved eksempelvis at skabe rammerne for alkoholfri festivaler, koncerter og sidste skoledag, og at forældrene skal sørge for at tale med deres unge, mener hun også, at forretningerne skal tage noget mere ansvar.

»Forretningerne giver slip på deres ansvar, når de lader nogen på under 18 sidde ved kassen, uden at der er nogen til stede lige ved siden af. Man efterlader de unge ansatte i et kæmpe dilemma,« siger Helle Barth, der godt kan forstå, at det kan være svært at nægte salg af alkohol til vennerne.

Hvordan det præcist skal løses, har hun ikke svarene på. Men hun mener, at det er vigtigt at sørge for, at alle voksne omkring de unge er sig ansvaret bevidst – og så har hun stor tillid til, at SSP’s arbejde understøtter dette.

Mangler et 11. spor i fritiden

At skabe et godt børne- og ungeliv i Dragør handler dog om meget andet end alkoholpolitik. Og hvor Helle Barth ser byen som meget stærk på tilbud til unge, der er vilde med at spille musik, fodbold eller dyrke sejlsport, mener hun, at det er på tide at se på, hvilke tilbud der er til resten.

»Hvis man ikke er interesseret i noget af det, hvad gør man så? Jeg tror, at vi må se i øjnene, at vi får flere og flere individualister, og hvilke tilbud har vi til dem? Fællesskaber er ikke nødvendigvis det, der hiver i dem. Men hvad er det så? Og hvad skal kommunen stå for? Hvis vi har ti spor, så mangler vi måske et 11. spor. Der er altså for mange unge, der ikke hviler i deres liv i dag, fordi de føler sig forkerte eller udelukket på en eller anden måde, og det bliver jeg ked af,« siger Helle Barth.

Hjertet banker for biblioteker

Når man taler med Helle Barth, er det svært ikke også at tale om Dragør Bibliotek. Som bibliotekar og med en master i biblioteks- og informationsvidenskab ligger det hendes hjerte nært, at Dragør skal have et velfungerende bibliotek. Det er noget, hun i øvrigt også mener kan komme til at spille en rolle i de unges trivsel, fordi hun mener, at næsen i bøgerne kan give mere fokus, ro og glæde end næsen konstant i en skærm.

Helle Barth står stadig på mål for, at biblioteket i Hollænderhallen måtte lukke, fordi der var et behov for besparelser og et kompromis. Men hun er helt med på, at forholdene på Dragør Bibliotek på Vestgrønningen ikke er optimale. Det gælder både tilgængeligheden for handicappede og arbejdsmiljøet for de ansatte med de mange trapper og niveauforskelle.

»Som sagt var det en af de ting, jeg gerne ville have haft med i budgettet for næste år. Handicaprådet har jo peget på en række ting, og vi har ikke penge til alt det, vi gerne vil. For eksempel så jeg rigtig gerne, at vi også fik et handicaptoilet. Men som det er lige nu, er det det bibliotek, vi har, og så må vi få det bedste ud af det,« siger Helle Barth.

Hun lægger ikke skjul på, at hun stadig håber på et helt nyt bibliotek, som der også blev nævnt muligheden for i den budgetaftale, der lukkede biblioteket i Hollænderhallen.

»Den undersøgelse har vi bare ikke fået sat i gang endnu. Jeg vil gerne tage det op, men det kræver et flertal. Og det ligger ikke i kortene, at det kommer de næste par år. Men jeg mener, at vi har et stort behov for et andet bibliotek. Vi har ligget på knæ for det digitale i for lang tid, og det giver så meget mere til alle aldre at forsvinde ind i en bog. Det tror jeg, at vi skal have meget mere fokus på. Og jeg synes, at der er mange spændende scenarier at kigge på,« lyder det fra Helle Barth, der eksempelvis ser gode muligheder i enten at lave et multifunktionelt sted med bibliotek, værksted, café og meget andet, som man for eksempel har gjort det i Jelling – eller ved at kombinere folkebiblioteket med et skolebibliotek.

Glem »jeg har også hørt«

Et af de områder, hvor der allerede er afsat ekstra penge i budgettet, er på ældreområdet. Her kan cirka to millioner ekstra om året frem mod 2028 bruges på blandt andet at skabe forbedringer på Enggården.

Hvad der præcist skal ske, afhænger af de analyser, man har sat i gang på området, og dem afventer Helle Barth også. Men uanset hvad der skal ske, er et ongoing problem, at det er svært at skaffe tilstrækkeligt uddannet personale.

»Her slås vi jo med de andre kommuner om medarbejderne, og vi ligger for enden af landevejen. Men vi tilbyder for eksempel efteruddannelse og opkvalificering, så man kan gå fra at være medhjælper til at blive assistent. Det, håber jeg, kan tiltrække flere,« siger Helle Barth.

Hun lægger ikke skjul på, at hun ville ønske, at Dragør havde landets bedste ældrepleje, og det er hun kommet i tvivl om, om byen har. Derfor er hun ligesom sine kommunalbestyrelseskollegaer ivrig efter at se analysernes resultater.

»Samtidig må jeg sige, at jeg også hører gode historier om Enggården. Jeg har selv mødt venlige og imødekommende personaler dernede, og vi har fået en utrolig kompetent og problemknusende centerchef. Så ja, Enggården har min store bevågenhed. Men vi skal også huske at trække alt det fra, der begynder med: ‘Jeg har også hørt’,« konkluderer Helle Barth.

I arbejdstøjet

Som nævnt var Helle Barth ikke i tvivl om, at hun ville overlevere spidskandidatstafetten til en ny Venstre-politiker til kommunalvalget i 2025, og hun er glad for, at Henrik Kjærsvold-Niclasen blev valgt. Men det er ikke for at træde et skridt tilbage. Hun føler stadig, at hun har masser at give til kommunalbestyrelsen, og tror, at det bliver de store velfærdsområder – skoleområdet og ældreområdet – der kommer til at fylde mest i valgkampen. Sammen med økonomien og Dragørs selvstændighed som kommune.

Hun har ikke noget imod, at valgsnakken allerede så småt er i gang, men hun vil dog holde fast i, at den siddende kommunalbestyrelse ikke skal sidde og afvente valget. De skal være i arbejdstøjet og træffe beslutninger helt frem til november næste år.

Helle Barth stiller i øvrigt også op for Venstre i Dragør til regionsvalget, selvom hun mener, at demokratiet bliver »fuldstændig afmonteret«, hvis regeringens forslag om at sammenlægge Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver gennemført.

»Jeg er godt nok ikke enig med min egen partitop i det geniale i det forslag. Jeg mener, at det skaber en masse rod i opgavefordeling. Jeg ved ikke, hvor det ender,« siger Helle Barth.

»Det er endnu et eksempel på, at der er langt fra Christiansborg til kommunerne. Men det fede ved at være lokalpolitiker er jo så, at vi kan blive ved med at forsøge at påvirke, hvad der sker derinde. Det bliver mere og mere vigtigt. Ikke mindst for Dragør,« slutter hun.