Hvor mange skal man være om en and?
»Man skal være to: mig og anden,« svarede Ole Svendsens far, der var gåseavler i Dragør.
Den morsomme bemærkning tog sønnen straks til sig og tænkte, at det var et godt navn til en klub. Sådan fik herreklubben »Mig og anden«, der blev stiftet i 1973, sit navn.
51 år senere mødes medlemmerne af klubben stadig to gange om året: I foråret tager de på en dagsudflugt, og omkring mortens aften spiser de and på Beghuset. I år mødtes de, som traditionen foreskriver, og spiste andesteg fredag den 15. november.
»Vi kunne dog ikke spise en hel and hver. Vi fik måske en kvart eller en halv,« fortæller Ole Svendsen med et grin.
Han er en af de få stiftende medlemmer, der er tilbage i klubben. I løbet af de 51 år er der både kommet nye til, men der er også faldet en hel del fra.
»Vi er alle sammen over 70 efterhånden. Vi holder næsten et minuts stilhed, hver gang vi mødes,« lyder det fra Dirch Petersen, der er klubbens formand i år.
Formandsstokken
Formandsskabet går på runde, og formanden varetager posten ét år ad gangen. Når en ny formand bliver valgt, bliver hans navn sat på en stok, der har cirkuleret mellem formændene siden 1983. Dirch Petersen fortæller, at det ikke udelukkende er en hæder, når man bliver valgt eller genvalgt.
Artiklen fortsætter efter billedet.
»Der var vistnok en stok før 1983, men der var en formand, som glemte den i et tog mod Aalborg. Så han blev sikkert valgt til formand igen; det gjorde man nogle gange, når man kvajede sig. Jeg glemte selv stokken i fredags, så måske koster det et år til på posten,« forklarer han.
Det er formandens opgave at arrangere klubbens møder – både andestegen på Beghuset og forårsturen. Gennem årenes løb har mændene været på galopbane, ude at køre hestevogn, på Bakken og i Jylland. De har også kørt rundt i studentervogn, selvom det er de færreste af dem, der har gået i gymnasiet.
»Vi var årets første studenter. Folk dyttede og hujede, og så gik det op for dem, at vi var en flok midaldrende mænd,« husker Dirch Petersen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Mere afdæmpet
De senere år har de for det meste holdt sig i Dragør. Festerne, der tidligere varede til den lyse morgen, er blevet lidt mere afdæmpede. Men fællesskabet er bevaret, og klubben holder fast i at mødes – indtil der ikke er flere tilbage.
»I gamle dage optog vi nye medlemmer, hvis de blev anbefalet af bestyrelsen. Der var et helt ritual omkring det. Men nu er vi 21 tilbage, og vi optager ikke nye medlemmer. Klubben lukker, når der ikke er flere tilbage,« fortæller Ole Svendsen.
Bestyrelsen er i fuld gang med at planlægge forårsturen i 2025. Men traditionen tro skal det være en hemmelighed for resten af klubben, så de vil ikke røbe deres planer.
