Man skal ikke være matematiker for at regne ud, at Dragørs unge bliver forskelsbehandlet, når det kommer til gymnasieoptag. I 2024 var det kun 28 procent af Dragørs unge, der fik deres førsteprioritet opfyldt i forhold til gymnasievalg. På landsplan var det 95 procent, der fik det. Ser man blot på Region Hovedstaden, var det 86 procent af de unge, der kom ind på det gymnasium, der stod øverst på deres ønskeliste. De, der bor tættest på et gymnasium, har nemlig førsteret til at komme ind på det – og det er et problem for Dragør, fordi kommunens geografi betyder, at mange andre dermed står foran i køen.
Borgmester Kenneth Gøtterup foreslog derfor Økonomiudvalget at beslutte, at Dragør Kommune skal rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand med en opfordring til at gå ind i sagen. Og det fik han fuld opbakning til i sidste uge.
»Jeg har fået talt med en del af uddannelsesordførerne, og jeg har mødt forståelse for problemstillingen. Nogle har endda sagt, at de er villige til at se på lovgivningen. Men der er ikke nogen, der har gjort noget. Og den gode vilje gør det ikke i sig selv. Fra mit perspektiv er det skud, vi har i bøssen, om vi kan få ombudsmanden til at gå ind i sagen,« siger Kenneth Gøtterup (C).
Artiklen fortsætter efter billedet.
Dragør har brug for undtagelsesregel
I 2017 rejste ombudsmanden af egen drift en sag fra Faxe og Stevns, hvor geografien betød, at de unge herfra blev forskelsbehandlet i forhold til optaget på Køge Gymnasium. Ministeriet oplyste dengang, at der ville blive indført en undtagelsesregel, hvor der netop kunne tages højde for kommuner med særlig beliggenhed, som udfordres af reglerne i optagelsesbekendtgørelsen.
Det er sådan en undtagelsesregel, kommunalbestyrelsen ønsker for Dragør.
»Det er ikke sikkert, at det lykkes at få ombudsmanden til at gå ind i sagen, men vi bliver nødt til at forsøge. Hvis det ikke lykkes, må vi sige, at løbet er kørt. Men jeg vil stadig følge den optagelse tæt og søge om aktindsigt i optaget næste år, og så vil jeg blive ved med at rejse problematikken, til det bliver ændret,« slår borgmesteren fast.
De unge kæmper også videre
De unge i kommunen kæmper også på flere fronter, for de er selvfølgelig heller ikke tilfredse med forskelsbehandlingen. For eksempel tog fire medlemmer fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Amager onsdag den 20. november til møde med Socialdemokratiets undervisningsordfører, Astrid Krag, for at gøre rede for problemet.
»Det er ret demotiverende allerede fra 7. og 8. klasse at vide, at chancen for at komme ind på Tårnby Gymnasium eller Christianshavns Gymnasium er meget lille,« siger David Prammann Schrøder, formand for DSU Amager, der selv er fra Dragør.
Han foreslår flere løsninger, herunder særregler for Dragør eller oprettelsen af et ekstra spor på Tårnby Gymnasium, som ligger tættest på Dragør.
»Det kunne være, at man øremærker nogle pladser til unge fra Dragør, for eksempel 75 pladser, så de kan få deres førsteprioritet. Det er måske ikke optimalt, men det kunne være en metode frem til 2030, hvor den nye uddannelsesreform træder i kraft,« siger han.
DSU Amager vil ligesom kommunalbestyrelsen i Dragør blive ved med at rejse problemstillingen alle de steder, hvor det er muligt. De har også netop sendt en e-mail til undervisningsministeren, Mattias Tesfaye, med spørgsmål til, hvad regeringen har tænkt sig at gøre til næste skoleår for at undgå, at antallet af unge fra Dragør, der kommer ind på deres førsteprioritet, falder yderligere.
»Vi ønsker god dialog og regner med, at vi bliver hørt. Det er supervigtigt, at Dragørs unge ikke bliver tabt, selvom vi samtidig ønsker at bevare fordelingen, da den på landsplan fungerer rigtig godt,« forklarer David Prammann Schrøder.
