Tiden er løbet fra, at kystsikring kun skal betales af dem, der får direkte gavn af det – altså dem, der ellers står i vand til knæene, hvis der kommer stormflod.
I stedet skal man kigge på den nationale nytteværdi af kystsikring i blandt andet hovedstadsområdet, der generelt er lavtliggende og presset af vand fra flere sider.
Det mener i hvert fald Dragørs konservative borgmester, Kenneth Gøtterup, og hans kollegaer fra Hvidovre og Tårnby samt teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfoed.
Firkløveret mødtes tirsdag med Folketingets Transportudvalg for at slå til lyd for en solidarisk finansiering af stormflodssikringen. Det vil sandsynligvis kræve en lovændring, for i dag siger kystbeskyttelsesloven, at det alene er dem i første række til vandet, som skal betale for den omfattende stormflodssikring, der er brug for i hovedstaden. Det kaldes nytteprincippet – at kun dem, der får direkte nytte af stormflodssikringen, må til lommerne.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Kenneth Gøtterup er fortrøstningsfuld efter mødet, hvor otte-ni medlemmer af Transportudvalget med den socialdemokratiske formand Rasmus Prehn var til stede.
»Det gik godt. Vi fik afleveret vore budskaber, og mit indtryk var, at de fremmødte politikere lyttede og var interesserede i vores problemstilling,« siger borgmesteren, der tidligere har mødtes med en del politiske ordførere om samme problematik.
»Til sammen giver det mig håb om, at der er politisk opmærksomhed på den fremtidige finansiering.«
Kystbeskyttelsen af hovedstadsområdet er yderst aktuel. En varslet rapport om sikring af de 60 kilometer kyststrækning i hovedstadsområdet er sat til at udkomme inden udgangen af året. Den består af flere delrapporter – og den sidste, der handler om finansiering og samfundsøkonomi, vil blive præsenteret i forbindelse med den endelige rapport.
Dragør har en særstatus i det foreløbige rapportarbejde, for mens den samlede plan lægger op til en noget nær 100 procent beskyttelse mod de værst tænkelige stormflodshændelser, er der også tænkt en mere begrænset plan B ind for Dragør. Den forholder sig til en såkaldt 100-årshændelse, som den vil se ud i 2075 – og faktisk er Dragør Kommune i fuld gang med at lave dispositionsplaner for den første delstrækning ud fra de regler for finansiering, der gælder i dag.
Kenneth Gøtterup ser alligevel frem til den statslige rapport.
»Jeg venter lige så spændt som alle andre. Det, der er særligt spændende, er, om den bliver lanceret i forbindelse med et samlet klimaudspil fra regeringen,« siger borgmesteren, der dog ikke er sikker på, om den statslige rapport lander planmæssigt.
»Jeg vil ikke blive overrasket, hvis den bliver skudt ind i januar,« siger han.
Et tema i valgkampen
Rapporten om kystsikring kommer til at lande tæt på eller inde i valgåret 2025 – og kystsikring vil da også blive et tema i valgkampen, uanset om Dragør skal have den »store« løsning fra den statslige rapport eller kan holde sig til den lokale løsning, der er i spil, fordi Dragør i modsætning til de andre kommuner ikke har kritisk infrastruktur som lufthavn eller jernbaner.
»Det giver tryghed, at Dragør er tænkt ind i rapporten allerede nu. Så vi skal nok blive sikrede,« siger Kenneth Gøtterup.
»Og uanset hvem der konstituerer sig efter valget, står vi med en trussel udefra, der skal håndteres. Det er store investeringer og anlægsprojekter, som kommer til at ændre Dragørs kystlinje. Så der skal træffes nogle vidtgående beslutninger, og det kræver et stærkt politisk lederskab og partier, der kan samarbejde og tør træffe beslutninger.«
