Når klokken nærmer sig 8, er der kaotiske stilstande ved Store Magleby Skole.
Ved Kirkevej myldrer biler, fodgængere og cyklister i et stort kaos på kys og kør-området, som ligger op ad skolens personaleparkering, og som mange forældre bruger til at sætte deres børn af, inden de selv kører videre på arbejdet.
Problemet har stået på i flere år, fortæller Erwin Lansing, der er formand for Store Magleby Skoles skolebestyrelse.
»Min søn går i 6. klasse, og vi har haft kys og kør-anlægget på dagsordenen i skolebestyrelsen, i hvert fald siden han begyndte på skolen. Vi har undervejs givet forskellige høringssvar,« siger han.
Senest har skolebestyrelsen givet et høringssvar i forbindelse med forslaget til en trafiksikkerhedsplan, der i begyndelsen af det nye år skal behandles i kommunalbestyrelsen.
»Skolebestyrelsen vil ved samme lejlighed endnu en gang gøre opmærksom på de næsten daglige farlige situationer ved kys og kør anlægget ved Kirkevej, som ikke er anlagt hensigtsmæssigt til at kunne håndtere mængden af afleveringer fra biler samtidig med øvrige trafikanter på vej til skolen på cykel eller gående samt personaleparkering,« hedder det blandt andet i høringssvaret.
»For nogle år siden var der en helhedsplan for den del af Kirkevej,« supplerer Erwin Lansing.
»Der var masser af tanker, men den røg i skuffen. Vi kan ikke nedlægge anlægget, for så bliver mange forældre kede af det, men den kan nok tænkes sammen med en større plan, hvor anlægget for eksempel flyttes til skolebussens holdeplads,« siger han med henvisning til det lille asfalterede område foran skolegården på skolens ældste del tættest på kirkegården.
»Hvis den plads kan ændres til kys og kør-plads, kan det nuværende område være en reel parkeringsplads og cykelsti.«
Også Halvejen er et smertensbarn for skolen – og har i øvrigt været det trafikalt for kommunen i mange år. I den forrige trafiksikkerhedsplan fra 2016 var vejen i spil med et cykelstiprojekt til op til 3,9 millioner kroner. Det blev dog ikke realiseret, og den lange, lige vej er trafikalt presset – specielt om morgenen og eftermiddagen, men også på andre tidspunkter af dagen.
Erwin Lansing mener, at den høje prisseddel kan være en vigtig årsag til, at trafikudfordringerne ikke er blevet løst.
»Når økonomien er presset, er det nok lettere at rykke noget, hvis ikke det koster så meget. Det behøver ikke at være de store forkromede løsninger, hvis man kan gøre vejen mere sikker med færre penge. Det vil ikke kun gavne eleverne på skolen, men også dem, der bruger institutionerne, hallen og fodboldklubben.«
Derfor foreslår skolebestyrelsen en såkaldt to minus en-vej. Det er en vejform, hvor den kørende trafik deles om en vejbane, mens opmalede felter giver plads til bløde trafikanter i begge sider.
»Det kræver hovedsageligt noget maling til at male vejen op, så det er nok mere økonomisk realistisk end cykelstier,« siger han og afviser, at de omkringliggende stisystemer er nok til at sikre de bløde trafikanter.
»Det er ikke sådan, mennesker virker. Hvis der er en kortere eller mere lige vej, vil mange bruge den, og Halvejen er den lige vej for en del mennesker.«
Dialog hjælper
Selvom skolebestyrelsen rykker for ændringer, har den ikke oplevet, at samarbejdet med kommunen har været helt håbløst. Dialog har tidligere virket – og ført til ændringer.
»For to år siden havde vi besøg af en repræsentant fra Plan og Trafik, og der kom der blandt andet mere skiltning ved Hollænderhallen, og skolen flyttede for egen regning cykelstativerne bort fra skolegården, så færre cyklister skal den vej,« siger han.
»Så vi søger fortsat dialog og ser på, hvilke løsninger der kan udføres, uden at det koster alt for meget.«
