Armene og hænderne bruges ivrigt under hele samtalen. Som arkitekt og ingeniør er Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne tydeligvis vant til at tegne, fortælle og visualisere de projekter, hun leder. Og det samme gør hun med lokalpolitik. Hele kroppen kommer i bevægelse, når hun skal forklare og understrege sine pointer og holdninger. Faktisk mener hun også, at de to passioner i hendes liv har mange ting til fælles.
»Jeg har arbejdet mere end 40 år i byggebranchen. Jeg elsker samarbejdet med gode rådgivere, brugere og byggeudvalg. Og i lokalpolitik elsker jeg ligesom i mit arbejde i det almene at være med til at skabe de bedste rammer for borgerne,« siger Lisbeth Dam Larsen.
Hun har i øvrigt også fået mulighed for at skabe de bedste rammer for sig selv og sine piger i Dragør, mener hun, ved selv at tegne og bygge det hus, hun bor i – i sin bedstefars gamle have med udsigt over strandengene.
Hun lægger hjerte og sjæl i de projekter, hun kaster sig over – både sine egne og andres. Siden 2013 har hun også lagt hjerte og sjæl i lokalpolitik og fra 2018 i kommunalbestyrelsen.
»Jeg går jo til politik,« som hun siger, hvis hun skal beskrive sine fritidsinteresser. Først for Socialdemokratiet, siden som løsgænger og fra september 2023 som Moderaternes eneste medlem i kommunalbestyrelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Den politiske åre strømmede dog allerede rundt i hende som ung, hvor hun blandt andet sammen med to gymnasieveninder startede Joan-Søstrene, der stadig eksisterer i dag. Den første organisation i Danmark, der blev sat i verden for at hjælpe kvinder, som har været udsat for seksuelle overgreb og partnervold.
»Jeg har altid interesseret mig for politik. Det er en del af mig. I de første mange år var det kvinders rettigheder. I lokalpolitik er det også de sociale perspektiver, der optager mig. Ungerne er det vigtigste, vi har. Den absolut bedste investering er investeringen i vores børn og i tidlig indsats. Det er der, vi som lokalpolitikere med størst fordel kan bidrage med noget godt,« fortæller hun.
Sikret en bedre og tidligere indsats
Netop det synes Lisbeth Dam Larsen, at hun har været med til at sikre – også ved det nyligt indgåede budgetforlig for 2025-2028, som hun satte Moderaternes underskrift på.
»Jeg bakker 100 procent op om budgettet. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har helt, helt styr på økonomien. Den skal kunne tage de stød, som kystsikringen, det voksende antal børn med særlige behov og den demografiske udvikling med flere ældre kommer til at give os,« siger hun, mens hun igen slår ud med armene.
Selvom hun altid gerne så endnu flere penge til især børne- og ungeområdet, synes hun, at der er rigtig gode takter i den måde, pengene bliver brugt på.
»Der er sket meget på området, siden jeg kom ind i kommunalbestyrelsen og fik posten som skoleudvalgsformand. Vi startede med et stort underskud i forhold til børn med særlige behov, ligesom alle andre kommuner i Danmark gjorde på det tidspunkt. Men jeg synes, at vi er lykkedes rigtig godt med at lave en bedre tidlig indsats på forskellige måder og sikre kompetencerne hos pædagoger og lærere, så vi kan hjælpe flere børn og unge med særlige behov i nærmiljøet,« siger Lisbeth Dam Larsen og mener fortsat, at det er et af de områder, man kan gøre allermest forskel med kommunens penge.
»Jo bedre vi bliver som kommune til selv at hjælpe vores børn og unge med særlige behov, jo bedre er det for barnet, for omgivelserne og for kommunens økonomi,« siger Lisbeth Dam Larsen og peger blandt andet på, hvor vigtigt det er at kunne give ekstra pædagog- eller lærerstøttetimer til børn og unge, mens de fortsætter i almindelig børnehave eller skole.
»Det kan være børn med diagnoser, men det kan også være børn, der bare har det svært i en periode, hvor eksempelvis forældrene skal skilles, de får nye søskende at forholde sig til, mister en bedsteforælder eller noget helt andet. At man kan give dem ekstra støtte i en periode, betyder utrolig meget for den enkelte. Det giver også en rummelig skole, som lærer alle vores børn, at vi kan rumme dem, selvom nogen har det svært. Vi lærer alle hinanden bedre at kende,« siger hun og roser både Dragørs daginstitutioner, skoler og medarbejdere.
Ønsker pulje til uforudseelige udgifter
At der er sikret ekstra millioner til området hvert år de næste tre år, er hun derfor også glad for. Selvom hun vil afvente de analyser, der er sat i gang på skoleområdet og i forhold til ældreområdet, inden pengene udmøntes, er hun ikke i tvivl om, at pilen blandt andet bør pege på endnu flere ressourcer, mere uddannelse og kompetenceløft i forhold til specialområdet.
Og så håber hun, at der kan komme lidt mere elastik ved de næste års budgetforhandlinger i kommunens økonomistyring og i den måde, pengene bliver brugt på området. Hun kan godt se fordelene i den samarbejdsmodel på skoleområdet, som den såkaldte Dragør-model bidrager med. Netop samarbejdet mellem de tre skoler og specialområdet, som også omfatter økonomistyringen, har mange fordele. Men hun ser også ulemper.
»Jeg er ikke vild med, at alle økonomiske tilpasninger skal ske inden for området. Jeg mener, at det er uhensigtsmæssigt, at ustyrlige og uforudseelige udgifter skal tages inden for samme område. Det gælder ikke kun på skoleområdet, men også inden for eksempelvis daginstitutionsområdet og alle øvrige områder. Vi bør i stedet kunne hente det i en særlig pulje til ustyrlige, uforudsete udgifter, som vi politikere afsætter og styrer. Og så må det være en forvaltningsafgørelse, om en budgetoverskridelse er uforudseelig eller ej,« siger hun.
Brug for realistiske tidsplaner
Når det kommer til anlægsudgifterne og de uforbrugte midler i anlægsrammen i Dragør Kommune, som ofte diskuteres, vil hun også gerne justere økonomistyringen.
»Jeg får igen lyst til at hive mine over 40 års erfaring i byggebranchen frem. Den måde, man afsætter penge på til anlægsprojekter i kommunen, er simpelthen urealistisk. Et byggeprojekt tager to til tre år om at komme i gang og blive afsluttet. Man kan ikke sætte alle pengene af i år ét, når der så først bliver bygget i år tre. Det tager tid at udarbejde og konkurrenceudsætte en byggeopgave. I år ét tror man altså, at man ikke har råd til noget, hvilket man har, fordi langt størstedelen af regningen for projektet først kommer i år tre. Vi er nødt til at have nogle meget mere realistiske tidsplaner,« siger hun og peger i øvrigt på et område, hvor hun meget gerne så anlægsmidler brugt med det samme.
»Jeg mener, at det vil være en meget klog investering at få flyttet hjemmeplejen til Enggården. Det har vi anlægsmidler til at gøre. En flytning vil frigive driftsmidler på en million kroner om året i sparet husleje på Wiedergården. Og samtidig kan vi sikre et bedre samarbejde mellem personalet i hjemmeplejen og på Enggården« siger Lisbeth Dam Larsen.
Tre store ønsker
Selvom hun stiller sig bag budgettet, har hun tre store ønsker på en liste, hun ville bruge, hvis hun fik en ekstra pose penge i hånden og kunne bestemme alene.
»Værftsgrunden ser jeg mange muligheder i. Jeg stemte imod at sende den i udbud, som den blev. Jeg synes, at det var en forkert måde at gribe det an på. Og det viste sig jo, at jeg havde ret. Men nu synes jeg til gengæld, at man har lavet en meget fin arbejdsproces ved at sætte gang i en arbejdsgruppe med lokale kræfter. Det kan dog kræve nogle penge i forbindelse med en realisering, selvom der også skal søges fondspenge. Det synes jeg, at vi skal have afsat noget til,« siger hun.
Derudover mener hun, at der skal investeres i at få opført almene ældreboliger.
»Gerne ved fortætning i de eksisterende boligafdelinger, hvis de er interesserede. Det kan også ske ved at ommærke nogle af de eksisterende almene boliger. Igen, hvis organisationsbestyrelserne altså er interesserede,« siger hun og understreger, at der grundlæggende er brug for flere ældreboliger i Dragør, så det stigende antal ældre kan blive i eget hjem, så længe de ønsker det.
Enggården bør omdannes til et lokalplejehjem
Ud over at flytte hjemmeplejen til Enggården, som der allerede er plads til, mener hun også, at der bør investeres i at udbygge Enggården, så der kommer flere plejehjemspladser til den voksende aldrende befolkning i Dragør. Og så vifter hun med armene for at forklare, hvordan et udbygget Enggården bør fungere. En ægte moderat kæphest.
»Jeg så gerne Enggården omdannet til et lokalplejehjem – altså kommunalt finansieret, men med en professionel bestyrelse. Efter to år som pårørende på Enggården er det meget vigtigt for mig, at vi får skabt mere liv og mere trivsel omkring de ældre. Der bør være et langt bedre samarbejde med de pårørende. Og medarbejderne bør have langt mere indflydelse og ansvar i hverdagen og på deres vagtplaner. Det vil øge arbejdsglæden og forhåbentlig bidrage til, at vi undgår den store personaleudskiftning og de dyre vikarudgifter. Dermed vil det også være godt for beboerne. Alt dette mener jeg, at et lokalplejehjem vil være med til at understøtte,« lyder det fra Lisbeth Dam Larsen.
Hurtigbus frem for metro
En anden kæphest for Lisbeth Dam Larsen er den offentlige transport til og fra Dragør. Hun oplever, at det tager dobbelt så lang tid for hende at komme ind til København med bussen, efter at nabokommunerne har fået deres metrostationer.
»Vi får ikke metro herud. Men vi skal til gengæld presse på for at få en hurtigbus eller en letbane ud ad Kystvejen. Det vil være til gavn for borgerne i Dragør og for dem, der arbejder i lufthavnen. Og så bør det kombineres med flere parkeringspladser – især ved endestationerne ind mod København for Dragørs pendlere. Det vil give færre biler i København, som de stærkt ønsker sig, og vi har en reel mulighed for at køre det første stykke uden offentlig transport, parkere og så bruge det offentlige meget mere,« foreslår Lisbeth Dam Larsen.
Hun er klar over, at disse forslag kræver lidt mere end et flertal i Dragør. Her skal lufthavnen og andre kommuner inddrages. Men hun mener, at det er realistisk med lufthavnens nye planer om at udbygge mod øst og ikke mindst nødvendigt.
»Jeg så også meget gerne, at vi fik bedre muligheder for at medtage cykler i bus og metro – også i myldretiden,« siger hun.
Parkeringskontrol vil løse meget
Nu vi er ved logistik og parkeringspladser, mener Lisbeth Dam Larsen også, at hun har løsningen på at sikre butikslivet på Kongevejen. Hun ønsker nemlig tidsbegrænset parkering og sikring af parkeringspladser til beboerne i og omkring den gamle by med beboerlicenser. Men det kræver parkeringskontrol.
»Parkeringskontrol skal ikke forveksles med betalingsparkering, selvom det også er en mulighed. Med parkeringskontrol kan vi sikre, at biler ikke holder for længe på Kongevejen. Og med bedre flow kan man lettere komme i bil til forretningerne. Samtidig er der rigtig meget ulovlig parkering i den gamle by,« siger hun.
Hun mener både, at det er lokale borgere, der skal opdrages til ikke at overskride tidsbegrænset parkering eller parkeringsforbud, men især turisterne, der skal henvises til at parkere på havnen og i øvrigt afholdes fra at parkere deres biler i Dragør, når de skal på ferie sydpå og være væk i en uge.
»Mere flow i parkeringen i midtbyen vil gavne butikkerne og give en reel chance for igen at få en dagligvarebutik til at etablere sig, når folk kan parkere tæt på og læsse varerne direkte ind i bilen uden at skulle slæbe dem langt,« siger hun.
Pæne græsplæner er fortid
Noget andet, Lisbeth Dam Larsen ønsker sig omkring den gamle by – og alle andre steder i Dragør i øvrigt – er mere biodiversitet.
»Det er ekstremt vigtigt, at vi får lavet en plejeplan, der tager hensyn til biodiversitet. Vi er nødt til at gennemgå alle vores grønne arealer og se på, hvordan vi vedligeholder dem i et biodiverst perspektiv. De pænt klippede græsplæner er fortid. Men selvfølgelig skal vi have fodboldbaner og slåede stier, så der er plads til os mennesker og vores aktiviteter,« siger hun.
At lade græsset og blomsterne gro er ikke noget, man nødvendigvis sparer penge på.
»Det er måske ikke billigere, men det virker mere fremtidsorienteret at lade de benzinslugende græsslåmaskiner stå og lade naturen være,« sige Lisbeth Dam Larsen.
Behov for statslige eksperter
En anden form for natur, som hun bekymrer sig om, er digerne og kystsikringen.
»Jeg bor jo selv ud til strandengene. Jeg er alvorlig talt begyndt at tænke i, hvad der skal stå i stuen, og hvad der skal stå på førstesalen – altså hvad er vigtigst at sikre, hvis vi bliver oversvømmet. Det er ikke for at tegne katastrofescenarier, men havde vinden vendt bare en lille smule i oktober sidste år, havde hele Dragør jo været oversvømmet og ikke kun Sydvestpynten,« lyder det fra Lisbeth Dam Larsen.
Hun er derfor meget glad for, at borgmesteren har fået Dragør med i den statslige arbejdsgruppe, der omkring årsskiftet skal komme med en samlet plan for kystsikringen.
»Jeg synes, at vi har fået lavet et meget fint projekt for en 100-års-hændelse. Et projekt, som arbejder med fremskudte diger ude i vandet, som både sikrer os mod oversvømmelse og skaber ny natur og rekreative arealer. Og samtidig sidder den statslige gruppe med en 10.000-års-løsning omkring lufthavnen og den vigtige infrastruktur ved Øresundsbron. Uanset hvilken løsning vi ender med, er det vigtige for mig, at det er statens eksperter, der kommer til at stå i spidsen for etableringen,« siger Lisbeth Dam Larsen.
Hun er dog stadig bekymret for de mange uafklarede faktorer, der er omkring finansieringen af kystsikringen. Men at det er nødvendigt, kan ikke diskuteres, og derfor er hun tilbage ved, at hun synes, at økonomistyring og polstring i kommunen er vigtig. Derudover mener hun også, at kystsikringen kommer til at blive tænkt ind i rigtig mange beslutninger fremover.
»Det gælder naturen, og det gælder også havneudbygningen. Den vil vi gerne have for at få flere lystsejlere ind. Men det er vigtigt, at man udvider havnen på en måde, så det også bliver en del af kystsikringen,« siger Lisbeth Dam Larsen.
Det bedste fra rød og blå
Økonomien og kystsikringen bliver sandsynligvis nævnt mange gange i det kommende års kommunalvalgkamp i Dragør. Selv håber Lisbeth Dam Larsen på, at emner som investeringer i børn og unge og bedre service – eksempelvis hurtigere lokalplansarbejde og bedre service til erhvervslivet – kommer på dagsordenen i valgkampen.
For hende personligt er valget særligt spændende, fordi det er første gang, at Moderaterne og hun som moderat stiller op til et kommunevalg. Der ligger en særlig test i at være blevet valgt ind for et andet parti end det, hun nu sidder i kommunalbestyrelsen for.
»Jeg håber selvfølgelig, at vi får vist, at vi har en berettigelse. Jeg synes jo, at Moderaterne samler det bedste fra de røde og det bedste fra de blå. Jeg synes, at vi har gode kort på hånden,« siger hun.
Om Lisbeth Dam Larsen
• Har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2018. Først som socialdemokrat, siden som løsgænger og fra 2023 som medlem af Moderaterne.
• Født og opvokset i Sundby.
• Har tilbragt de fleste barndomsferier i Dragør hos bedsteforældrene og flyttede selv til byen i 1983.
• Uddannet ingeniør og arkitekt og har også en master i organisationspsykologi.
• Arbejder som seniorprojektleder i den almene boligadministration domea.dk.
• Har to voksne døtre.
• Er kæreste med Torben, og tilsammen har de seks børnebørn, hvoraf fire bor i Dragør og to i Tårnby.
Det talte vi også om
Dragør Nyt stiller i denne interviewserie skarpt på partierne i kommunalbestyrelsen gennem en lang samtale med gruppeformændene. Alle politikerne har fået stillet de samme spørgsmål, men det er selvfølgelig forskelligt, hvilke emner de taler mest om. Ud over de ting, der fremgår af artiklen, får du her et lille resumé af de emner, Lisbeth Dam Larsen også svarede på spørgsmål om.
Erhvervsområde Nord
»Det er dejligt endelig at kunne udvide, men der skal selvfølgelig udbygges med erhverv, som er til gavn for borgerne i Dragør. Men det sikrer vi også med vores plan, hvor vi blandt andet kræver, at det er små erhvervsvirksomheder, der kan slå sig ned her. Der har aldrig været politisk accept af store logistikhaller. Det er spøgelser, som aldrig har været virkelighed.«
PFAS i Hovedgrøften
»Det er primært lufthavnen, der har forurenet, og det er meget vigtigt, at vi fortsætter en dialog med dem om, hvad vi gør her. I min verden er vi stadig i proces med at finde ud af, hvordan vi håndterer det.«
Unge og alkohol
»Der er brug for at lave nye traditioner – blandt andet for alkoholfri fester og sidste skoledag. Men det kræver også et godt forældresamarbejde, der bakker op. Heldigvis har vi også et velfungerende SSP-samarbejde og vores UngDragør, som er vigtige i den sammenhæng.«
Kultur og fritid
»Jeg er meget begejstret over, at vi nu får en ny skaterpark. Det bliver både for børn, forældre og teenagere. Det vil give gode forbilleder i de ældre skatere. Selvfølgelig skal der ikke spilles høj musik dernede om aftenen, men det gør man jo heller ikke. Havnen skal være for alle, og der skal også være plads til vores unge.«
»Som kommune skal vi understøtte foreningslivet og de frivillige mere. Der er alle muligheder for at starte noget op herude, men vi skal som politikere gøre vores for at støtte op. Og så er jeg ked af de ting, der er sket på Dragørs lokalarkiv. Frivillige er ikke ulønnet arbejdskraft. Det er engagerede mennesker, som har en særlig kontakt til det, de laver, og til borgerne og vores fælles historie. Så frivillige skal ledes på en særlig måde.«
Sådan kan Lisbeth Dam Larsens uge se ud
Mange tænker nok ikke over, hvor mange – ofte frivillige og ubetalte – timer kommunalbestyrelsesmedlemmer lægger i deres arbejde. Men her kan du se, hvordan Lisbeth Dam Larsens tidsforbrug er (og derudover har hun sit almindelige fuldtidsjob at passe):
• 15 til 20 timer om ugen på mødeforberedelse, research og møder, og når valgkampen kommer i gang, bliver det langt mere.
• To til tre planlagte møder om ugen – blandt andet formøder, møder i Moderaterne, kommunalbestyrelsesmøder og udvalgsmøder.