Lions Dragør har sikret årets julehjælp til Dragør og Store Magleby kirkers menighedspleje med en donation på i alt 30.000 kroner.
Onsdag den 4. december blev beløbet fordelt med 15.000 kroner til hver kirke ved et møde mellem repræsentanter fra Lions Dragør og kirkerne.
Organisationen har i mange år støttet menighedsplejerne, da de vurderer, at kirkerne har det bedste overblik over, hvem der har størst behov for hjælp i juletiden.
De to præster fortalte ved overrækkelsen, at behovet for julehjælp desværre er stort, og donationerne falder derfor på et tørt sted.
Midlerne til støtten stammer primært fra salget af Lions Dragør Kalender, som fortsat kan købes. På Lions Dragørs hjemmeside findes en oversigt over salgssteder i kommunen.