Som følge af længerevarende opråb fra medarbejderne i Dragør Kommunes hjemmepleje har Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget indkaldt repræsentanter fra hjemmeplejen til at deltage i et dialogmøde, der blev afholdt som første punkt på tirsdagens udvalgsmøde.
Her var der afsat en time til drøftelse af arbejdsmiljøet i hjemmeplejen, og fra hjemmeplejen deltog Elisabeth Frederiksen, fællestillidsrepræsentant og næstformand for det lokale medarbejderudvalg (LMU), Lisbeth Kastrup, leder af hjemmeplejen og en arbejdsmiljørepræsentant.
Udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber kalder mødet for konstruktivt og fremhæver en fælles vilje til at finde løsninger. Dog udtrykker tillidsrepræsentant Elisabeth Frederiksen frustration over manglende handling og grundlæggende uenigheder om udfordringernes omfang.
Anbefalinger skaber pres
Dialogmødet fandt sted på baggrund af medarbejdernes bekymringer over de stramme tidsplaner og arbejdsvilkår, der er blevet konsekvensen af en rapport, som er udarbejdet af rådgivningsfirmaet BDO. Rapportens anbefalinger har siden foråret dannet grundlag for en række ændringer i hjemmeplejen, der ifølge medarbejderne har presset dem ud over grænsen.
»Vi har så mange opgaver, men ikke tid til at udføre dem ordentligt. Det er hårdt både for borgerne og for os,« siger Elisabeth Frederiksen og tilføjer, at flere medarbejdere er blevet sygemeldt som følge af stress.
Til det indvender Nicolaj Bertel Riber: »Jeg er ikke bekendt med, at der er udfordringer med stresssygemeldinger i hjemmeplejen, og i givet fald går jeg ud fra, at hjemmeplejens ledelse ville drøfte det med forvaltningen.«
Han uddyber, at det samlede sygefravær i hjemmeplejen siden januar 2024 er faldet med 2,25 procent, som primært skyldes nedgang i langtidssygefraværet.
Forskellige perspektiver på mødet
Nicolaj Bertel Riber beskriver mødet som en positiv mulighed for dialog mellem politikere, ledelse og medarbejdere.
»Jeg synes, at vi havde en god dialog, hvor alle fik mulighed for at stille spørgsmål og dele deres perspektiver. Det var vigtigt at samle alle parter i samme rum, så vi kunne lytte til hinanden,« siger han.
Elisabeth Frederiksen oplevede dog, at mødet ikke bragte de ønskede løsninger.
»Det er jo helt gratis at blive lyttet til. Hvis der ikke bliver handlet på det, vi siger, så ændrer det jo ikke noget,« påpeger hun.
Pressede medarbejdere og borgere
En af de største udfordringer ifølge Elisabeth Frederiksen er, at tidsplanerne ikke afspejler den virkelighed, medarbejderne står i. For eksempel er der sat et vist antal minutter af, når de skal have en borger i bad, men det kan sjældent nås på den normerede tid.
»De tror måske, at et bad starter fra, at borgeren er klar. Men hvad med tiden til at tage frakken af, hjælpe borgeren på plads og tage sig af alt det omkring? Borgeren sidder sjældent klar, når vi ringer på døren, fordi tidspunktet kan variere fra dag til dag. Mange har stadig tøj på, som de skal have af, inden de kan komme i bad, og typisk siger de: ’Jeg skal lige på toilettet.’ Hvem kan sige nej til det?« spørger hun og uddyber:
»Samtidig er det ofte uklart, hvad der egentlig menes med den hjælp, vi skal yde. Hvis vi skal vaske hår og fødder, er det naturligt også at hjælpe med at tørre dem bagefter. Og hvis vi skal hjælpe borgeren med at få tøj og strømper på, skal de jo først være helt tørre. Alt dette tager tid, men den tid er ikke med i beregningerne,« siger Elisabeth Frederiksen.
»Jeg kan frygte, at budgettet kommer før vores arbejdsmiljø. Det er, som om løsningen hele tiden er at presse mere ind på kortere tid, og det kan vi ikke holde til,« konstaterer hun.
Nicolaj Bertel Riber anerkender, at processen kunne være startet tidligere.
»Hvis jeg skal reflektere over dette, så skulle vi måske have holdt dette møde for fire måneder siden. Det kunne have gjort en forskel,« siger han.
Han understreger dog, at den overordnede ramme stadig er fastlagt af budgettet og BDO-rapportens anbefalinger.
»Der er stadig nogle ting, der skal implementeres, og vi har lyttet og haft den dialog, der blev efterspurgt. Det er ikke et quickfix at holde et dialogmøde, men nu må vi tage det videre derfra, og jeg er sikker på, at dialogen vil bidrage til de videre fremtidige politiske drøftelser,« siger han.
Uenighed om løsninger
Nicolaj Bertel Riber ser mødet som et skridt i retning af bedre samarbejde – og påpeger, at man er i gang med at revurdere nogle af de tidsangivelser, medarbejderne er underlagt. Blandt andet er enkelte ydelser blevet tildelt lidt mere tid, og der er indført morgenmøder, som skaber et bedre overblik og inddragelse i dagens opgaveløsning.
»For mig blev det tydeligt på mødet, at der er behov for en tættere dialog mellem ledelse og medarbejdere om de udfordringer, som medarbejderne oplever. Der er allerede sket og er ved at ske forandringer, der trækker i den anden retning. Vi er stadig i en forandringsproces i forhold til at implementere BDO-rapportens anbefalinger, og vi er ikke færdige,« lyder det.
Elisabeth Frederiksen er dog fortsat skeptisk.
»Vi føler os stadig pressede, og hvis der ikke sker ændringer, er jeg bekymret for arbejdsmiljøet, og at vi kommer til at overse noget, som fører til alvorlige utilsigtede hændelser, der har konsekvens for en borger,« siger hun.
Mødet markerer starten på en fortsat proces, hvor politiske beslutninger og medarbejdernes virkelighed skal forenes. Begge parter er enige om, at hjemmeplejen skal være et godt sted at arbejde og en tryg ramme for borgerne, men en konkret løsning på den nuværende situation er ikke fundet endnu.
