Torsdag den 5. december klokken 14 ankom to lastbiler til Hollænderhallen, og en time senere var idrætssalen omdannet til indersiden af et cirkustelt. Holdet arbejdede med lynets hast og satte manege, stole, lys, lyd og en kiosk op – klar til at byde flere end 100 glade cirkusgæster indenfor.
Artiklen fortsætter efter billedet.
I Danmark er det kun Cirkus Baldoni, der turnerer om vinteren – men julecirkus er en gammel tradition, man kan finde i det meste af Europa. I Tyskland rejser gæster langvejs fra for at opleve julecirkus, der plejer at lave forestillinger fra samme placering flere uger i træk.
»Der sætter de et telt op i tre uger, og så spiller de ellers udsolgte forestillinger hver dag. Sådan er det ikke i Danmark, der må vi flytte os. Det kan for eksempel være svært bare at lokke folk fra Tårnby ud til Dragør,« fortæller Camilla Frimann, der sammen med René Baldoni driver cirkusset.
Fordi julecirkus er så stort andre steder i Europa, ligger Baldonis juleturné også forholdsvis tidligt. I år spiller de for eksempel fra midten af november til midten af december.
»Hvis det stod til os, spillede vi gerne helt frem til jul. Men vi stopper den 15. december, fordi mange af de gode artister har kontrakter i Tyskland, der begynder omkring den 18. december,« fortæller Camilla Frimann.
Cirkus i blodet
Bag scenetæppet bliver der i timerne op til forestillingen varmet op, spist mad og lagt makeup. Ægteparret Emi Velkova og Steven Carroli slapper af inden forestillingen, men har tid til at fortælle en smule om livet i cirkus.
»Min familie har lavet cirkus i seks generationer. Min kone er kun anden generation, så hun er jo praktisk talt nybegynder,« griner Steven Carroli, der er fra italien og optræder som jonglør på ethjulet cykel.
Artiklen fortsætter efter billedet.
»Jeg har et nummer med, hvor jeg blandt andet kører på ethjulet cykel op ad en trappe, mens jeg sparker kaffekopper op og griber dem på mit hoved,« fortæller han.
Hans kone, bulgarske Emi Velkova, optræder normalt med akrobatik i luften på en cloud swing, en slags trapez lavet af stof. Men da der ikke er nogle teltpæle at spænde gyngen fast til, har hun fundet på et alternativt nummer til juleforestillingerne.
»Jeg laver nogle akrobatiske øvelser i en stor ring, mens vores sanger, der spiller Nisseline, synger en meget smuk sang. Det er blevet et ret fint nummer, synes jeg« fortæller Emi.
Et liv som rejsende
Om sommeren bor mange artister i de karakteristiske cirkusvogne, der bliver stillet op sammen med cirkusteltet på pladser rundt omkring i landet. Men da Baldonis julecirkus foregår uden telt og i stedet i landets sportshaller, bor artisterne på Baldonis base i Ullerup på Sjælland.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Ægteparret Celia Mendizabal og Ralph Taylor udgør duoen Circle of Two, der laver forskellige former for akrobatik og mimekunst. De bor i England, men er rundt i verden og optræde det meste af året, og derfor hjemmeskoler de deres sønner. Den ældste er 17 år og er nu i fuld gang med at skabe sin egen karriere som koncertfotograf.
»Vi har haft ham med i manegen, siden han var fire år gammel. Nu er han fløjet fra reden og er i fuld gang med selv at etablere sig som kunstner. Han specialiserer sig i at fotografere punkkoncerter, og jeg tror, at han er draget af det show, der minder lidt om det, han er vokset op i,« fortæller Ralph Taylor.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Ralph Taylor startede selv som cirkusartist ved lidt af et tilfælde. Som ung blaffede han igennem Europa, da han blev hyret ind af Cirque du Soleil til at vaske teltdugen. Han skulle kravle rundt oppe i teltpælene med seler på.
»Når der ikke var nogen, der kiggede, kunne jeg godt finde på at tage en svingtur mellem masterne i smug. Og da jeg så cirkusforestillingen, gik det op for mig, at der rent faktisk var nogen, der blev betalt for at gøre lige præcis dét,« husker han.
Fra da af vidste han, at han ville være cirkusartist.
»Det er kunst«
Celia Mendizabel og Ralph Taylor har optrådt i mere end 30 år, og det kan mærkes på kroppen, fortæller de. Men selvom det er et krævende fysisk arbejde, er der meget fokus på at lytte til sin krop og passe på den.
»Vi er afhængige af ikke at få skader, for så kan vi ikke udføre det stykke arbejde, vi er hyret ind til. Personligt tror jeg, at det ville hårdere for mig at sidde på kontor eller bag kassen i et supermarked, for der bliver man ikke stimuleret kunstnerisk,« mener Ralph Taylor.
Artiklen fortsætter efter billedet.
For at undgå skader har deres optrædener ændret karakter, efterhånden som de er blevet ældre. De seneste år har de optrådt som dukkemageren Dodo og dukken Bamboline. Celia Mendizabel agerer altså en dukke i menneskestørrelse, som Dodo bærer rundt på og forsøger at reparere.
»Det er lidt svært at forklare, hvad vi laver. Vi er en dukkemager og en dukke, og vi mimer og bruger vores kroppe til at fortælle en historie. Det lyder lidt underligt, men det er kunst,« griner Celia Mendizabel.
Et strejf julestemning
Juleforestillingen bliver spillet i en rigtig cirkusmanege, og i loftet er der sat en lille flig af en teltdug op. Fra kiosken bliver der solgt popcorn og candyfloss, der giver den nostalgiske duft af cirkus. Men der er også gløgg og æbleskiver, der giver det et strejf af julestemning.
De to nisser Nis og Nisseline binder forestillingen sammen ved at synge, danse og præsentere de forskellige indslag, og cirkusdirektør René Baldoni optræder både i rollen som nissen Julius, der bugtaler med sin julegris Anton Antonius, og som julemand, der undervejs må tage en tur til Grønland for at få nisserne i julestemning.
Cirkus Baldonis juleturné er ved at gå på hæld – men holdet bag glæder sig altid til et gensyn med Dragør.
»Det er sådan en fed cirkusplads herude. Vi elsker at være i Dragør,« understreger Camilla Baldoni.
