»Jeg vil sidde i maskinrummet«

Solen glimter i havoverfladen langs hele den smukke kystlinje, man kan følge med i fra spisebordet i Nicolaj Bertel Ribers lejlighed på Sydstranden. Han elsker nærheden til havet og til naturen i det hele taget. Måske derfor har han aldrig forladt Dragør, siden han blev født for 36 år siden.

Selvom han har studeret og arbejder uden for byen, er der ingen tvivl for ham om, at det er her, han hører til. Det har – måske også, fordi han har en far, der har siddet i kommunalbestyrelsen – været lige så naturligt for ham, at han skulle engagere sig i lokalpolitik. Og nu har han siddet i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet siden 2017, været formand for Social-, og Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget lige så længe og siden 2021 også været 1. viceborgmester.

Den smukke udsigt, der holder på ham og sikrer, at han aldrig keder sig, giver ham dog også rynker i panden.

»Jeg siger altid, at det første, jeg tænker på, når jeg vågner i min seng om morgenen, er, hvordan jeg kan gøre det bedre for børn, unge og ældre at bo i Dragør. Det gør jeg virkelig. Men det næste, jeg tænker på, når jeg så går herind i stuen, er, hvordan den her udsigt udvikler sig i min levetid,« siger Nicolaj Bertel Riber, mens blikket automatisk søger vandet igen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kystsikring er et generationsansvar

Idealisten i ham er ikke til at tage fejl af. Men han hylder også realisten i sig selv, fordi han mener, at det er den måde, man får mest indflydelse på. Det kommer vi tilbage til. Men når det kommer til kystsikringen og digerne omkring Dragør, er han ikke bange for at tage idealisthatten på og tale med store bogstaver.

»Vi skal simpelthen have is i maven til at træffe de rigtige beslutninger, der beskytter Dragør mest muligt. Ja, det kommer nok til at ændre vores udsigt. Men det kommer måske også til at kaste noget helt nyt rekreativt af sig. Og der er ikke tid til flere studiegrupper nu. Det her er et generationsansvar. Og har vi ikke is i maven til at få gjort noget, så er det generationsforræderi,« slår han fast.

Han vil gerne kvittere for, at borgmester Kenneth Gøtterup har gjort, hvad han kunne for at få et nationalt fokus på Dragørs udfordringer i forhold til kystsikring. Og han mener også, at kommunen har vedligeholdt digerne så godt, som det har været muligt. Men digerne er kun en ringe beskyttelse.

»Der skal noget helt andet til nu. Og det er noget, der skal udvikles over de næste 75 år. Det bliver den største opgave for alle kommunalbestyrelsesmedlemmer fra nu og mange år frem. Måske kommer jeg slet ikke selv til at se den endelige løsning,« siger Nicolaj Bertel Riber.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Jeg vil også være med, når det er svært

Løsninger er han ellers meget villig til at se på, forklarer han. Det er baggrunden for, at han trives med at danne flertal sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti og sidde med ved blandt andet budgetforhandlingerne, som Socialdemokratiet har gjort i Dragør siden 2001. Og her er vi tilbage ved realisten i ham.

»Vi har også været med de år, hvor det har været svært. Jeg mener, at det er utrolig vigtigt at sidde med i maskinrummet og kunne være med til at påvirke budgettet. Og ja, så er det ikke al socialdemokratisk politik, vi får gennemført, men vi får gennemført meget mere, end hvis vi bare satte os uden for døren,« siger han med en slet skjult hentydning til liste T og Sydamagerlisten.

Og når snakken falder på det netop overståede budgetforlig mellem V, C og A, kan Nicolaj Bertel Riber faktisk næsten ikke få armene ned.

»Vi har haft nogle rigtig gode forhandlinger. Og jeg synes, at vi er endt med et resultat, jeg faktisk ikke kan sige noget dårligt om. Jeg er så glad for at kunne levere på at kunne give flere penge til både børn og ældre,« siger han og henviser blandt andet til de seks millioner ekstra om året frem til 2028, der blev plads til i forliget, hvoraf to tredjedele skal bruges på børneområdet og ældreområdet. Han mener ikke, at det er småpenge, når man regner det hele sammen – men tværtimod beløb, der kan gøre en forskel.

»Nogle af tingene kan virke som små ting – som elcykler til hjemmeplejen. Men det gør en kæmpe forskel for den enkelte hjemmehjælper i hverdagen. Og efteruddannelse til medarbejderne lyder måske heller ikke eksotisk, men det var det, de selv havde som den allervigtigste prioritet, og så er det da fantastisk at kunne opfylde det ønske,« siger Nicolaj Bertel Riber.

Han er ikke i tvivl om, at nogle af de ekstra penge også kommer til at gå til Enggården. Som social- og sundhedsudvalgsformand er det blevet et smertensbarn, men også for altid et hjertebarn for ham. Han holder fast i, at der foregår meget godt på Enggården, og at medarbejderne knokler.

»Men her er der jo analyser i gang. Og jeg tror, at det er vigtigt, at vi afventer, hvad de siger, frem for at jeg siger: ‘Jeg vil have, og jeg vil have’. Det er vigtigt, at man som politiker skaber et rum for at lytte – og så derefter kan man prioritere,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber.

Excel-ark er nødvendige

Han er langt hen ad vejen enig i borgmesterens tilgang til kommunens økonomi med den såkaldte firetrinsmodel og tæt budgetopfølgning.

»Guderne skal vide, at jeg ikke gik ind i politik på grund af kærlighed til Excel-ark. Men man må respektere, at Excel-ark er vigtige. Forudsætningen for en sikker velfærd er, at der er styr og ro på økonomien. De gule og røde flag skal ind i skabet og samle støv,« forklarer Nicolaj Bertel Riber.

Måden at sikre det på er ifølge ham den tætte budgetopfølgning, kommunen praktiserer, men også at afsætte de penge, der er behov for, når året starter. Og at man har fået de toårige budgetter, der ifølge Nicolaj Bertel Riber sikrer mest mulig ro for medarbejderne.

»Hvis jeg skulle pege på et område, hvor vi kunne gøre det bedre i forhold til driften, så var det måske ved at sikre, at de økonomiske opfølgninger og snakke også bliver taget i fagudvalgene. Så man også her løbende får en forståelse af, hvordan økonomien hænger sammen i forhold til de sager, man skal tage stilling til,« foreslår han.

Sårbare unge skal hjælpes og huskes som ressource

Hvis der er nogen, Nicolaj Bertel Riber godt kunne tænke sig at hjælpe endnu mere og poste endnu flere penge i, er det børn og unge, som har det svært. Han understreger, at det jo er en landstendens, ikke bare en Dragør-tendens, at flere og flere kæmper med angst, depression og andre svære ting.

»Jeg synes, at vi gjorde en forskel, da vi indførte gratis psykologhjælp til unge for nogle år siden. Men måske skal vi gøre mere af det. Det handler om at lytte til området. Vi har et rigtig godt skolevæsen og nogle gode institutioner, så jeg tror, at vi skal spørge lærere og pædagoger – hvad skal der til for at hjælpe de unge mere? De ved det meget bedre end mig,« siger Nicolaj Bertel Riber.

Han er slet ikke i tvivl om, at det at have fokus på de unges trivsel ikke bare er en investering i den enkeltes livskvalitet, men også i samfundets sammenhængskraft.

»På landsplan taler man jo om potentialegruppen, der er på 40.000. Altså dem, der ikke får en uddannelse, ofte fordi de kæmper med en række svære problematikker. Tænk, hvis bare halvdelen af dem kunne blive uddannet social- og sundhedshjælpere?« siger han.

Han mener, at omsorgslinjen på den forberedende grunduddannelse (FGU), som Dragør også har unge på, kan være med til at sammenkoble behovet for at hjælpe unge, der har det svært, og sikre nødvendig arbejdskraft i fremtiden.

»Om Dragør kunne gøre noget mere selvstændigt? Måske. Vi har jo opnormeret på elevpladser, men det er jo også en balance, fordi organisationen skal kunne rumme det,« siger han.

Også på ældreområdet tror han, at det bliver svært at komme udenom at tilføre flere penge i takt med, at ældrereformen skal implementeres, og der bliver flere ældre. Men han mener, at det vigtigste er, at der er fokus på, hvordan man skaber mere tid til det rigtige: omsorgen.

»Selvfølgelig er der vigtig sygepleje, som må komme først. Men vi må se på, hvordan mere velfærdsteknologi kan være med til at frigive tid til omsorg. Der skal simpelthen være mere tid ude i hjemmene,« mener Nicolaj Bertel Riber.

Forbavset over den heftige debat

Han oplever, at der i kommunalbestyrelsen er en følelse af, at alle brænder for at hjælpe børn, unge og ældre i byen, fordi det er hele kernen i det, Dragør Kommune skal levere på. Nicolaj Bertel Ribers tro på, at det altid vil være bedre at sidde med ved forhandlingsbordet end at stå udenfor og råbe, gør dog også, at han på et helt andet område – nemlig i forhold til erhvervsudvikling – har meget svært ved at forstå den hidsige debat, der har udviklet sig. Ikke mindst, når det kommer til Erhvervsområde Nord.

»Jeg er forbavset over, hvor meget ude af proportioner denne sag er kommet. Og jeg forstår faktisk ikke, hvad motivationen for at tilplumre debatten kan være. Men vi må erkende, at vi som politikere ikke har kunnet trænge igennem med sandheden. Og det er ærgerligt, fordi debatten skygger for et virkelig godt projekt, som jeg tror, at alle vil se ideen i, hvis de hører, hvad det drejer sig om,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber, der vitterligt ser forbavset ud.

For ham at se er der kun positive muligheder i det område langs A. P. Møllers Allé, som allerede for mange år siden blev udpeget som perspektivområde.

»Jeg tænker, at nogle fra A. P. Møller 1 får mulighed for at flytte og udvide i stedet for at rykke til Herlev. Jeg tænker, at nye virksomheder kan komme til, eller at andre Dragør-virksomheder kan udvide og etablere sig her. Og hvis antallet af virksomheder i Dragør forøges, sikrer vi flere arbejdspladser, men også flere muligheder for praktikpladser, fleksjob og arbejdsprøvninger,« siger Nicolaj Bertel Riber.

Uanset hvilken type virksomheder der kommer til at ligge i området, mener han også, at de kaster alle mulige andre arbejdspladser af sig for kontorfolk, rengøringspersonale og håndværkere. Og skulle alle medarbejdere ikke være lokale, så giver de ifølge ham alligevel omsætning i byen, fordi de kommer til at handle her, holde julefrokost på byens restauranter og så videre. Og så vil han i øvrigt gerne slå én ting fast. Ja, faktisk har han nok nærmest trang til at råbe lidt i den her forbindelse, selvom det ikke ligger til ham.

»Der kommer ikke to store haller og tung industri. Det er der ingen, der ønsker. Uanset hvilke virksomheder der kommer her, så er der selvfølgelig en trafikudfordring. Men den forholder vi os selvfølgelig til og finder gode løsninger på. Det har vi også sagt mange gange,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber.

Havnen er Dragørs sjæl

Havnen er også et område, hvor Nicolaj Bertel Riber ser muligheder for erhvervsudvikling – og også muligheder på kultur- og fritidsfronten. Men på havnen er han alligevel lidt mindre forandringsparat, end han normalt ser sig selv.

»Havnen er Dragørs sjæl. Jeg elsker at køre derned – også sammen med min far. Vi skal lige se, hvor meget vand der er i havnen,« griner Nicolaj Bertel Riber og fortsætter: »Havnen er dog også noget, vi skal passe meget på. Her skal vi ikke lave for meget om. Her må tingene gerne være lidt skæve, der må gerne stå bøjer i hjørnet, og det må ikke blive for perfekt. Det er ikke en poleret havn nord for København. Vi har noget unikt, som jo også er det, folk kommer her for,« siger han.

Et andet område, hvor han kalder sig selv en hardliner og heller ikke er bange for at komme med de kedelige løsninger, er, når det kommer til unge og alkohol.

Behov for bro mellem alkoholfronter

»Jeg er meget optaget af at få udskudt de unges alkoholdebut. Det er ikke, fordi man ikke må have en fest, når man er 15, men jeg har set i min egen familie, hvordan alkoholmisbrug kan udvikle sig. Så det skal vi være meget opmærksomme på,« siger Nicolaj Bertel Riber.

Han mener, at Dragør som andre mindre provinsbyer har den ekstra udfordring, der ligger i, at man bliver ekspederet af sine venner, hvis man som ung kommer og prøver at købe alkohol i butikkerne.

»Jeg vil gerne sende en opsang til Christiansborg, for man har sat børn til at vogte børn. Det er en på 16, der står ved kassen fredag aften. Og de unge er søde og dygtige, men det er altså virkelig svært at sige nej til sine venner. Måske skal man lave en lovgivning, at der slet ikke må sælges alkohol efter klokken 18. Jeg har ikke løsningen. Men den nuværende situation er ikke holdbar,« siger han.

Et andet særligt Dragør-problem i denne forbindelse er det faktum, at det ikke kun er byens unge, der ligger i toppen af alkoholstatistikkerne i landet. Det gør de voksne også. Og her håber han sammen med kommunalbestyrelsen at bygge en bro mellem de to grupperinger, han ser i byen.

»Der sidder en forældregruppe, der er meget optaget af, at deres børn skal drikke senere og mindre. Og så sidder der en forældregruppe, der henviser til gamle minder og traditioner. Det bliver svært at bygge den bro, men vi er nødt til at prøve,« siger han og fortsætter:

»Som kommunalbestyrelse har vi et ansvar for at identificere udfordringerne og skabe rammerne for en ny kultur. Men det er forældrene, der for alvor er nødt til at sætte nogle nye rammer op for deres børn. Jeg synes, at vi skal tale om: Hvad skal vi gøre i morgen? Ikke snakke om, hvad vi altid har gjort,« siger Nicolaj Bertel Riber.

Understøtte frivillige – men ikke med penge

At sikre et godt ungdomsliv og en senere alkoholdebut afhænger blandt andet også af, at der er et godt kultur- og idrætsliv i byen. Det mener Nicolaj Bertel Riber, at der er. Han mener ikke bare, at det er vigtigt i forhold til både unge og voksnes fysiske sundhed, men det blomstrende kultur- og idrætsliv er for ham at se også en af grundstenene i at sikre gode venskaber og relationer.

»Jeg kunne derfor godt tænke mig en ny stikhal med dertilhørende mødelokaler. For der er pres på haltiderne i Hollænderhallen, og der er generelt pres på kvadratmeterne,« siger han.

Til gengæld står han gerne ved, at han ikke synes, at det er en holdbar idé at give penge til frivillige projekter som skaterbanen.

»Jeg mener, at vi skal understøtte foreningerne og de frivillige. Når der kommer nye projekter, skal vi være nysgerrige, men vi skal egentlig blande os mindst muligt, og jeg mener ikke, at vi kan være medfinansierende. Giver vi først penge til for eksempel at anlægge en skaterbane, så er vi også nødt til at sige ja til alle andre. Det har vi ikke midlerne til. Derfor må vi handle ud fra et lighedsprincip. Så vi må se på, hvordan vi kan understøtte på andre måder,« forklarer Nicolaj Bertel Riber.

Håber på kødfri dage og elbiler

At understøtte en god udvikling er også vigtigt på klimaområdet, og derfor forventer Nicolaj Bertel Riber sig meget af den klimahandlingsplan, han forventer bliver færdig og lanceret næste år.

»Klimahandlingsplanen har Socialdemokratiet presset på for længe. Det er vigtigt, at vi både får kigget på, hvordan vi kan ændre kommunens forbrug, og hvordan vi kan støtte borgerne i at ændre deres forbrug. Der er mange ting, vi kan gøre. Vi kan for eksempel se på kødfri dage. Jeg arbejder et sted, hvor vi har tre kødfrie dage i kantinen, og det er der altså ikke nogen, der er døde af. Vi skal også se på, hvordan de kommunale køretøjer kan komme over på el,« siger Nicolaj Bertel Riber.

Han håber også, at der kan findes penge til at fortsætte det arbejde med at gøre kommunens bygninger mere klimavenlige – altså at nedsætte det energiforbrug, de har – som man har arbejdet med i flere år.
Han mener også, at Dragør helt automatisk bidrager til at sikre mere biodiversitet i Danmark, fordi man allerede har nogle kæmpe fredede strandengsområder.

»Vi har rigtig meget natur i Dragør. Det er ikke en betonkommune. Og strandengene er en kæmpe motor i biodiversiteten. Jeg synes, at vi arbejder med en god balance i forhold til at have masser af natur, som både er fredet og rekreativ,« siger han.

Samarbejde frem for alt

Når Nicolaj Bertel Riber skal se fremad og pege på det vigtigste omdrejningspunkt i den kommende valgkamp, er det dog hverken klimaet, de unge, de ældre eller kystsikringen, han nævner. Øverst på hans ønskeliste står nemlig det, han mener er grundlaget for alt det andet: samarbejde.

»Evnen, viljen og lysten til det brede samarbejde, tror jeg, bliver helt afgørende. Jeg tror, at borgerne forventer, at vi finder ud af det. Vi er dømt til at blive enige. Og ingen partier kan gå alene,« siger han og opfordrer i øvrigt til, at pilen kommer til at pege på de måske lidt kedelige, men mere holdbare og bedre beslutninger frem for en masse luftkasteller og vilde ideer, som en valgkamp godt kan yngle lidt for mange af.