Et såkaldt dispositionsforslag for kystsikringen i området blev i efteråret vist frem på et velbesøgt borgermøde i Hollænderhallen. Nu er det formelt blevet foreløbigt godkendt af Klima-, By- og Erhvervsudvalget, og derfor er det sendt i offentlig høring. Det betyder, at alle med interesse for projektet kan komme med forslag til, hvordan det endelige projekt skal tage sig ud – eller blot kommentere på planerne. Høringen løber frem til den 3. januar, og man kan finde høringsmaterialet på kommunens hjemmeside www.dragoer.dk.
Forud for dispositionsforslaget ligger et arbejde, der har strakt sig over flere år. Udvalgsformand Helle Barth er glad for, at forslaget endelig kan sendes i høring.
»Jeg håber, at folk vil sende rigtig mange høringssvar. Vi har haft en meget dialogbaseret proces, hvor mange har deltaget, og det håber jeg, at vi vil se på antallet af høringssvar,« siger hun.
Hun kalder hele processen med forarbejdet til dispositionsforslaget for en modningsproces.
»Det har det været for både politikere, forvaltning og borgere. Det har formet en fælles forståelse af, hvorfor vi skal kystsikre, hvad vi kan gøre, og hvordan det kan udføres. Jeg ved ikke, om vi havde kunnet finde de samme resultater, hvis ikke vi havde haft så åben en dialog.«
Selvom projektet er ved at tage form, er der stadig flere ubekendte. Tidligere i år fremlagde en statslig arbejdsgruppe et projekt for kystsikring af hele Storkøbenhavn. Her var Dragør repræsenteret med både det kommunale projekt, der dækker en 100-årshændelse, som den vil se ud i 2075 – og med et større, statsligt projekt, der dækker en 10.000-årshændelse, og som derfor er noget mere omfattende. Omkring årsskiftet kommer der en samlet rapport fra den statslige arbejdsgruppe, der blandt andet også handler om økonomien i projektet.
»Det er negativt spændende, for hvad nu hvis ikke finansiering, linjeføring og andre forhold er, som vi kunne ønske os det,« siger Helle Barth.
Som det er i dag, er det dem, der drager direkte fordel af kystsikring, som skal betale – ud fra et såkaldt nytteprincip. Men Helle Barths håb er, at der vil blive gjort op med den model.
»Den trænger til at blive opdateret. I en lavtliggende kommune som vores er det jo ikke bare første række til vandet, der nyder godt af kystsikringen.«
