Højt fra træets skæve top

I disse uger flytter skoven indendørs, når de fleste vælger eller fælder sig et juletræ for at pynte det til juleaften. Læs her om de forskellige trætyper, og hvad der trender hos Dragørs borgere.

Et smalt, stolt træ, der kysser loftet og er pyntet med guld, glimmer og naturfarver. Et lille buttet træ, der står og hygger sig i et hjørne med ornamenterede glaskugler. Eller et skævt, skørt træ af slagsen, der bliver fyldt med børnenes guirlander og juleklipperier. Juletiden giver plads til alle slags træer.

Det er i hvert fald, hvad Jesper Hansen fra Søvanggård fortæller. Han og hans kone har haft gården i tre år, men ser allerede en tendens til, at folk vil noget meget forskelligt med deres juletræ.

»Vi har altid 200 til 300 flotte træer stående, som vi har fældet, og som er klar til at tage med hjem. Men vi har også mange, der går en runde og selv vil vælge og fælde deres træ. Og her er der nogen, der går efter et træ med tre toppe, et helt skævt træ eller noget andet specielt. Jeg har endda oplevet nogen, der gerne ville have et træ, der var vissent i den ene side, for det skulle alligevel stå i et hjørne,« forklarer Jesper Hansen.

Deres gårdbutik med juletræssalg er åben hver weekend op til jul og er også blevet udvidet med en madbod, der sælger flæskestegssandwich, ligesom de har etableret en nissesti, hvor børn kan gå på opdagelse.

»Vi oplever en enorm opbakning til stedet, især fra borgerne i Søvang. Så der er rigtig mange, der kommer her for at få en hyggelig oplevelse i forbindelse med at få årets juletræ. Sidste weekend var der omkring 1.000 besøgende,« fortæller Jesper Hansen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Der er stor forskel på, hvilket træ den enkelte familie synes, er det flotteste. Her er det fra weekendens juletræssalg hos Blushøjspejderne. Foto: Tim Panduro.

Billige træer kommer ofte langvejs fra

Hos Blushøjspejderne, der traditionen tro også sælger juletræer til Dragørs borgere, oplever de ikke, at juletræstrenden ændrer sig fra år til år. Hver familie har noget specifikt, de går efter, og når juletræssælgerne skal rådgive om valg af træ, er der en bestemt person, de ved, at de skal henvende sig til.

»Man skal være klar over, hvem der vælger juletræet – og det er ikke manden eller børnene,« siger Bjarne Sørensen, spejderleder og juletræsansvarlig.

Blushøjspejderne har købt 200 juletræer fra en plantage på Sydsjælland, som de satser på at komme af med. De opfordrer til at købe dansk og lokalt i stedet for at falde for gode tilbud på træer, der kommer langvejsfra.

»En beklagelig trend er, at juletræerne hos konkurrenterne i stor grad kommer langvejsfra, og en anden er, at flere og flere skifter til plastiktræer. Jeg kan ikke sige noget om, hvor mange af konkurrenterne der får træer langvejsfra – men dér hvor de er billigst, er de ofte ikke lokale,« siger Bjarne Sørensen.

Hvordan juletræet bliver pyntet er også meget forskelligt fra hjem til hjem. Her er et eksempel på en familie, der har både norske og danske aner – derfor bliver der pyntet med flag fra begge nationer. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Guide til dit juletræ

Der findes en del forskellige træsorter at vælge imellem, når du skal finde det helt perfekte juletræ. Her er en kort guide til de mest almindelige:

Rødgran: Lange, spidse, mørkegrønne nåle. Det billigste juletræ, men drysser også meget. Fungerer derfor bedst med vand i juletræsfoden.

Nordmannsgran: Tæt, grønt træ med skinnende nåle. Meget nålefast og holder i op til ti uger i stuetemperatur.

Sibirisk ædelgran: Smalt træ med bløde nåle, der er grønne på oversiden og en grålig nuance på undersiden. Nålefast i op til 13 uger.

Klippeædelgran: Tæt træ med bløde kviste og blågrønne nåle. Nålefast i op til syv uger.

Skovfyr: Et lidt anderledes udseende juletræ med meget lange nåle. Meget nålefast.

Kilde: www.videnskab.dk

Historien om juletræet

1811: Ideen med at fælde et grantræ, tage det med ind i stuen og pynte det stammer oprindeligt fra Tyskland, hvorfra fænomenet bredte sig til andre lande i slutningen af 1700-tallet.
Det første juletræ i København er efter sigende fra 1811. Træet stod i stuen hos statsembedsmanden Martin Lehmann, som var af holstensk afstamning og havde traditionen med sig derfra.

1848: Julepynten er steget i mængde og form. Det kan man blandt andet læse i digter Peter Fabers »Højt fra træets grønne top« fra 1847. Dannebrog finder også vej til juletræet. Det kan man se i H. C. Andersens dagbog, hvor han den 24. december 1848 holdt jul på herregården Bregentved ved Haslev på Sjælland og noterede, at der på slottet var hele to juletræer med “Dannebrog i Toppe”. I et varekatalog fra begyndelsen af 1900-tallet, kunne man købe 10-øres flagguirlander på 2½ alen, bestående af 20 “små danske splitflag”. At sætte flag på juletræet er i øvrigt ikke kun en skik i Danmark. De nordiske lande og USA sætter også deres nationalflag på træet som julepynt.

Kilde: www.videnskab.dk og www.danmarks-samfundet.dk

Fik du læst?