Nej, Dragør blev ikke grundlagt af Fyrst Drago …

»Tidsrejsen 2« byder på alternativ historiefortælling – men Dragør opstod takket være fisk og kreaturer og ikke fyrster og ridderborge.
Kønt ser det ud – men det lykkedes at få skabt idyllen helt uden fyrstelig hjælp. Arkivfoto: Thomas Mose.

Når man skuer ud over Dragør by, kigger man tilbage på en lang historie – en historie, der strækker sig helt tilbage til byens grundlægger, den magt- og guldelskende fyrst Drago, der huserede i den livligt myldrende by, der var opstået omkring hans borg i det tidlige 1400-tal.

I hvert fald hvis man skal tro på DRs julekalender Tidsrejsen 2, der løber over skærmen hver dag i denne måned.

Nu er der næppe mange, der tager en julekalender om tidsrejser som én til én-historielektion. Men lad os, for at udrydde ethvert tilløb til misforståelser, dykke ned i fortællingen om Dragørs fjerneste fortid. Så har man også et redskab til at retlede eventuelle næsvise unger, der hævder at kende sandheden på grund af et stykke tv-fiktion – samtidig med, at man selv kan give den i rollen som bedrevidende gamling.

Ingen fyrste og ingen borg …

Først og fremmest: fyrst Drago er 100 procent fiktion – ligesom de andre personer i serien.

Ja, faktisk er fyrstetitlen ikke rigtigt noget, vi har brugt i Danmark, når det handler om stormænd som Drago – og da slet ikke et område, der var ejet direkte af kongen, som Amager var på det tidspunkt.

Der har heller ikke ligget borge på Amager – og da slet ikke på toppen af en bakke, hvor Dragos borg er placeret i Tidsrejsen 2. Bakker er som bekendt ikke noget, der gøres så meget i på denne flade ø i Øresund.

Det nærmeste, man kommer en borg på øen, er nok den ladegård, der ifølge lex.dk var tilknyttet Københavns slot i middelalderen. Den hed Løjtegård og lå i Tårnby – og selvom den nok var nydelig, var den ikke ligefrem ærefrygtindgydende.

og heller ingen by

Men en by, da? Var der sådan en i 1400-tallet?

Nej, ikke rigtigt. Ifølge dragoer-historie.dk er der spor efter beboelse helt tilbage til oldtiden – for eksempel menes Blushøj på Engvej at være en gravhøj fra bronzealderen – og navnet Dragør optræder ifølge trap.dk første gang som »Drakøør« omkring 1333, så stedet har været velkendt nok til at få et navn. Men der har næppe været en egentlig by.

Dragør betyder sandsynligvis »den grusede strandbred, hvorpå både kan trækkes op« hvor »drag« betyder stedet, en båd kan trækkes op, og »ør« betyder en gruset strandbred. Som sådan beskedent, men det gør ikke området ubetydeligt.

Fiskefestival

Der er en god mulighed for, at Dragør har haft den samme klang for middelaldermennesket, som Copenhell og Smukfest har for henholdsvis tykke mænd i heavy-T-shirts og glade jyder med alt for lidt solcreme i dag. For byen var hjemsted for sildemarkeder op gennem den tidlige middelalder.

Her myldrede købmænd fra de forskellige hansestæder til det nuværende Dragør for at købe nedsaltede sild, der skulle bruges i den katolske fastetid. I de måneder, markedet varede, kunne op til 30.000 mennesker komme til byen – det har nok været både festligt og overvældende i en tid, hvor selveste København end ikke kunne mønstre 5.000 indbyggere.

Men selvom der sandsynligvis blev opført enkelte faste bygninger, og at der har været teorier fremme om, at den gamle bys grid-mønster skyldes, at den mere eller mindre er anlagt efter markedsgaderne, var der ikke en egentlig by i markedstiden. Den opstod ifølge trap.dk sandsynligvis først, da markedernes tid var forbi, efterhånden som Martin Luthers lære greb fat i Nordeuropa og gjorde op med hele det katolske fastefænomen.

På det tidspunkt var hollandske bønder blevet hevet til Store Magleby af Christian 2., og de var driftige, så de anlagde en mole i Dragør, hvor kreaturer kunne udskibes fra. Store Maglebys navn har i øvrigt lidt mere schwung end den stenede strandbred. Magle betyder nemlig »store« – så byen hedder Store Storby. Det er nærmest et under, at Frank Sinatra ikke lavede en b-side til New York, New York om den gamle hollænderby.

Nå, det er en anden historie. Men molen førte til, at der opstod en skipperby i området – og Dragør var født som by. Men det skete altså en rum tid efter, at fyrst Drago ifølge Tidsrejsen 2 huserede i området.

En mole anlagt af bønder fra nabobyen blev sandsynligvis startskuddet til Dragør som rigtig by. Foto: Maya Schuster.

Fik du læst?