
Da to tyske forskere i 1934 for første gang formåede at kombinere flour- og kulstofatomer i lange rækker, stod de fadder til en industriel revolution. Det skulle dog tage en del år, før det stod klart, at PFAS-forbindelserne, som deres opfindelse siden blev kendt som, havde et kommercielt potentiale af de helt store.
Fra 1950erne blev PFAS-forbindelsernes særlige evne til at afvise vand, fedt og smuds og udholde store temperaturer brugt i alverdens hjem i alt fra fødevareemballage over tøj og sko og plejeprodukter og til for eksempel teflonstegepander – og i industrien, hvor det blandt andet er blevet brugt i brandhæmmende skum på flyvepladser verden over.
I dag omfatter PFAS mere end 4.000 forskellige kunstigt fremstillede flourforbindelser.
Men mirakelstofferne viste sig at have en bagside – og de har trukket sine ubehagelige spor ud i verden; helt til Dragør Kommune, hvor det har lukket byens vandforsyning, forurenet den store vandåre Hovedgrøften og spredt sig til Øresund i den vel nok største miljøkrise i kommunens historie.
Middel mod katastrofer
Kernen i Dragør-krisen er netop det brandhæmmende skum. Dragørs store nabo Københavns Lufthavn brugte det i årevis – og med god grund. Skummet lægger en sæbeagtig film oven på brændstof, der slipper ud i forbindelse med flyulykker og hindrer det i at udvikle de dampe, som fører til eksplosionsagtige brande, og det var så effektivt, at den amerikanske flåde i slutningen af 1960erne gjorde PFOS-skummet til standardudstyr på samtlige skibe.
I begyndelsen af 1970erne fulgte USAs luftvåben efter, og i løbet af årtiet spredte skummet sig ud i verden. Den gode effekt skyldes i høj grad flourstoffet PFOS, der hører til i PFAS-gruppen.
Hvis skummet kun var blevet brugt ved flykatastrofer eller nærved-ulykker, havde det næppe set helt så galt ud. Men brandberedskaber skal øve sig – og det gjorde man af hensyn til flysikkerheden jævnligt i Københavns Lufthavn.
Der er lovkrav om, at lufthavnen skal være drænet for regnvand og andet vand på blandt andet banerne. Det kræver dræn, og det gør lufthavnens arealer sårbare over for spredning af forurening på større områder. Således er overfladevand både trængt ned i jorden og til grundvandet, ud i Hovedgrøften og ud i Øresund via udløb fra lufthavnen. I alle tilfælde er PFOS fra skummet fulgt med.
Tandlægens opdagelse
I 1968 skrev den amerikanske tandlæge D.R. Thaves en artikel i Nature, hvor han for første gang kunne afsløre, at flourstofferne kunne spores i menneskeblod. Det vakte tilsyneladende ikke større opsigt, og brugen af PFAS gik ufortrødent videre.
Da 3M – der tidligere var en af de helt store producenter af PFAS-holdige produkter – i 1997 ville tjekke, hvorfor nogle af deres medarbejdere på hovedkontoret i Maplewood i Minnesota havde PFOS i blodet, opdagede en forsker, at det ikke kun var medarbejderne, men alle personer fra bloddonationer givet til amerikansk Røde Kors, der blev brugt som kontrolgruppe.
Allerede i 1970erne havde 3M ifølge det undersøgende medie Pro Publica udført dyreforsøg, der viste, at PFOS var sundhedsskadeligt. Resultaterne blev holdt hemmelige – så hemmelige, at den interne forsker, der påviste PFOS i ikke bare fabriksarbejderne, men også i den almindelige befolkning, end ikke kendte til resultaterne fra dyreforsøgene.
Hun fortsatte sin research, der afslørede, at ikke bare mennesker, men også dyr havde stofferne i blodet. Det antydede, at de havde spredt sig ud i miljøet for siden at trænge ind i dyrenes kroppe gennem kosten.
Ifølge Pro Publica kørte 3M-forskeren ud på et sidespor, men 3M orienterede alligevel det amerikanske miljøagentur EPA – selvom virksomheden gjorde sit bedste for at bagatellisere fundenes mulige helbredseffekter.
I maj 2000 gik virksomheden ud i offentligheden med fundene fra blodbanken og en melding om, at man ville stoppe med at lave produkter med PFOS. 3M understregede i et interview i The New York Times, at PFOS ikke var sundhedsskadeligt. EPA nøjedes med at sige, at der ikke var beviser for en umiddelbar helbredsrisiko, men ånden var ude af flasken – og skulle snart svæve ud over verden.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Bor i os alle
PFAS-stofferne har en meget langsom nedbrydningstid – de bliver kaldt evighedskemikalier. Det betyder, at de kun langsomt udskiller sig fra kroppe på mennesker og dyr. Så hvis man bliver ved med at få stofferne i kroppen – for eksempel gennem mad eller drikkevand – vil der ske en ophobning.
Selvom stofferne udskilles gennem urin, afføring og menstruationsblod, tager det lang tid. Man regner med, at halveringstiden for PFOS er mellem to et halvt og fem år. Det vil sige, at det kan tage mange år, før en stor koncentration er forsvundet fra kroppen.
Og at stofferne er i vores kroppe, er der ikke megen tvivl om. I august 2022 fortalte Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, til TV 2, at hans institut aldrig havde analyseret en blodprøve, der ikke i højere eller lavere grad havde et indhold af PFAS.
Det er et problem, for selvom det endnu ikke vides, om PFAS er skadeligt på længere sigt, har forskningen gennem de seneste par årtier kortlagt de mulige helbredsrisici.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der statistisk sammenhæng mellem PFAS og dårligere virkning af vacciner hos børn, nyrekræft hos voksne, forøget kolesterol og lav fødselsvægt.
Der er mere usikkerhed om, hvorvidt stofferne også kan give forøget risiko for testikelkræft og brystkræft og en række andre sygdomme.
Der forskes stadig på livet løs for at klarlægge helbredseffekter – og hvad man kan gøre for at modarbejde dem.
Danske og internationale myndigheder har siden arbejdet med PFAS-problematikker. Brandskum med PFOS blev forbudt at fremstille og forhandle i EU i 2006 og forbudt at anvende fra 2011 – og i 2024 fulgte skum med PFAS efter.
Lukket for vandet
I maj i år blev der indgået en ny politisk aftale om en national handlingsplan for PFAS, hvor der er afsat 404 millioner kroner til at planlægge afværgning, oprensning og inddæmning af PFAS-forurening.
I den mellemliggende tid er der sket flere stramninger – for eksempel med forbud mod PFAS i blandt andet pizzabakker og lavere grænseværdier for PFAS i grundvand.
Artiklen fortsætter efter billedet.

I 2021 førte de sænkede grænseværdier til, at Store Maglebys vandboring blev lukket. Siden har Dragør Kommune modtaget vand fra udenbys vandværker. Og i både lufthavnen og på et utal af lokaliteter verden over kan man se frem til årtiers kamp mod evighedskemikaliet.
Alt sammen takket være et mirakelmiddel, der viste sig at være en miljøgift i en helt særlig klasse.
Kilder: stagliuzza.com, nature, probublica.org, ritzau.dk, dragoer.dk, mst.dk, mim.dk, hofor.dk, nytimes.com, sst.dk, tv2.dk
Artikelserien er blevet til i samarbejde med Gravercentret
Dragør Nyt har tidligere i år fået aktindsigt i det omfattende materiale, der ligger til grund for handleplanen om håndteringen af PFAS-forureningen fra Københavns Lufthavn. Aktindsigten er blevet analyseret af Dragør Nyt i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, der er sat i verden for at hjælpe specielt lokale og regionale medier med at løfte researchtunge opgaver.