
Det var et stort skridt fremad for flysikkerheden, da Københavns Lufthavn i 1972 indførte skum af typen AFFF i deres brandbiler.
Skummet var exceptionelt godt til at forebygge eller kvæle brande i blandt andet flybrændstof; en livsvigtig egenskab i forbindelse med flyulykker, hvor hvert sekund kan redde menneskeliv. Og selvom flykatastrofer og nærved-ulykker heldigvis er sjældenheder i Københavns Lufthavn – den sidste katastrofe på start- og landingsbanerne skete helt tilbage i 1947 – holdt det lovpligtige brandkorps i lufthavnen sig i skarp træning med jævnlige øvelser.
Men lige så stort et skridt frem skummet var for flysikkerheden, lige så stort et tilbageskridt skulle det vise sig at være for folkesundheden.
Omkring årtusindskiftet viste forskning, at flourforbindelserne PFAS kunne spores i menneskekroppe. PFAS-stoffet PFOS er det, der gør brandskummet så effektivt – men det er også en af de PFAS-forbindelser, der mistænkes for at være allerfarligst. Mistanken går blandt andet på øget risiko for visse kræftsygdomme og nedsættelse af immunforsvarets effekt mod sygdomme.
Da lufthavnen i 2003 blev opmærksom på, at vand fra brandøvelser i lufthavnen kunne sprede stoffet uden for brandstationerne, lagde lufthavnen ifølge en rapport, som rådgivningsfirmaerne Rambøll, Woods og COWI har lavet for EU-Kommisionen og det Europæiske Kemikalieagentur, selv de første restriktioner på brug af brandskummet, selvom restriktionerne ikke beskrives specifikt i rapporten.
Stoppede i 2006
Et EU-direktiv forbød brandskum med PFAS i 2006 efter bekymringer om stoffernes helbredseffekt og tilstedeværelse i natur og dyreliv. Ved den lejlighed valgte lufthavnen at stoppe brugen ved øvelser med det samme, selvom det var lovligt at bruge PFAS-holdige lagre frem til 2011.
Samme år valgte lufthavnen at prøve at hindre spredning af vandet fra brandøvelsespladsen ved at pumpe det tilbage til selve pladsen, når det løb ud derfra, har lufthavnens brandchef Kim T. Olsen skrevet i en artikel til en rapport fra ngo-sammenslutningen IPEN.
To år senere, i 2008, fandt lufthavnen ifølge EU-rapporten et flourfrit brandskum, der var lige så effektivt som det, man havde brugt før.
Selvom der var startvanskeligheder – EU-rapporten nævner, at tankene på de gamle brandbiler stadig overførte PFAS-stoffer til det nye skum i begyndelsen, på trods af at de var blevet grundigt rensede – var Københavns Lufthavn altså forud i forhold til mange andre lufthavne. Af rapporten fra IPEN blev Københavns Lufthavn nævnt blandt blot ti store europæiske lufthavne, der havde overgået til PFAS-fri brandskum.
På det tidspunkt – i 2019 – var det stadig fuldt lovligt at bruge PFAS-holdigt brandskum i Danmark – så længe det ikke indeholdt PFOS. Faktisk blev det først forbudt i januar 2024. Da det forbud kom, var det 16 år siden, at Københavns Lufthavn sidst havde anvendt den type skum.
Flere andre lufthavne og andre brandøvelsespladser i Danmark havde fulgt trop i mellemtiden. Men så sent som i 2022 viste en spørgeskemaundersøgelse til forskellige brandværn ifølge Miljøministeriet, at ti procent af de typer af brandskum, der blev brugt til øvelser i Danmark, indeholdt PFAS, mens det ikke kunne siges klart om yderligere 18 procent.
Påbud
Ifølge den indsatsplan, som Dragør og Tårnby Kommuner præsenterede sammen med Københavns Lufthavn i maj 2024, blev der første gang konstateret PFAS-forbindelser i lufthavnsjorden, efter at der blev taget prøver ved årsskiftet 2010/2011. Det skete ved Brandøvelsespladsen i lufthavnens sydlige ende i Dragør Kommune og førte til oprettelse af et akut afværgeanlæg og en mere systematisk kortlægning af forureningerne.
Grundvandet bliver i dag renset, så det kan genbruges i brandøvelser i lufthavnen.
Tårnby Kommune sendte i november 2015 og igen i 2017 påbud om undersøgelser af jordforurening ved brandstation Vest, der ligger i Tårnby tæt på lufthavnstunnelen. Lufthavnen fulgte påbuddene, der ifølge handleplanen fra lufthavnen og Tårnby og Dragør kommuner kom, mens lufthavnen selv udførte undersøgelser i området.
I 2016 satte lufthavnen et renseanlæg ved Brandstation Vest, der renser oppumpet PFAS-forurenet grundvand, som derefter bliver ledt ud i overfladevandsystemet og herfra til Hovedgrøften og Øresund.
Det løste dog ikke hele problemet. I efteråret 2021 blev der påvist PFAS i drænvandet fra Københavns Lufthavn. Drænvandet afledes til vandløbet Hovedgrøften, der begynder ved Store Magleby, og derfra videre ud i Øresund. Analysen viste 2.300 nanogram PFAS per liter vand eller mere end 3.500 gange grænseværdien. Det høje tal skyldtes sandsynligvis, at det rensede overfladevand blev forurenet af rørledningerne. Uanset supplerede lufthavnen med et nyt anlæg på grænsen til udløbet til Hovedgrøften i Store Magleby i maj 2022.
Det har dog ikke gjort op med fortidens forureninger. Slammet i Hovedgrøften har stadig et PFAS-indhold over grænseværdierne og kan derfor ikke lægges på brinkerne, som man normalt ville gøre med oprenset slam. Derfor kan Hovedgrøften ikke renses for at sikre vandgennemstrømning.
I Øresund er der også stadig udfordringer. Overfladevand med PFAS kan løbe ud i Øresund via nogle udløb, og specielt et af dem har lokal interesse. Det hedder U8 og ligger tæt på kommunegrænsen til Dragør.
Ifølge indsatsplanen har lufthavnen overvejet et rensningsanlæg med vandrensende kulfiltre som det, man bruger ved Hovedgrøften – men det kan ikke klare de store vandmængder, der strømmer ud i Øresund, hedder det.
Man er i skrivende stund stadig i gang med at klarlægge, hvordan man skal håndtere udfordringen. Målinger har dog vist, at indholdet af PFAS nær U8 ikke er så højt, at det overskrider grænserne for badevandskvalitet.
80 års arbejde
PFAS kaldes for evighedskemikalier – og indsatsen mod det strækker sig da også derefter. I rapporten fra Rambøll, Wood og COWI til EU-Kommisionen anslås det, at arbejdet med oprensning og afværgning af fortidens synder vil tage 80 år.
I samme rapport anslås det, at den første udgift til at rense og inddæmme forureningen og genskabe brandøvelsesområderne var på 15 millioner euro – knap 112 millioner danske kroner. Den samlede årlige udgift anslås i samme rapport til at være omkring 11 millioner kroner årligt.
Artikelserien er blevet til i samarbejde med Gravercentret
Dragør Nyt har tidligere i år fået aktindsigt i det omfattende materiale, der ligger til grund for handleplanen om håndteringen af PFAS-forureningen fra Københavns Lufthavn. Aktindsigten er blevet analyseret af Dragør Nyt i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, der er sat i verden for at hjælpe specielt lokale og regionale medier med at løfte researchtunge opgaver.