Flere anbringelser betyder stor budgetoverskridelse

Flere anbringelser og forebyggende indsatser inden for det specialiserede børneområde har kostet op mod tre millioner mere, end Dragør Kommune havde budgetteret med i 2024 – og næsten syv millioner kroner mere end sidste år.

De børn, der har det allersværest og bliver anbragt uden for hjemmet, på en døgninstitution eller i plejefamilie, har brug for en særlig og ofte kostbar indsats. Derfor havde kommunalbestyrelsen i 2024 afsat godt 29,5 millioner kroner til det såkaldte specialiserede børneområde, der dækker over netop dette.

Men nu viser det sig, at udgifterne på området står til at gå 2,7 til tre millioner kroner over budgettet. Denne budgetoverskridelse er blevet behandlet i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, i Økonomiudvalget og senest også på kommunalbestyrelsesmøde den 19. december.

Det er ifølge forvaltningen et højere antal anbringelser og flere forebyggende indsatser på området, der er skyld i merforbruget.

Når man ser på, at der i 2023 blev brugt knapt 26 millioner kroner på området, er der tale om en stigning på omkring syv millioner kroner, hvis regnskabet for 2024 ender i nærheden af de 33 millioner kroner.

Pengene er gået til nødvendige indsatser

Formanden for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, Henrik Kjærsvold-Niclasen, må ikke kommentere på konkrete sager og kan derfor ikke gå i detaljer med hverken antallet af anbringelser eller typerne af anbringelser, der har ført til merforbruget.

»Det, jeg kan fortælle, er, at vi efter sommerferien har oplevet et øget antal anbringelsessager. Som en mindre kommune påvirker selv et relativt lille antal sager økonomien betydeligt. Mit hovedfokus er at sikre, at vi lever op til lovgivningen og yder den nødvendige hjælp til de familier, der har behov for det,« skriver han i en e-mail til Dragør Nyt.

Heller ikke de særlige forebyggende indsatser og »ikke-planlagte tiltag«, der er blevet brugt ekstra penge på, må han beskrive nærmere.

»Jeg kan dog forsikre dig om, at disse indsatser er essentielle for at støtte de familier, vi arbejder med, og at de er blevet iværksat med det formål at forebygge yderligere behov for anbringelser,« lyder det fra udvalgsformanden.

Nogle penge kan hentes fra specialklasserækken

Kommunalbestyrelsen skal nu finde de ekstra penge, man har brugt på det specialiserede børneområde – der rent regnskabsteknisk kaldes sektor 6b – andre steder i budgettet. Blandt andet var der afsat flere penge til implementering af specialklasserækken, end det er endt med at koste. Derfor henter man en halv million kroner her.

Dette er liste T ikke tilfreds med, fordi specialklasserækken hører under Dragør-modellen, som er en samlet økonomisk ramme for alle skoletilbud, både de almene og specialtilbuddene. Derfor fik liste T følgende ført til protokols, da sagen var på dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet:

»Liste T finder det kontraproduktivt, at et merforbrug i sektor 6b skal findes inden for Dragør-modellen, som potentielt kan nedbringe udgifterne inden for sektor 6b.«

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Moderaterne stemte dog på kommunalbestyrelsesmødet for, at der skal hentes nogle penge fra de områder, hvor der har været et mindre forbrug – som nævnt fra specialklasserækken, og derudover hentes der blandt andet nogle midler fra Center for Børn, Skole og Familie, hvor vakante stillinger har betydet brug af færre lønmidler.

V tilfredse med løsningen

»Både forvaltningen og det politiske niveau har haft stort fokus på, at denne situation ikke skal påvirke de almene skoler. Derfor er vi tilfredse med løsningen, der sikrer, at der ikke hentes penge fra de almene skoler,« forklarer Henrik Kjærsvold-Niclasen, der altså ikke ser problemer i, at der hentes penge inde fra Dragør-modellen.

»Vi følger den økonomiske politik og vores firetrinsmodel, som skal anvendes, hvis der ikke er andre muligheder. I den konkrete sag har vi et mindre overskud efter etableringen af specialklasserækken, da der blev lagt for mange midler til implementeringen. Dette har resulteret i et for stort budget til børn med særlige behov i specialklasserækken, mens der mangler midler til børn med særlige behov i sektor 6b,« skriver han.

De sidste 1,7 til to millioner kroner bliver hentet i kommunens kassebeholdning.

Miniguide til regnskabsordene

Når der bliver talt regnskab og budgetter i Dragør Kommune – og alle andre kommuner – bliver der brugt mange forskellige regnskabstekniske ord. Her er en lille guide til de ord, der bruges her i artiklen:

Sektorer i regnskabet: Når man laver regnskab og budget for Dragør Kommune, deler man det op i en række forskellige sektorer. Her er nogle eksempler:

Sektor 2 – Plan og Teknik
Sektor 3 – Skoler
Sektor 4 – Kultur og Fritid
Sektor 5 – Dagtilbud
Sektor 6a – Borger og Social
Sektor 6b – Det specialiserede børneområde
Sektor 7 – Sundhed Pleje og Rehabilitering
Sektor 9 – Forvaltning

Dragør-modellen: En økonomistyringsmodel, man bruger i Dragør, hvor man har vedtaget, at skoleområdet er ét integreret og lukket finansielt system. Det vil sige, at økonomien bliver regnet på tværs af de tre folkeskoler, specialundervisningen, undervisningsdelen af dagbehandling samt transportomkostninger til specialundervisning og dagbehandling.
Det specialiserede børneområde – sektor 6b – hører ikke ind under Dragør-modellen.

Firetrinsmodellen: Kommunalbestyrelsen i Dragør har vedtaget en praksis for økonomistyring, hvor budgetterne følges tæt hele året. Dette omtales ofte som firetrinsmodellen. Kort fortalt går den ud på, at alle afdelingschefer hele tiden skal følge forbruget på sit område. Er der udsving (merforbrug) i forhold til budgettet, skal man forsøge at klare det inden for sit område. Hvis det ikke lykkes, skal man tale med områdechefen, som skal forsøge at få budgettet til at gå op på området.

Hvis det heller ikke lykkes, går man et niveau op, og sidste og fjerde trin er så, at når der ikke er andre muligheder, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvordan et eventuelt merforbrug skal dækkes ind – ved for eksempel at flytte rundt på midler mellem sektorer, spare på midler andre steder eller tage fra kassebeholdningen.

Fik du læst?