Der skal lægges penge til side til fjernvarme og kystsikring

Fjernvarmeprojektet og kystsikringen kommer til at koste mange penge, så når Dragør Kommune har penge i overskud, skal de lægges til side til dette.

Normalt er en månedsopfølgning på budgettet et hurtigt overstået punkt på dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet. Men den 19. december førte det til en del diskussion, fordi Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre havde foreslået, at differencen mellem kassebeholdningen på 50 millioner kroner og den faktuelle kassebeholdning – hvilket vil sige de penge, der er i overskud, når man har sikret sig den ønskede kassebeholdning på 50 millioner kroner – skal øremærkes og lægges til side til fire specifikke projekter:

  • Medfinansiering af kystsikring.
  • Kommunal medfinansiering af fjernvarme.
  • Udbygning og renovering af havnen, når vi kender resultatet af kystsikring.
  • Eventuel udvidelse af antallet af plejeboliger.

Forslaget understregede, at selvom fokus skal være på at reservere penge til disse områder, så skal man også løbende afsætte likviditet til kommunens almindelige drift. Begge dele skal fremgå af de fremtidige månedsopgørelser.

Socialdemokraterne, Venstre og Det Konservative Folkeparti havde selv flertal for forslaget, men fik også Moderaterne med. Liste T og Sydamagerlisten stemte dog imod.

»Vi mener, at det er et forslag, der reelt er uden indhold,« lød det blandt andet fra Peter Læssøe (T).

Det var Nicolaj Bertel Riber (A) som en af forslagsstillerne selvfølgelig ikke enig i.

»Det handler om at tydeliggøre, hvilke store udgifter der venter på os ude i fremtiden. Digerne skal betales. Det samme skal investeringer i fjernvarme. Vi har alle sammen kendskab til etaperne på havnen, der også skal i gang. Derfor er det ikke en dårlig idé at få tydeliggjort over for borgerne, at en del af vores kassebeholdning skal reserveres til de her meget store anlægsprojekter,« sagde han.

Det besluttede kommunalbestyrelsen også

Følgende sager, som Dragør Nyt tidligere har beskrevet, blev endeligt vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet den 19. december 2024:

41 ladestandere: Elbilejere får 39 almindelige ladere og to lynladere 14 forskellige lokationer i Dragør Kommune, efter at kommunalbestyrelsen nu også har godkendt en af de to leverandører, der har givet tilbud. Navnet på leverandøren er ikke offentliggjort endnu.

Selvbetjening på biblioteket: I 2025 skal arbejdet i gang med at lave en selvbetjeningsløsning på biblioteket på Vestgrønningen.

Børnehaveklasse genindført: Fra sommeren 2025 er der ikke længere noget, der hedder 0. klasse i Dragør Kommune. Da hedder det igen børnehaveklasse, når man starter i skole.

Forældre får penge tilbage:
Har man har haft et barn i klubtilbuddet under UngDragør, har man betalt 110 kroner for meget om måneden i 2024 på grund af en teknisk fejl og får nu godt 1.300 kroner tilbage. Til næste år hører klubtilbuddet i UngDragør under ungdomsskolelovgivningen, og her er forældrebetalingen lokalt bestemt. Det vil sige, at de kan fastsættes af kommunalbestyrelsen og ikke skal være på en bestemt procentsats. Klubtaksten i Dragør bliver således 593 kroner i 2025.

Flere børn og unge får hjælp: Nu skal børn helt ned i femårsalderen få hjælp inden for 14 dage, hvis de er i psykisk mistrivsel. En national handleplan bliver sat i værk i Dragør, og det lettere behandlingstilbud skal helt konkret ligge hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Forebyggelse i Dragør Kommune, der har til huse på rådhuset.

Vedtægter for skurgrunde bevares: Brugerrådet for Dragør Havn havde bedt om lov til i særlige tilfælde at kunne se bort fra, hvilke grupper der kan tildeles en skurgrund. Men kommunalbestyrelsen er enig om at bevare de regulativer, der findes, og ikke give dispensationer.

Merudgifter til anbringelser: Anbringelser og forebyggende indsatser inden for det specialiserede børneområde har kostet op mod tre millioner mere, end Dragør Kommune havde budgetteret med i 2024. De penge henter man nu fra kassebeholdningen og fra områder, hvor der har været et mindre forbrug – blandt andet fra specialrækkeklassen, hvor der blev brugt færre penge end afsat til implementering, og fra Center for Børn, Skole og Familie, hvor vakante stillinger har betydet brug af færre lønmidler.

Fik du læst?