»Vi har i hvert fald haft det her hold i fem år … nok nærmere ti,« fortæller Søren Arnbo smilende.
Rundt om bordene i Dragørs Aktivitetshus er der lidt diskussion om, hvor længe Ældre Sagens l’Hombre-hold egentlig har eksisteret.
»Jo, det er tæt ved ti år, for det passer med, hvornår jeg gik på pension,« lyder det fra en spiller, som ræsonnerer sig frem til tidsrammen.
Søren Arnbo tilføjer, at kortspillet l’Hombre – der på dansk udtales »lumber« – har en endnu længere historie på Wiedergården:
»Her i huset har vi spillet lumber i mere end 25 år. Det er bare Ældre Sagens hold, der startede op for omkring ti år siden.« Flere spillere nikker bekræftende.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Onsdag formiddag mødes Ældre Sagens hold fra klokken 9.30 til 12.30 for at dyrke det ældgamle kortspil, der også inkluderer en kaffepause klokken 11.
Spillet udfordrer både logikken og skaber socialt samvær – og især det sidste er vigtigt for holdmedlemmerne:
»Det skaber en fast kontakt i en tilværelse, der godt kan blive ensom. Og man glemmer livets elendighed i nogle timer. Glemmer Gaza, Ukraine og Trump,« fortæller Ditlev Nielsen, der kommer fast på onsdagsholdet.
Et spil med rødder i historien
L’Hombre kan spores tilbage til middelalderen, hvor det – i hvert fald ifølge fortællingen – blev udviklet af klostermunke. Man skal være fire spillere, men kun tre deltager aktivt ad gangen. Den fjerde spiller sidder over og fungerede oprindeligt som vagt, klar til at advare, hvis klosterlederen nærmede sig – for munke havde ikke tilladelse til at spille kort.
På Wiedergården i Dragør er vagtposten ikke nødvendig, men traditionen med fire spillere ved bordet opretholdes, når det kan lade sig gøre.
»Vi fordeler os fra gang til gang, afhængigt af, hvor mange der møder op. Hvis antallet går op i tre eller fire, fungerer det fint, men det værste er at være fem,« forklarer Søren Arnbo, der har spillet l’Hombre i mere end 70 år.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Spillet kom til Danmark i 1600-tallet og blev hurtigt populært blandt samfundets øvre lag. Senere blev det udbredt som et folkeligt spil, selvom det i mange år primært var mænd, der samledes over kortene – ofte akkompagneret af en cognac.
Kendere vil måske genkende spillet fra tv-serien Matador, hvor det blev spillet i de varnæske stuer.
»Direkte oversat betyder l’Hombre manden, og mange af os her på holdet er vokset op med fædre, der spillede det. Men nu er pigerne heldigvis også velkomne, og vi har flere damer med på holdet,« understreger Søren Arnbo.
Mere end et kortspil
L’Hombre er mere end bare et kortspil – det er en aktivitet, der samler mennesker og skaber glæde ved bordet. På Wiedergårdens hold handler det lige så meget om fællesskabet som om selve spillet.
I pauserne bliver der sludret, og flere gange om året mødes både onsdags- og fredagsholdene til fællesspisning, hvor stemningen altid er høj.
Da spørgsmålet »hvad er det bedste ved at mødes og spille?« bliver kastet ud i rummet, er svarene enstemmige:
Artiklen fortsætter efter billedet.
»Det er altid sjovt at være med, og vi griner ofte – både af spillet og af hinanden,« fortæller en deltager.
En anden supplerer:
»Man kan godt spille l’Hombre på nettet, men så går man glip af det gode selskab.«
Holdet kalder sig selv Amager l’Hombre Laug og har i årenes løb deltaget i turneringer flere steder på Sjælland. En særlig oplevelse var at være en del af en udstilling på Oplevelsescenter Nyvang i Holbæk, hvor spillerne indgik som levende rekvisitter i fortællingen om gamle traditioner.
En mental udfordring
L’Hombre kræver ikke kun held, men også en god portion strategi. Runderne er korte, så koncentrationen skal ikke holdes lige så længe ad gangen som ved for eksempel bridge – til gengæld er der mange skift, så man må indimellem holde tungen lige i munden.
»Til turneringer vinder de dygtigste på længere sigt, fordi det handler om mere end held. Det kræver, at man tænker flere træk frem,« forklarer Søren Arnbo.
»Men det hjælper selvfølgelig at have gode kort på hånden,« tilføjer han med et grin.
Selv bruger han det til at holde sin 90-årige hjerne skarp, og det samme gælder flere andre af holddeltagerne. Det intellektuelle er nemlig mindst lige så vigtigt at holde i gang som det fysiske – eller som Ditlev Nielsen formulerer det:
»Det nytter ikke at træne kroppen, hvis man er blæst i hovedet.«
Holdene på Wiedergården har plads til flere medlemmer, og der kan nemt stilles et ekstra bord op. Det er gratis at spille med, dog skal man være medlem af Ældre Sagen på onsdagsholdet. For at deltage på fredagsholdet, der spiller klokken 13 til 16, skal man have adgang til Wiedergården.
Nye spillere er altid velkomne, og de garvede står klar til at lære fra sig.
