Den fremtidige kystbeskyttelse af Dragør er nok det vigtigste spørgsmål i byens og lokalområdets historie og dermed det altafgørende at få tænkt igennem og debatteret, inden der træffes en endelig beslutning.
Kommunen har længe arbejdet med en lokal sikring mod havstigning (100-årshændelse). Den seneste forskning viser desværre, at der nok er et mindre interval af år mellem stormflodshændelserne, fordi afsmeltningen af is ved polerne foregår hurtigere og fører til et højere havniveau end først beregnet.
Staten har samtidig etableret et samarbejde med Københavns, Tårnby, Dragør og Hvidovre kommuner, som skal beskytte overordnet infrastruktur i og omkring København.
Staten arbejder med en højere sikring (10.000-årshændelse) af andre byområdet end lokalt i Dragør. Det drejer sig ikke kun om at sikre trafikal infrastruktur, men også om koncentrationen af byområder og vitale byfunktioner af regional og national betydning, og i den forbindelse indgår også sikring af store kulturelle værdier i hovedstaden. Deriblandt hører Dragør gamle by og havn, som er udpeget af staten som mulig verdensarv.
Staten har undersøgt forskellige digeløsninger. Det mest oplagte (korteste og billigste) er nok at videreføre det eksisterende høje dige rundt om Vestamager og langs Kongelunden til Ullerup og kortslutte det med et dige rundt om lufthavnen. Der er allerede etableret flere høje voldanlæg ved opfyldning i lufthavnen syd.
Dragør kommer på den måde til at ligge som i et badekar mellem to diger, et højt regionalt eller nationalt dige fra Vestamager og syd om lufthavnen og et lavt lokalt dige langs hele Dragør Kommunes kyststrækning.
Man kan spørge sig selv om det samfundsmæssigt rimelige i, at der skal etableres hele to digesystemer på det sydlige Amager – et lokalt på lavt niveau og et nationalt på højt niveau.
Dragørs borgere kommer i givet fald til at skulle betale både til det lokale dige og til det høje dige over skatten.
Hvis Dragør kommer til at ligge som et stort badekar mellem de to beskrevne diger – et lokalt og et nationalt – vil det betyde, at Dragør Kommunes område får højere risiko for ikke at kunne komme af med vandet, når der sker oversvømmelse fra havet ved stormflod, hyppige og kraftige skybrud af regn eller opstigning af grundvand, som i forvejen står højt.
I forhold til kommunens planlagte lave sikringsniveau savnes der en overbevisende begrundelse for, at Dragørs byområder fremover skal sikres mindre end byområderne i København, Tårnby og Hvidovre kommuner? Er Dragørs byområder og deres befolkning mindre værd at beskytte?
Efter min vurdering bør Dragør Kommune tilslutte sig statens forslag til en høj sikring med et dige, der beskytter Dragørs tætbefolkede byområder, Nordstranden, den gamle bydel, Sydstranden til og med Søvang og op til Ullerupdiget.
Dragørs byområder er for vigtige til en lav, lokal sikring mod en 100-årshændelse, således som kommunen hidtil har operereret med.
I »Forundersøgelse af stormflodssikring af København – hovedrapport«, udarbejdet af Rambøll for Sund og Bælt, er der faktisk angivet en løsning (delstrækning 5b, Dragør, maksimal, alternativ løsning), som vil kunne give Dragørs byområder en høj sikring.
Med venlig hilsen
Jan Engell
Magstræde 4
