Vi har i Dragør for længe siden besluttet os for at beskytte vores kystlinje mod en 100-årshændelse regnet fra 2075. De sidste fire år er der lavet et grundigt forarbejde af kommunen, og borgerne har været inddraget i stor udstrækning.
Vi startede med arkitektkonkurrence, og efterfølgende har der været en række møder med information fra forskellige eksperter, og borgerne har haft mulighed for at kommentere disse. Så man må sige, at vi har truffet en beslutning på et oplyst grundlag og er kommet frem til en løsning, der beskytter os i mange år, og et digeprojekt, som kan udbygges. Men frem for alt også en løsning, der bevarer vores smukke kystlinje og de herlighedsværdier, som er forbundet med dette.
Desværre har kommunen valgt at vente på statens forslag, som arbejder med en fælles løsning, der både sikrer infrastrukturen og Dragørs kystlinje.
Disse to projekter er efter min mening uforenelige, da staten arbejder med nultolerence og sikring mod en 10.000-årshændelse, hvilket har medført et forslag fra Sund & Bælt til et fremskudt dige gående fra lidt nord for København og rundt om hele Amager med en digehøjde på cirka fem meter.
Et sådant projekt er anslået til cirka 20 milliarder kroner. Der skal laves sluser til at betjene de forskellige havne og så videre. Et projekt, som formentlig vil tage tre til fem år alene at beslutte og finde finansiering til. Derefter fem år med undersøgelser og tilladelser og til sidst selve udførelsen, som formentlig vil tage ti til 15 år.
Det har vi i Dragør ganske enkelt ikke tid til at vente på og heller ikke brug for. Vi har brug for en løsning her og nu.
Hvis staten kommer frem til, at en fælles løsning er det billigste for dem, så tvivler jeg på, at Dragør får nogen indflydelse på en sådan beslutning, og jeg tror også, at det bliver væsentligt dyrere for borgerne i Dragør. Staten har mulighed for at lave en anlægslov, så de har frihed til at gøre, hvad de synes – uanset hvad vi mener.
Et sådant projekt vil efter min mening ødelægge Dragørs herlighedsværdier, og Dragør vil ikke mere være den perle, som det er i dag. Alene af den grund bør vi sige nej tak til samarbejde med staten og igangsætte vores eget projekt hurtigst muligt.
Vi er for nyligt blevet præsenteret for et forslag for Søvang og Sydvestpynten med udgangspunkt i vores egne krav til digesikring. Et meget flot og gennemarbejdet forslag, som hen ad vejen kan udbygges, og som relativt hurtigt kan gennemføres – og til en rimelig pris i hvert tilfælde set i forhold til de store omkostninger, nye oversvømmelser kan koste.
Nordstrandsdiget
Her har man også et færdigt projekt liggende, som relativt hurtigt kan igangsættes. Et projekt, som håndterer både overfladvand og beskytter os mod en 100-årshændelse.
Man er i øjeblikket i gang med at reparere det nuværende dige for de skader, det fik i stormen oktober 2023. Dette arbejde skal færdiggøres i foråret, og i forbindelse med dette arbejde har Nordstrandens Digelaug foreslået, at man samtidig forhøjer det nuværende dige med en halv til en hel meter, når vi nu alligevel har maskiner kørende og har udlagt køreplader og så videre.
Det kræver imidlertid nogle tilladelser, som kommunen ikke umiddelbart har myndighed til at give, men jeg er sikker på, at hvis kommunen aktivt vil gå ind i dette, så kan man få en sådan tilladelse.
Der er tale om en midlertidig foranstaltning i lighed med, at folk barrikaderer deres døre med sandsække, hvilket de jo ikke skal ansøge om.
Kommunen har jo allerede lavet en hensigtserklæring med Nordstrandens Digelaug om, at de overtager Nordstrandsdiget, så det i lighed med alle andre diger ejes af kommunen. Kommunen er den største grundejer af Nordstrandsdiget og har jo en stor interesse i at beskytte kloaksystemet, pumpestationer og så videre, så alene af den grund bør man forhøje diget for at undgå unødige omkostninger og besvær for borgerne.
Havnen og Den Gamle By
Her ligger ikke nogle konkrete planer, men det er jo indlysende, at ydermolerne skal forhøjes, og der skal isættes en sluse i indsejlingen, som vi kender det fra Bornholm.
Vi ved jo også, at kommunen i mange år har arbejdet med at udbygge havnen og ændre indsejlingsforholdene, så der kun er én indsejling. Målet med dette projekt er at skabe en såkaldt »A-havn« (en sikker havn) samt skabe plads til flere fastliggere og mulighed for at huse flere sejlende turister og dermed få flere indtægter.
Jeg ved godt, at der umiddelbart skal findes en stor sum penge for at gennemføre en sikring af Dragørs kyststrækning, men det bliver efter min mening langt dyrere at vente. Vi ved jo, hvor mange omkostninger der er forbundet med oversvømmelser.
Jeg er overbevist om, at når man inde på Christiansborg på et tidspunkt vågner op og erkender, at man må lave en kystsikringsplan for hele landet, så vil de kommuner, som har handlet med rettidig omhu og beskyttet deres borgere og byens kulturarv, blive kompenseret for de udgifter, de har haft i lighed med et landsdækkende projekt og finansiering.
Det burde stå klart for Folketingets medlemmer, at det ikke kun er de kommuner og borgere, som bor tæt på kysten, der skal betale for kystsikring. Vi har alle – uanset hvor vi bor – bidraget til klimaforandringerne, så naturligvis er det en fælles opgave.
Så kære politikere i Dragør, vis nu lidt handlekraft, og få igangsat en kystsikring. Vi har ventet på staten i to år, og de overskrider deres deadlines gang på gang for en klar tilbagemelding.
Med venlig hilsen
Søren Hvalsø
