Når du tilmelder dig fjernvarmeprojektet i Dragør, kan du samtidig vælge at tilmelde dig en tryghedsordning.
Det betyder, at hvis du indbetaler 1.500 kroner, behøver du ikke bekymre dig for, om dit nuværende gas- eller oliefyr står af eller går i stykker, inden du kan blive koblet på fjernvarmen.
For så betaler Dragør Fjernvarme for, at du får repareret dit fyr, eller at du får installeret et nyt eller brugt fyr i ventetiden, indtil fjernvarmeledningerne er gravet ned, og din bolig er blevet tilsluttet. Det betyder, at du kun skal betale en egenbetaling på 2.500 kroner på alle reparationer – resten vil være dækket af tryghedsordningen.
Du kan vælge et lokalt firma til opgaven, som fakturerer Tårnby Forsyning direkte, hvorefter du får en opkrævning på de 2.500 kroner.
Du kan også selv finde et vvs-firma til at løse opgaven, men så skal du selv betale regningen og derefter sende den til Tårnby Forsyning, hvorefter du får beløbet minus de 2.500 kroner refunderet.
Hvis reparationen står til at blive større end 25.000 kroner, eller fyret helt skal udskiftes, skal det dog under alle omstændigheder være et vvs-firma, der er godkendt af Tårnby Forsyning.
Tryghedsordningen gælder kun for reparationer på selve fyret – ikke eksempelvis termostater, gulvvarmestyring eller radiatorer.
Læs mere her: www.taarnbyforsyning.dk/tryghedsordning
