Året der gik:

Kystsikring, fjernvarme og ny erhvervsstrategi – her er største emner på den politiske dagsorden

2024 har været et år præget af politisk debat og store beslutninger i Dragør.

2024 har været et år med stor politisk og samfundsmæssig aktivitet i Dragør. Fokus har været rettet mod både klimatilpasning, lokale projekter og borgerinddragelse, der har lagt op til en levende debat i lokalsamfundet. Nogle emner har især fyldt – både på rådhuset, i hjemmene og i Dragør Nyts spalter.

Her kommer et oprids af de største politiske emner.

Fjernvarmefrustrationer og fremskridt

Millionstøtte, borgermøde, ingen millionstøtte, borgermøde, millionstøtte alligevel – og flere borgermøder. 2024 blev året, hvor Dragørs fjernvarmeprojekt tog væsentlige skridt fremad, men ikke uden bump på vejen.

Projektet, der skal omstille størstedelen af kommunens opvarmning fra gas til fjernvarme, stødte på udfordringer med både statslig støtte og ventetid for borgerne.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Referencefoto af et lignende varmepumpeanlæg med omtrent samme kapacitet som det, der skal bygges i Dragør. Foto: Rambøll.
Referencefoto af et lignende varmepumpeanlæg med omtrent samme kapacitet som det, der skal bygges i Dragør. Foto: Rambøll.

Årets begyndelse var præget af skuffelse, da Dragørs ansøgning til fjernvarmepuljen blev indsendt for sent. Det skabte frustrationer på rådhuset, hvor borgmester Kenneth Gøtterup kritiserede ansøgningsproceduren som et »lotteri« og i foråret delte sin frustration med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i et brev.

Efterfølgende sikrede en ny politisk aftale i april Dragør Kommune 71,4 millioner kroner i tilskud og gav fjernvarmeprojekter længere afskrivningsperioder, hvilket sænkede udgifterne for borgerne.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Dragør Kommune har besluttet at gå videre med udrulningen af fjernvarme trods manglende støtte fra staten. Arkivfoto.
Det har flere gange i løbet af 2024 været usikkert, om fjernvarmen ville blive en realitet i Dragør. Arkivfoto.

Med finansieringen på plads godkendte kommunalbestyrelsen i august projektet om en energicentral ved Ryvej og en transmissionsledning gennem Dragør. Tidsplanen blev endnu en gang opdateret og fastsatte 2025 som året, hvor de første borgere vil få fjernvarme.

Ventetiden har dog skabt bekymringer – især for borgere med aldrende gasfyr. En tryghedsordning blev annonceret for at hjælpe med reparationer, men først sent på året blev det muligt at tilmelde sig.

I december opstod der dog endnu engang usikkerhed omkring udrulningen af fjernvarme. Inden Dragør Fjernvarme kan begynde det praktiske arbejde med at grave fjernvarmeledninger ned, har de brug for en økonomisk garanti fra kommunen, så de kan optage lån på de godt 300 millioner kroner, første etape vil koste.

Kommunalbestyrelsen besluttede at give den garanti – men stiller som krav, at mindst 65 procent af de berørte borgere og virksomheder tilmelder sig bindende inden 1. juni 2025. Garantien er nødvendig for, at Dragør Fjernvarme kan optage lån til projektet, der anslås at koste 987 millioner kroner i alt.

Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig at fjerne et tilslutningsbidrag på 19.000 kroner for at gøre fjernvarme mere attraktivt, men borgere skal stadig betale for installation af fjernvarmeenheder og stikledninger.

Under debatten på årets sidste kommunalbestyrelsesmøde udtrykte flere politikere bekymring for Liste Ts forslag om at slække på kravene til bindende tilmelding. Borgmester Kenneth Gøtterup (C) advarede om, at en lavere tilslutning kan bringe projektets økonomi og kommunens budget i fare.

Kystbeskyttelse og stormflodens konsekvenser

Stormflod, debat og en voksende regning er en passende overskrift, når man ser tilbage på kystbeskyttelsesprojekterne i 2024. Det blev året, hvor kystsikringsprojektet i Dragør tog betydelige skridt fremad, men også afslørede store udfordringer.

Med en udsat kystlinje og stigende risiko for oversvømmelser har kommunen arbejdet målrettet på at balancere akutte behov med langsigtede løsninger.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Oversvømmelse på Strandstien sidste efterår. Foto: Dragør Kommune.
Oversvømmelse på Strandstien i efteråret 2023. Arkivfoto: Dragør Kommune.

Årets begyndelse blev præget af efterdønningerne fra oktoberstormen i 2023, hvor stormflod og regn oversvømmede store områder. Kommunen lancerede en »etape 0« for at forbedre afvandingen i de mest udsatte områder som Søvang og Kongelunden. Samtidig fortsatte planlægningen af en større kystbeskyttelse med fremskudte diger og naturlige kystlandskaber.

Borgermøder i februar og marts gav borgerne mulighed for at kommentere på de tekniske løsninger og linjeføringer for første etape af projektet. Samtidig præsenterede staten en rapport, der vurderede, at kystsikringen i Dragør alene kan koste op mod 2,8 milliarder kroner. Det skabte bekymring om finansieringen, hvor både borgmester Kenneth Gøtterup og 29 grundejerforeninger pressede på for statslig støtte og hurtigere beslutninger.

Efter en ny milepæl med præsentationen af detaljerede planer for Søvang og Sydvestpynten i november står projektet stadig over for udfordringer. Anlægsarbejdet forventes først at starte i 2028, og den endelige regning – som for borgerne i Søvang kan lande på op til 180.000 kroner per ejendom – skaber usikkerhed.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Dragør Kommune har søgt om midler til kystsikring på blandt andetr Nordstranden. Arkivfoto: Thomas Mose.
Dragør Kommune har søgt om midler til kystsikring på blandt andet Nordstranden. Arkivfoto: Thomas Mose.

Kystsikringen er et projekt, der både skal beskytte Dragør mod klimaforandringer og sikre fremtidige generationer. Men med langstrakte godkendelsesprocesser, tekniske analyser og finansieringsdiskussioner er vejen til færdige diger stadig lang.

Turbulens på ældreområdet

På nationalt plan introducerede regeringen en ny ældrelov, som satte selvbestemmelse i centrum og opfordrede kommunerne til at frisætte plejehjem og reducere unødvendig kontrol. Kommunen modtog positiv respons fra politikere og borgere, der ønskede en ældrepleje, som i højere grad respekterede den enkeltes behov og ønsker.

Lokalt blev der sat skub i projekter som indførelsen af faste team i hjemmeplejen. Dragør Kommune modtog knap 1,2 millioner kroner fra Social- og Boligstyrelsen til dette formål. Målet var at skabe større kontinuitet og nærhed for borgerne gennem mindre teams, der kunne sikre en helhedsorienteret tilgang.

Samtidig med de ambitiøse reformer og projekter var året også præget af pres på ressourcerne. Revisitationen af hjemmehjælp, som skulle sikre en effektiv ressourcefordeling, førte til betydelige besparelser – op til 20 procent – på tildelte timer til borgerne. Mange borgere oplevede, at deres hjælp blev reduceret, hvilket skabte bekymringer for livskvaliteten.

Tidsmangel og dialog

I hjemmeplejen voksede frustrationerne blandt medarbejderne, der oplevede, at stramme tidsplaner og kortere besøg gik ud over både omsorgen og deres eget arbejdsmiljø. Tillidsrepræsentanter råbte op om, at der ikke var tid nok til at udføre arbejdet ordentligt, og at presset påvirkede relationerne til borgerne. Flere medarbejdere gav udtryk for, at de frygtede utilsigtede hændelser.

Problemerne i hjemmeplejen førte til dialogmøder mellem politikere, ledelse og medarbejdere. Her blev der talt om nødvendigheden af justeringer og bedre kommunikation. Viceborgmester Nicolaj Riber erkendte efter et møde i december behovet for tættere samarbejde og lovede at revurdere nogle tidsrammer. Men dialogmøderne afslørede også en grundlæggende uenighed om, hvorvidt ændringerne var tilstrækkelige.

På plejehjemmet Enggården var situationen ligeledes presset. Pårørende påpegede manglende bemanding og utilstrækkelige hjælpemidler, som førte til svigt i plejen. Samtidig viste de årlige tilsynsrapporter, at Enggården på nogle områder havde oplevet en lille tilbagegang, mens hjemmeplejen generelt havde forbedret sig fra tidligere år.

På trods af udfordringer blev året også præget af positive tiltag. Implementeringen af faste team blev godt modtaget, og en workshop med Ældre Sagen blev igangsat for at udvikle konkrete modeller for teamstrukturen. Samtidig viste de årlige tilsynsrapporter fremgang for Dragør Kommunale Hjemmepleje, hvor især dokumentation og personlig pleje blev vurderet bedre end tidligere.

Budgetaftale skal sikre stabilitet

Den kommunale budgetaftale for de kommende år blev vedtaget i september med bred politisk opbakning fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Moderaterne.

Budgettet prioriterer serviceforbedringer med seks en halv million kroner årligt til blandt andet ældrepleje og børne- og ungeområdet.

Der er også afsat midler til bæredygtighedstiltag som elcykler til hjemmeplejen og ekstra kompetenceudvikling for medarbejdere. Samtidig afdrager kommunen fortsat ekstra på gælden, hvilket skal sikre færre renteudgifter og en sund økonomi i fremtiden.

Lokallisterne kritiserede dog budgetaftalen for at være for forsigtig og fremhævede, at kommunens kassebeholdning burde bruges mere aktivt til at forbedre servicen og vedligeholde infrastrukturen. Diskussionen om kommunens økonomiske prioriteringer ser dermed ud til at fortsætte i de kommende år.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

»Budget 2025–2028«

Af langvarige indsatser:
• To puljer på velfærdsområdet – én på børne- og ungeområdet og én på ældreområdet (hver på to millioner kroner)
• Kompetenceudvikling af medarbejdere (750.000 kroner i 2025/2026 og 550.000 kroner i 2027/2028)
• Hædring af frivillige (100.000 kroner)
• Styrket indsats til at gennemføre vedtagne strategier og politikker (150.000 kroner)
• Tilpasning af udgiften til bøjletandbehandling af børn (en million kroner)
• Fortsætte en Borgerrådgiverfunktion sammen med andre kommuner (300.000 kroner)
• Styrket digitalisering, kunstig intelligens og cybersikkerhed (500.000 kroner)
 
Af midlertidige indsatser i perioden 2025–2026:
• Styrket indsats for lokalplaner ved at tilknytte ekstern specialiseret arbejdskraft (samlet to millioner kroner)
• Elcykler til hjemmeplejen (samlet 200.000 kroner)
• Styrket økonomiopfølgning på socialområdet (samlet 1,4 millioner kroner)
 
Enkeltstående indsats i 2025
• Styrket borgerinddragelse i at håndtere velfærdens fremtidige udfordringer (500.000 kroner)

Til trods for debatten har flertallet i kommunalbestyrelsen rost det toårige budgetformat for at skabe tryghed og stabilitet. Hvordan midlerne konkret skal fordeles på velfærdsområderne, bliver først fastlagt efter analyser i det nye år.

Erhvervsstrategi

Efter en længere proces blev Dragør Kommunes nye erhvervsstrategi endeligt vedtaget i december 2024. Strategien skal styrke kommunen som en attraktiv destination for bæredygtigt erhvervsliv og turisme.

Arbejdet med strategien begyndte i 2022 og involverede workshops med erhvervslivet, offentlig høring og flere politiske drøftelser. Strategien bygger på fire strategiske søjler: iværksætteri og uddannelse, bæredygtige fødevarer, turisme og livskvalitet samt liv på havnen. Visionen er at gøre Dragør til den grønneste iværksætterkommune og en foregangskommune for bæredygtig udvikling.

Strategien blev vedtaget med støtte fra alle partier undtagen Sydamagerlisten, der undlod at stemme. Lokallisten udtrykte bekymring for, om de mange tiltag kunne føre til øget bureaukrati. Borgmester Kenneth Gøtterup understregede dog, at processen er baseret på input fra erhvervslivet og har fokus på konkrete handlinger.

Fokus på kommunalvalget

Selvom 2024 har været et travlt år på den politiske front, kommer tempoet ikke til at falde i 2025, når kommunalvalget nærmer sig. Derfor gik Dragør Nyt i efteråret i luften med et markant fokus på det kommende kommunalvalg i november.

Her på avisen vil vi frem til valget i november – ud over den sædvanlige politiske dækning – ugentligt udgive artikler, der har til formål at ruste alle til at engagere sig i nærdemokratiet.


Fik du læst?