
Det havde mere karakter af en prædiken for menigheden end en mission blandt vilde hedninge, da liste T onsdag aften holdt borgermøde i aulaen på Dragør Skole om, hvor regningen for kystsikringen af Dragør Kommune skal lande.
Det lå på forhånd i kortene, at det ville blive sådan. Og selvom liste T politisk er i mindretal med deres bud på, hvordan pengene skal betales, lod det ikke til, at stemningen var imod borgerlisten blandt de godt 25 fremmødte Dragør-borgere.
Et flertal i kommunalbestyrelsen har vedtaget, at man skal bruge nytteprincippet til at finansiere kystsikringen. Det betyder, at de, der får direkte gavn af kystsikringen, også skal betale for den. Men det flertal var ikke repræsenteret, da liste T fremlagde sit alternativ. Samtlige andre partier og lister i byrådet havde meldt afbud med begrundelse om, at de hellere ville udsætte diskussionen, til Transportministeriet kommer med en rapport om den samlede kystsikring af Storkøbenhavn i februar eller marts. Derfor stod liste T stort set uimodsagt tilbage med sit forslag om, at kommunekassen og ikke de borgere, der får direkte nytte af kystsikringen, skal finansiere stormflodsbeskyttelsen af Dragørs kyster.
Der er penge til den kommunale model, mener liste T’s kommunalbestyrelsesmedlem og hovedtaler Peter Læssøe, der på sin listes vegne fremlagde alternativet.
»Mange vil tænke, at det er urealistisk at tage den finansiering op af kommunekassen, men lige nu ligger der 145 millioner kroner i kassen,« sagde han med henvisning til, at der kommer nye skattepenge i kassen – og at det derfor ikke ville betyde en skatteforhøjelse.
En tilhører spurgte, hvor der skulle skæres for at bruge kommunens penge.
»Det er med det nuværende serviceniveau. I princippet kunne vi tage de fleste midler fra kassen, selv når vores økonomiske politik siger, at vi altid skal have 50 millioner kroner i kassen til uforudsete udgifter,« svarede Peter Læssøe.
Hvis kommunen i stedet skal låne pengene, viser liste T’s beregninger, at der skal afdrages fire millioner kroner årligt. I dag har kommunen gældsafdrag på 13 millioner kroner per år.
»Hvis Dragør Kommune finansierer det direkte, kan vi gennemføre projektet så hurtigt som muligt,« lød det fra Peter Læssøe.
Nytteprincip alligevel i spil
Liste T har i sine eksempler regnet med, at kystsikringens første etape – der dækker strækningen Søvang-Kongelunden – koster 124 millioner kroner, men reelt kan udgiften blive højere. En mulig udgift på omkring 200 millioner kroner blev nævnt af repræsentanten fra det rådgivende ingeniørfirma COWI, da der i november var borgermøde i Hollænderhallen om kystsikring på strækningen. Dragør Nyt spurgte ind til, hvad det ville betyde i forhold til en kommunal finansiering. Det fik Peter Læssøe til at åbne for alligevel at bringe nytteprincippet i spil.
»Der er altid option på at lave en finansieringsmodel, hvor kommunen tager næsten hele udgiften og så lægger en lille lagkage til fordeling blandt borgerne. Det skal man se på, hvis der sker noget helt ekstraordinært,« lød det fra kommunalbestyrelsesmedlemmet.
Den lille model
Det meste af aftenens debat drejede sig om, hvilken kystsikring der er den rigtige.
Dragør kører nemlig i to spor: Projektet, der allerede er ved at blive sat i gang og venter på at køre igennem forvaltningsmøllen med forundersøgelser, høringer og udbud, er disponeret efter en 100-årshændelse, som den vil se ud i 2075. Men sideløbende er Dragør en del af et sikringsforslag for Storkøbenhavn, der sikrer op til en 10.000-årshændelse – det forslag, der udarbejdes af staten med Transportministeriet og Sund & Bælt som hovedansvarlige, åbner også for, at Dragør kan nøjes med den lille model. Finansieringsdelen af statens projekt er endnu ikke på plads.
Liste T er svært begejstrede for det »lille« forslag, der sandsynligvis ender med at blive udført på Søvang-Kongelund-strækningen. Det giver blandt andet et rekreativt forland foran Søvang.
»Vi synes, at det er supergodt, og med fokus behøver processen ikke at tage så lang tid,« sagde Peter Læssøe på mødet.
Den begejstring blev delt af flere af tilhørerne – nogle dog mest, fordi det statslige alternativ med højere diger og længere planlægningstid virkede ubehageligt.
»Statens projekt er en evighedsmaskine. Jeg vil skyde på, at der går 25 år, før vi er beskyttede. Vi skal kæmpe for vores eget projekt. Hvordan vi finansierer det, er pisseligegyldigt. Det bliver meget dyrere ikke at gøre noget,« hed det fra en beboer på Sydstranden.
En par andre deltagere kom dog staten til forsvar.
»Jeg vil ikke nedvurdere statens arbejde, og vi bør have et fuldgyldigt billede af deres konkrete planer,« hed det fra en, mens en anden roste det lokale projekt uden at forkaste statens arbejde.
»I dag er det, vi kalder en 100-årshændelse, ikke længere en 100-årshændelse, men noget, der kan komme med få års mellemrum. Staten er fyldt med forskningsenheder, så den har belæg for de højder, den kalkulerer med,« sagde han med henvisning til de noget højere diger, der er indtænkt i statens foreløbige projekt, som er målrettet en 10.000-årshændelse.
»Jeg siger ikke, at vi ikke skal gøre noget hurtigt og lave de etaper, som vi er i gang med at planlægge. Men man efterlader Dragør som det mindst dækkede område i Storkøbenhavn, og det skal man være opmærksom på.«
Endnu en tilhører gjorde opmærksom på, at en Dragør-model med en vis sandsynlighed vil medføre, at staten laver en løsning med et dige inde i landet frem til lufthavnen, så den kritiske infrastruktur bliver beskyttet længere inde på Amager.
»Så har vi et dejligt badekar til os her i Dragør, hvis der kommer en oversvømmelse,« påpegede han.
Trods uenigheder om sikringsniveau gav flere udtryk for støtte til ideen om en kommunal finansiering. Fra Peter Læssøe lød en opfordring om at skrive læserbreve – og han lovede flere borgermøder. En tilhører gjorde opmærksom på, at der jo er planlagt et borgermøde, når statens endelige rapport lander i februar eller marts.
»Det vil vel give en afklaring. Og det vil være godt, hvis vi alle står sammen om en fælles løsning,« hed det fra tilhøreren, der dog blev imødegået af Peter Læssøe med ordene: »Det er et fint og fromt ønske. Men jeg vil godt forudse, at når statens rapport kommer, bliver forvirringen endnu større.«

