
Termometeret står på etcifrede grader – enkelte dage endda på minus. Trump er lige blevet præsident i USA. Hvem ved, hvad der sker med Grønland? For ikke at tale om krigen i Ukraine, brandene i Los Angeles eller urolighederne i Haiti. Og hvad med fjernvarmen og kystsikringen her i Dragør?
Der er altså masser af foruroligende nyheder, usikkerhed og koldt vejr på radaren, og alt sammen får det os til at søge det trygge, varme og beroligende – som fastelavnsbollen.
Det er der flere forskere, der peger på som årsag til, at den cremefyldte bolle er blevet så utroligt populær i de seneste år. Mange bagerier – også i Dragør – begynder at sælge dem allerede i januar, og alle steder kan fortælle om stor efterspørgsel. På de helt hypede steder i de større byer står folk endda i lange køer for at komme til at betale temmelig høje priser for at få fat på årets udgaver af fastelavnsbollen.
»I en verden, hvor der er uro i Grønland, klimakrise og naturbrande, søger vi tryghed i fastelavnsbollen. Vi har set samme tendens under Anden Verdenskrig, hvor man i tidsskrifter vedrørende husholdninger kan læse, at man søgte trøst i de danske traditioner. Selvfølgelig i en anden skala, men tendensen var den samme,« kunne man den anden dag høre Bettina Buhl, der er madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum, fortælle til P1 Morgen.
Fastelavnsbolleanmeldelse fik 70.000 klik
Af de samme grunde var det under covid-19-nedlukningerne i 2020 og 2021, at fastelavnsbolletrenden for alvor tog fart. Mens det meste af landet var lukket, og vi ikke måtte se hinanden, kunne vi da trøste os med noget godt bagværk – enten ved at bage dem derhjemme eller købe dem, hvor det var muligt.
En anmeldelse af Københavns seks mest populære fastelavnsboller, som Berlingske bragte i 2021, fik således 70.000 klik.
Grunden til, at vi startede med at spise fastelavnsboller, skal dog findes i kristendommen. Man skulle traditionelt faste i 40 dage fra askeonsdag til påskeonsdag. Man skulle ikke leve helt uden mad i denne lange periode, men man måtte ikke spise kød, æg, sukker, hvedemel og andre luksusvarer.
Til gengæld måtte man ty til helt enkle ting som fisk og grød. Inden fasten begyndte, holdt man derfor fest og nogle gange endda karnevaller og maskerader og spiste løs af de ting, man ikke måtte få under fasten –herunder fastelavnsboller, hvori der jo indgik nogle af de forbudte ingredienser som mel, sukker og mælk.
Kan spores tilbage til 1250
Ifølge Samvirke blev der allerede på et dansk kirkemaleri fra 1250 afbilledet en fastelavnsbolle for første gang. Men man mener, at fastelavnsbollerne blev særligt udbredt op gennem 1600-tallet og 1700-tallet. Ofte bagte man dem ikke selv, men købte dem af kagekoner, der vandrede omkring både i byer og ude på landet.
Først i midten af 1800-tallet, hvor det blev almindeligt at have brændekomfur i private hjem, begyndte folk at bage fastelavnsbollerne derhjemme. Man kogte dejen, inden bollerne blev bagt, fordi de så kunne holde sig længere. Ofte blev de fyldt med sukat, pomerans og rosiner.
Den første opskrift på fastelavnsboller blev offentliggjort i 1837 i Madam Mangors Kogebog for Smaa Husholdninger. Her var der en gammeldags fastelavnsbolle helt uden creme og flødeskum. En wienerbrødsvariant af fastelavnsbollen præsenterede Frøken Jensen i 1800-tallet, da man havde fået margarine.
Kunstværker på Instagram
I dag findes fastelavnsbollen i så mange varianter, at hvert et medie med respekt for sig selv – også Dragør Nyt, forstås – har en guide til fastelavnsboller. Og fastelavnsbollerne er blevet et kæmpe modefænomen, som konditor Mette Blomsterberg forleden udtrykte det i Aftenshowet: meget mere voluminøse, pyntede og kunstfærdige, end de oprindeligt har været.
Instagram har sandsynligvis også været med til at udbrede det fotogene bagværk. Som eksempel opgjorde Madkulturen i 2023, at der var slået 56.000 billeder op af fastelavnsboller under hashtagget #fastelavnsboller.
Er fastelavnsboller hypen værd? Døm selv, når du udforsker Dragør Nyts guide til byens fastelavnsboller.