
»Folkekirken er jo først og fremmest en kirke, men vi har i høj grad en forpligtelse til at være et koncertsted og et kulturhus, for kirken skal være vedkommende. Folk skal kunne relatere sig til den.«
Sådan forklarer Erik Kolind, der nu har været organist i Store Magleby Kirke i otte år, det faktum, at han ser det som en utrolig vigtig opgave at udvikle kirken som musikrum.
Dragør Nyt mødte ham til en snak kort inden den traditionsrige nytårskoncert i kirken, mens Københavns Kantatekor varmede op i baggrunden, og Dragør-borgerne strømmede til. For som det har været traditionen i omkring 25 år, blev kirken fyldt helt op med forventningsfulde koncertgæster.
»Der er mange, der kommer her hvert eneste år. Vi er jo vanedyr, og derfor er nytårskoncertens form også altid meget den samme, men repertoiret skifter selvfølgelig lidt hvert år, ligesom solisterne gør det. Bibeltekster og salmer går også igen til alle højtider, men bliver altid sat i en ny kontekst. Ligeledes lever musikken hvert år på ny. Den fremføres jo i nuet,« fortæller han.
Smil og stående klapsalver
Organisten spåede i øvrigt, at årets solister sopranen Susanne Elmark og tenoren Charles Workman (som i øvrigt er gift med hinanden), der skulle synge sammen med koret, ville lægge kirkerummet ned. Og det fik han helt ret i. Både deres stemmer, energi og sans for drama og underholdning førte – sammen med Erik Kolinds egen skarpe præstation ved både orgel og flygel (sammen med Jørgen Ellegård Frederiksen), Københavns Kantatekors veloplagte korværker og Torben H.S. Svendsen som underholdende dirigent – til stående klapsalver.
Så Erik Kolind kunne gå smilende fra nytårskoncerten ligesom de mange koncertgæster. For det er netop det, han elsker at være med til: at skabe musikoplevelser i kirkerummet, der bygger på det levede liv, som inspirerer en, men som også giver et tiltrængt frirum og pusterum. Dette er hele grundtanken, når han skal sammensætte koncertkalenderen for et nyt år.
»Vi stiller ikke krav til folk. Alle kan komme. Alle kan sætte sig ned og få et frirum. Som en af vores præster siger, så er kirken en af de sidste steder, hvor man kan tillade sig at slukke for telefonen og bare være. Men jeg synes så også, at det forpligter os til at skabe kulturoplevelser, der virkelig viser, at dette er en kirke med en meget lang historie bag sig, og hvor der er højt til loftet i mere end en forstand,« lyder det fra Erik Kolind.
Vil præsentere musik, som ikke er på hitlisterne
Selv er han rundet af at have startet sin musikalske karriere i Københavns Drengekor. Han fik smag for orgelmusik og dets uendelige muligheder og mange finesser og tog derfor en kandidateksamen i improvisation og orgel ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har senere også videreuddannet sig – blandt andet ved Conservatoire National Supérieur de Musique de Paris.
Alligevel vil han mene, at hans musiksmag er bred, og at kirken kan rumme stort set alle musikgenrer. Men for ham er det dog vigtigt at præsentere folk for musik, de ikke hører på Spotifys hitlister eller får serveret gennem bilradioen.
»Vi skal ikke være et spejl på hverdagen derude. Vi har mere end 800 års musikhistorie at trække på. Så når jeg skal tegne den musikalske profil her, ser jeg faktisk bort fra den musik, folk hører til hverdag. Jeg mener, at vi et sted som her har en forpligtelse til at stå som forkynder af det levede liv og af musikhistorien,« forklarer Erik Kolind.
Handler om det levede liv
Det betyder dog ikke, at koncertprogrammet bliver kedeligt. Der skal være genkendeligheden og nostalgien med »Champagnegalop« og wienervals som til nytårskoncerten.
Men der skal også være rå New Orleans-jazz til fastelavn. Og en biografkoncert, hvor Erik Kolind skal improvisere orgelmusik til en stumfilm. Så 2025 byder på masser af nyskabelse, selvom grundpillen i koncerterne vil være klassisk musik. En betegnelse, Erik Kolind dog ikke er helt begejstret for.
»Hvad er klassisk? Når vi taler om musik fra de seneste 800 år, så kan man jo sige, at det meste kan betegnes som klassisk musik. Men i hvert fald vil jeg gerne præsentere noget andet end det, de fleste får i ørerne til dagligt fra streamingtjenesterne, for der er så meget andet end det. Det er jo fantastisk, så meget musik vi har, som kan sige os noget, og som handler om sorg, kærlighed, ja, det levede liv. Som slet ikke er skrevet til kirken eller kan betegnes som kirkemusik, men som jo netop passer fantastisk ind i kirken, fordi vi repræsenterer alle og alle menneskers hverdag,« siger han.
Erik Kolind er i øvrigt også optaget af at give sin kærlighed til musikken – ikke mindst orglet – videre til nye generationer. Han er klar over, at kirkeorglet måske ikke står først for, når børn og unge skal vælge instrument i musikskolen.
Det er jo ikke ligefrem et instrument, man kan tage på nakken eller sidde og øve på hjemme på værelset. Men lige nu har han faktisk en enkelt elev, han underviser i orgel på Dragør Musik- og Kulturskole. Og til sommer skal han undervise på en organistsommerskole for børn og unge.
»Så den nye generation af organister og orgeltalenter findes derude, og det er ret fantastisk,« siger han.
Se billedreportage fra nytårskoncerten herunder






