Nærvær, fællesskab og omsorg lyder godt – men hvor skal medarbejderne komme fra?

Den kommende nye ældrelov var til debat, da Moderaterne mandag aften holdt borgermøde på Strandhotellet. Både ældreministeren, Dragørs borgmester og Ældre Sagen var mødt op – og de var enige om mange ting, men ikke om, hvordan der skal skaffes nok medarbejdere til opgaverne.
Ældre skal have mere omsorg, nærvær og selvbestemmelse, men hvem skal give dem det, hvis der ikke er nok medarbejdere? Det var et af de store spørgsmål på mandagens borgermøde om ældrereformen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

»Lad os starte og slutte snakken om ældreplejen, og hvad der er behov for hos den enkelte borger, i stedet for at det er bestemt på et kommunekontor.«

Sådan lød det fra ældreminister Mette Kierkgaard (M), der var en del af panelet, da Moderaterne i Dragør og Tårnby havde inviteret til borgermøde om den nye ældrereform.

Der var dukket flere politikere og fagprofessionelle op end borgere til mødet, men debatten gik alligevel ivrigt.

Og selvom alle var enige i ministerens betragtninger om, at ældrereformen har ramt rigtigt ved at fokusere på, at den enkelte ældre borgers behov skal mere i centrum, og at der skal være mere arbejdsglæde til social- og sundhedsassistenterne, var der større uenighed om, hvordan reformen skal komme til at leve i virkeligheden.

Især når alle kommuner ligesom Dragør står med store rekrutteringsudfordringer. Det er simpelthen svært at skaffe de medarbejdere, der skal til for at drive både plejehjem og hjemmepleje. Dette kom borgmester Kenneth Gøtterup (C) blandt andet ind på.

»Indtil videre går jeg kun til møder, hvor vi taler om at håndtere rekrutteringsproblemerne. Det er vigtigt, at vi også kommer til handling. Men jeg har heller ikke løsningen endnu,« sagde han.

Borgmesteren pegede dog på, at han så flere tværkommunale samarbejder for sig – blandt andet at samarbejde med Tårnby og Københavns Kommuner om højt specialiserede områder, så man ikke skal slås om de samme medarbejdere. Han så også gerne, at fagbevægelsen var mere indstillet på at lave mere fleksible aftaler, der gav større mulighed for fleksible arbejdstider og flere fleksible stillinger.

Faste teams betyder ikke faste ansigter

Ali Qais, der sidder i kommunalbestyrelsen for Moderaterne i Tårnby, bød ind med, at faste teams – som ældrereformen også lægger op til – kan møde udfordringer, fordi de ikke i sig selv holder på medarbejderne.

»Kommunerne slås om at give den højeste løn til sosu-assistenterne, og det er virkelig et svært område at finde ud af, hvordan vi skal løse. Der har simpelthen ikke været nok fokus på, hvor mange flere sosu’er vi har behov for. Jeg mener, at det er de skiftende regeringer, der har sovet i timen. Og så vil jeg sige, at vi har kørt med faste teams i et års tid. Det fungerer, men der er så stor udskiftning, at det i hvert fald ikke betyder, at det er de samme ansigter, de ældre ser,« sagde han.

Arbejdskraft udefra?

Både tilhørere og paneldeltagere på borgermødet talte om, at det er vigtigt, at social- og sundhedsassistentfaget bliver talt op. Hvordan det konkret skal lykkes, var der dog færre bud på.

Til gengæld blev der talt en del om, hvorvidt det er en god idé at importere mere udenlandsk arbejdskraft til at tage sig af vores ældre. Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, var en klar fortaler for det.

»Vi har i seks år sagt, at den er helt gal med ældreplejen. Så der er mange ting omkring mere værdighed og mere selvbestemmelse, der er gode i ældrereformen. Min skepsis går især på de store rekrutteringsproblemer. Her må vi satse alt på rødt. Vi skal sikre mere selvbestemmelse i arbejdet og mere samarbejde i tværfaglige teams. Men jeg tror også, at vi bliver nødt til at ringe til udlandet,« sagde han blandt andet.

Mette Kierkgaard varslede i den tråd nye tiltag i forhold til at importere mere udenlandsk arbejdskraft og pegede blandt andet på nye sundhedspartnerskaber med Indien og Filippinerne, som er igangsat.

Her skal der uddannes flere sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, og så har de mulighed for at komme i praktik i Danmark. Både det danske sprog og dansk kulturforståelse skal dog være en del af forberedelsen til at komme i praktik i Danmark.

Kenneth Gøtterup var til gengæld ikke begejstret for at skulle importere udenlandsk arbejdskraft. Han pegede blandt andet på, at det ikke vil være et godt signal i forhold til at løfte sosu-faget og gøre det til højstatus. I stedet gentog han sit ønske om, at fagbevægelsen blev nemmere at danse med i forhold til at sikre mere fleksibilitet i ansættelser.

»Og så mener jeg også, at vi skal se muligheder i den pensionerede arbejdskraft, som måske godt vil lægge nogle timer, hvis det gøres på den rigtige måde,« foreslog han.

Borgmester Kenneth Gøtterup mener ikke, at løsningen på rekrutteringsproblemerne er at importere arbejdskraft udefra. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Fakta om ældrereformen

Den 1. juli 2025 træder en ny ældrelov i kraft, som bygger på en bred aftale om en ældrereform mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Hovedpunkterne i ældrereformen er:
• Mere selvbestemmelse til de ældre.
• Mere tillid til medarbejdere og ledere.
• Mere samspil mellem fagprofessionelle og pårørende, frivillige og civilsamfundet generelt.

Helt konkret skal alle kommuner have følgende mål:
• Indførelse af faste teams, så ældre i højere grad kender de medarbejdere, der kommer i deres hjem.
• Helhedspleje skal være i fokus, så én leverandør har det samlede ansvar for borgerens forløb.
• Mere borgernær visitation, så den hjælp og pleje, den ældre får, skal opleves som et sammenhængende forløb, som koordineres med den enkelte ældre ud fra vedkommendes aktuelle behov.
• Færre krav til dokumentation af pleje og omsorg.
• Opfordring til at etablere flere friplejehjem for at skabe mere mangfoldighed i plejehjemstilbud.
• Etablering af ny form for plejehjem, nemlig lokalplejehjem, som ejes af kommunen, men drives af en professionel bestyrelse sammensat af folk fra lokalsamfundet.

Økonomi:
• Der er afsat en ekstra milliard kroner til ældreplejen om året ud over de midler, der allerede er afsat i regeringens 2030-plan.

Implementering:
• For at støtte implementeringen af reformen har regeringen nedsat Partnerskab om ældre i praksis. Det drives af Sundhedsstyrelsen, KL og Ældreministeriet, og i partnerskabet sidder en gruppe bestående af borgere og pårørende, medarbejdere og ledere fra ældreplejen samt organisationer og fageksperter. Her skal man erfaringsudveksle og arbejde med at udbrede de gode eksempler.

Kilde: www.aeldremin.dk

Fik du læst?