
På tirsdag bliver der skrevet lokal historie af den helt banebrydende slags i Store Magleby Borgerforenings bygning på Nordre Kinkelgade.
For første gang nogensinde er der kvinder på listen over de personer, der har ladet sig indstille til at blive medlem af Vennekredsen Store Magleby. Foreningen står bag de traditionsrige fastelavnsarrangementer på fastelavnsmandag, der gennem et halvt årtusind har været en rodfæstet del af den lokale identitet.
Selv hvis de to kvinder – der er blandt i alt 12 opstillede mulige medlemmer – ikke bliver valgt, er alene opstillingen spektakulær. For selvom foreningens vedtægter ikke forbyder kvinder at blive optaget, skal kommende medlemmer indstilles af nuværende medlemmer – og det er aldrig tidligere sket, at kvinder er kommet på listen.
»Det har ikke været kutyme, men det står medlemmer frit for at opstille kvinder,« siger formand Gert Schmidt. Han ønsker dog ikke at udtale sig yderligere inden generalforsamlingen.
500 års historie
Opstillingslisten med de 12 navne er sendt til cirka halvanden hundrede medlemmer i Vennekredsen som en del af indkaldelsen til generalforsamlingen. Det kræver to tredjedeles stemmeflertal blandt de fremmødte, før et nyt medlem kan blive optaget.
Hvis det sker, vil traditionen med fastelavnsridt mandag gennemgå en af de største forandringer, siden den blev bragt til Store Magleby af hollandske bønder i 1500-tallet.
Fastelavnsmandag, hvor ryttere holder tøndeslagning på Hovedgaden, er en helt særlig festdag – specielt blandt de familier, der kan trække tråde generationer tilbage i Store Magleby, men også for mange lokale og tilrejsende, der nyder dramaet, stemningen og synet af de smukt pyntede heste og ryttere på Hovedgaden.
Den nuværende form med traditionelle festdragter, særlige køller og smukt udsmykkede heste blev lagt fast i 1800-tallet, og i 1886 blev den organiseret gennem foreningen Vennekredsen, der stadig arrangerer og sætter rammer for fastelavnsfejringen.
Følsom sag
Flere medlemmer og støtter til Vennekredsen, som Dragør Nyt har talt med, har venligt afvist at udtale sig om den følsomme sag inden generalforsamlingen.
Historiker og leder på Amagermuseet, Søren Mentz, peger på, at traditionerne omkring fastelavnsridtet kan virke meget fastlåste, men at de alligevel har forandret sig gennem århundrederne.
»Det er måske ubemærket og uerkendt af rytterne, men der er løbende sket en tilpasning til samfundsudviklingen. Men hvis kvinder bliver optaget, vil det være en meget synlig forandring,« siger han.