Planen for de gamle bykerner skal have et eftersyn

På rådhuset er man i gang med at kigge på lokalplanerne for både Dragør gamle by og Store Magleby landsby, så de også kan være nyttige redskaber i fremtiden. Arbejdet kræver snilde og dialog, fortæller planchef Joan Jacobsen.
Planchef- og byggechef Joan Jacobsen står i spidsen for revideringen af de bevarende lokalplaner for Dragør og Store Magleby. Foto: Tim Panduro.

Dragør gamle by med de gule huse og smalle, lige gader og stræder er det mest markante kendetegn i Amagers sydligste kommune. Men også den gamle hollænderby, Store Magleby, er usædvanligt velbevaret. Og de to bysamfund har trods forskelligheder en anden ting tilfælles: de er underlagt bevarende lokalplaner, der med forskellige grader af strenghed regulerer, hvad man må og ikke må gøre ved bygningerne i området.

Artiklen fortsætter efter billedet.

De åbne marker, der kiler sig ind i byen, er et levn fra gartner- og landbrugstiden. Enkelte af dem bruges stadig til grøntsagsdyrkning – som her på Møllegade. Arkivfoto: Maya Schuster.

Lokalplanerne er i deres nuværende form fra henholdsvis 1989 og 1996 – og det kan både ses og mærkes. Derfor skal de opdateres i den kommende tid. Arbejdet med lokalplanen for Dragør er så småt sat i gang, mens indsatsen i Store Magleby kan sættes i gang i en ikke så fjern fremtid.

»Verden har forandret sig, siden lokalplanerne blev lavet, så der er måske bestemmelser, der er utidssvarende, eller forhold, der ikke er tænkt ind i dem,« siger Joan Jacobsen, der er uddannet arkitekt og siden august har været plan- og byggechef i Dragør Kommune.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Bymiljøet i Dragør gamle bykerne er usædvanligt velbevaret. Foto: Tim Panduro.

Fibernet og ladestandere

Hun peger blandt andet på opladere til elbiler, fibernet og installation af varmepumper, som ikke var aktuelle, da lokalplanerne blev lavet.

»Desuden skal vi se på, om lokalplanerne fungerer hensigtsmæssigt. En lokalplan er et kommunikationsredskab, hvor man kan gå ind og se, hvad man må gøre med sit hus. Lokalplanen for Dragør er særligt omfattende. Der er mange tegninger og beskrivelser, men vi skal se på, om man kan forstå dem, hvis man ikke er arkitekt. Billederne er også fra en anden tid, så det kan være, at de skal skiftes ud, og der kan være formuleringer, der skal præciseres og gøres mere klare,« siger hun.

Lokalplanen for Dragør byder på flest udfordringer, dels fordi bydelen er meget homogen, dels fordi bevaringstraditionen går mange år tilbage, og dels fordi mange beboere ifølge Joan Jacobsen har været glade for den eksisterende lokalplan. Samtidig har områdets beboere en stor interesse i bydelens udvikling.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Balancen mellem de ældre bygninger og kravene til et moderne liv er ofte et diskussionspunkt i Dragør. Foto. Tim Panduro.

»Vi er i gang med at fastlægge processerne, så vi kan involvere beboerne bedst muligt og finde de bestemmelser, der er relevante at få opdateret,« siger hun.

»Vi er nede i detaljerne i den gamle by i forhold til, hvad man normalt vil være i de fleste kommuner. Når bydelen er så tydelig en helhed, kan det stikke meget ud, hvis en enkelt beboer vælger at gøre noget, der ikke følger resten. Så man skal være opmærksom på, hvad man køber sig ind i, hvis man køber hus i bydelen. Der er flere eksempler på familier, der gerne har villet udnytte førstesalen i de små huse til beboelse, og det har gjort, at der er blevet lavet kvistvinduer eller tagvinduer, så vi skal også have et øje for balancen mellem det liv, der skal leves i husene, og de værdier, de repræsenterer. Så vi kommer til at bruge mange kræfter på at lægge linjerne,« siger hun og erkender, at processen kan blive svær.

Artiklen fortsætter efter billedet.

De åbne landskaber, der afgrænser Store Magleby, er en del af bevaringsværdien. Arkivfoto: Maya Schuster.

»Vi vil næppe kunne gøre alle tilfredse, men vi vil gerne have at vide fra beboerne, hvad vi skal overveje, om noget er svært at forstå i den eksisterende lokalplan, eller om der mangler at blive taget stilling til noget.«

Kommunen planlægger et borgermøde i foråret, inden lokalplansforslaget for Dragør skal udarbejdes. Derudover kommer der – naturligvis – de lovbestemte høringer, inden politikerne kan tage stilling til lokalplansforslaget. Det kommer formentlig først til at ske efter efterårets kommunalvalg.

Lettere forhold i Store Magleby

Lokalplanen for Store Magleby er ikke lige så restriktiv som den for Dragør gamle by.

Landsbyen er mere forskelligartet, så det samlede indtryk er ikke i samme grad båret af for eksempel farvevalg eller byggestil.

»Området er mere varieret med både gårde, mindre bygninger og åbne områder. Men Store Magleby har stadig et landsbypræg, som vi skal værne om, samtidig med at vi forholder os til de typer bebyggelse, der er,« siger Joan Jacobsen og nævner nybyggeri som et eksempel.

»Vi kan stille krav om stilart, tagudformning og den slags, så vi rammer en stil fra begyndelsen af 1900-tallet, en længebygning eller lignende byggeri, der passer ind i landsbypræget. Det er nok ikke her, vi skal have to etager med fladt tag,« siger hun.

Store Magleby har kun to egentligt fredede bygninger. Det er de to museumsgårde på Hovedgaden. Alligevel er der god grund til at have fokus på at bevare miljøerne, selvom de enkelte bygninger ikke nødvendigvis er historisk eller arkitektonisk værdifulde nok til at have en egentlig fredningsstatus.

»Der er en landsbystemning med genkendelige bebyggelsestyper. Der er gårdene, som har en fortælling i sig selv, og der er husmandsboliger med de små forhaver, der har været køkken- eller blomsterhaver, og der er den direkte kontakt til markerne rundt om byen. Så området er let at aflæse som en landsby, men det kan også let blive udvisket, hvis ældre huse bliver erstattet med nybyggeri, der ikke følger landsbypræget,« siger hun.

Lokalplanen har nogle særlige bestemmelser for landsbyen. Blandt andet skal stengærder bevares – det er et gammelt levn, som kreaturer kunne føres igennem, så de ikke ødelagde nyttehaver – længerne på gårde skal have forskellig tagbelægning, og så skal der holdes marker åbne ind i byen til grøntsagsdyrkning.

Den sidste bestemmelse kan forekomme utidssvarende, efterhånden som gartnerierne er ved at forsvinde fra byen. Den udfordring skal der findes en løsning på.

»Vi kan jo ikke tvinge folk til at dyrke grøntsager,« konstaterer Joan Jacobsen og opsummerer arbejdet med begge lokalplaner: »Der kan være situationer, hvor man kan blive klogere og sige, at vi skal have en ny praksis. Der kan også være punkter, hvor vi har været for restriktive, og der kan også være bestemmelser, som vi ikke længere har hjemmel til at håndhæve. Det er alt sammen noget, vi skal se på i tæt dialog med de, der er omfattet af lokalplanerne.«



Fakta
Bevaring i Store Magleby

Bevaringen af Store Magleby er reguleret af Lokalplan 42, der stammer fra 1996. Det er tredje generation af bevarende lokalplaner – den første blev vedtaget i 1979 på grundlag af et syv år gammelt udkast.

Den særligt bevaringsværdige del omfatter cirka 130 ejendomme. Kun Amagermuseets to gårde er underlagt egentlig fredning gennem Slots- og Kulturstyrelsen.

Landsbyen omfatter – i grove træk – Hovedgaden, Møllegade, Søndre og Nordre Kinkelgade og områder ved Brydevej og Strøbyvej.

Et særligt kendetræk ved Store Magleby landsby er, at gårdene er en del af bymiljøet i stedet for at være fritliggende på markerne. Der er desuden grønne, opdyrkede kiler ind i byen – og så ligger landsbyen samlet og klart afgrænset mod de omkringliggende landsbrugsarealer.

Den bevarende lokalplan er ikke lige så streng som planen for Dragør. I modsætning til Dragør er Store Magleby ret heterogen med forskellige bygningstyper og arkitektoniske stilarter, der strækker sig over flere århundreder. Lokalplanen lægger derfor vægt på at underbygge og understøtte, at landsbyen fortsat udvikler sig inden for de rammer, der ligger i et landsbymiljø.

Bevaringsbestræbelserne er blandt andet underlagt Store Magleby Bevaringsfond, der også kan give tilskud til forskellige bevaringsindsatser.

Bevaring i Dragør

Fredningen af Dragør blev først diskuteret i 1934, og i 1940 blev 39 huse fredet – herunder flere på samme gadestrækninger. I dag er 77 huse fredet efter statslige regler.

I 1964 blev hele den gamle bydel underlagt en bevarende byplansvedtægt, der er revideret nogle gange og i 1989 lagde grunden for Lokalplan 25, der ret strengt regulerer, hvad man må gøre – og specielt ikke gøre – i den gamle bydel.

Lokalplanen lægger vægt på bevarelse af helheden i bydelen og detaljerne på bygningerne – herunder den enkle byggeskik, der kendetegner bykernen.

Flere aktører er aktive i bevaringsarbejdet – blandt andet bydelens beboerforening og Dragør Bevaringsnævn.

Fik du læst?