Muslingerne vokser og trives i Dragør

På snuden af den gamle færgehavn. Helt yderst. Forbi sejlbådene, der er på land om vinteren, og ved siden af lodsbådene. Her finder man en undseelig tømmerflåde. Et skilt – og i øvrigt en nysgerrig edderfugl, der cirkler omkring – varsler, at der er muslinger her. For her holder Muslingerepublikken til.

En lokal forening, der dyrker blåmuslinger til eget forbrug, og som er udsprunget af et oplæg fra Havhøst – sammenslutningen for maritime nyttehaver.

Dragør Nyt møder to af de cirka 30 medlemmer i Muslingerepublikken, Peter Nellemann og Tove Ellerbek, som meget ofte er ude for at se til tømmerflåden og de muslinger, der gror i strømper under den. Intet vejr – heller ikke den kolde blæst, der er i luften denne dag – holder dem væk.

»Når vejret et værst, skal vi jo netop forbi for at tjekke, at tømmerflåden er tøjret ordentligt, og at alt ser ok ud. Den ligger lidt i læ her, men vi har mistet fem strømper med spiseklare muslinger siden efteråret. Formentlig på grund af storm, men også bølger fra de største både i havnen,« forklarer Tove Ellerbek.

Muslinger vokset til dobbelt størrelse

Strømper har en anden funktion i muslingesammenhæng, end de har i vores garderobe.

Kort fortalt dyrker man nemlig muslinger ved først at opsamle muslingelarver ved hjælp af en sikkerhedsselelignende bændel, der hænger under tømmerflåden og trækker mod bunden ved hjælp af vægte.

Her hvirvler larver forbi og sætter sig fast. Når muslingelarverne har vokset sig til reelle muslinger, så man kan se dem – cirka halvanden centimeter lange – putter man dem i en strømpe. En aflang net-agtig strømpe, hvor muslingerne kan vokse sig større.

Når muslingerne fylder hele strømpen, kan de omstrømpes og fordeles til flere strømper, så de kan vokse sig endnu større. Finder man levende muslinger andre steder fra, kan de i øvrigt også placeres i strømperne, og så vil de vokse videre her.

Og Dragør Nyt er her lige præcis for at høre, hvordan det så går med produktionen, cirka tre et halvt år efter at de gik i gang. Normalt vokser muslinger sig store og spiseklar på to til tre års tid, men har Dragør vist sig at være et godt sted at dyrke muslinger? Og hvad kan man få ud af det på længere sigt?

»Vi spiste muslinger af egen høst for første gang sidste år, og det har vist sig, at vi har virkelig gode forhold for muslingeproduktion her. Vandet er klart, der er masser af ilt og god gennemstrømning og forholdsvist dybt, så muslingerne heller ikke bare ender i krabbernes kløer. Så den nye muslingeyngel, vi har flyttet fra bændler til strømper, er vokset til dobbelt størrelse på fem måneder. Så de skal snart omstrømpes,« fortæller Tove Ellerbek.

Hun fortæller, at muslingerne er vokset meget mere, siden foreningen fik anvist en plads til deres tømmerflåde af Dragør Havn. Tidligere hang deres strømper langs kajkanten længere inde i havnen, hvor der var mere skidt i vandet, og muslingerne voksede langsommere.

Logbog over muslingerne

Sidste år høstede de cirka ti kilo blåmuslinger, og i år regner de med at kunne høste endnu flere. Nogle strømper er som sagt forsvundet undervejs – formentlig taget af strømmen eller løsnet på grund af store bølger fra både i havnen. Derfor er det vigtigt, at de kigger til platformen jævnligt, sikrer sig, at alt er fæstnet korrekt, og at »dørene« ned til strømperne, som hænger under flåden, er aflåst.

»Vi mødes cirka en gang om måneden og tjekker, hvordan det står til. Og vi måler og fører logbog over muslingerne, så vi kan følge deres vækst. Hvis der er muslinger, der skal omstrømpes, gør vi det, og ellers så hygger vi os – og tilbereder muslinger sammen,« forklarer Tove Ellerbek.

Arbejdet med at omstrømpe muslinger, mærke de forskellige sæsoners muslinger med neglelak (for at kunne tracke dem) og i det hele taget passe og høste muslinger, kræver efterhånden en del udstyr for foreningen. Så de er blevet skrevet op til et hus i Skurbyen.

»Det ville heller ikke gøre noget, at vi havde et sted, hvor vi kunne sidde i tørvejr og varme og omstrømpe muslinger og tilberede dem. Som det er nu, sidder vi oppe på kajen og gør det – og arbejder jo meget med hænderne i vandet. Det kan godt blive koldt på en vinterdag,« griner Tove Ellerbek.

Bidt af muslingerne

Intet kan dog holde hverken hende eller Peter Nellemann væk fra muslingerne. Som henholdsvis pensioneret sundhedsplejerske og ingeniør har de begge været bidt af natur og formidling omkring naturen, så længe de kan huske. Og de er i den grad også blevet bidt af muslingerne og fællesskabet om dem i foreningen: at se de blå skæl gro, følge dem og livet i havet, rense dem og selvfølgelig at spise dem.

Ideen med at dyrke og høste muslinger til eget forbrug (de må ikke sælge ud af muslingerne, fordi det kræver en fødevaregodkendelse) er dog ikke kun en god idé, fordi de smager godt, forklarer Peter Nellemann.

»Muslinger er regenerative. Det vil sige, at man kan spise alt, man vil, men der vil alligevel altid komme flere nye muslinger, end vi høster. Derudover er det jo også en måde at dyrke på, hvor vi ikke tilfører noget som helst. Til gengæld så renser muslingerne jo vandet. Det er jo derfor, man blandt andet i Vejle og Køge, hvor man har problemer med vandkvaliteten, tilfører muslinger,« fortæller han.

Formidling fylder mere

Netop denne del af muslingeproduktionen – den klimavenlige og vandrensende del – er også en vigtig del af foreningens formål. Derfor har de stillet op til mange interviews, foredrag og events med skoleelever. Senest har et estisk filmhold lavet en dokumentarfilm og fulgt Muslingerepublikken gennem flere dage. Og de har været involveret i et forløb omkring bæredygtig madlavning med Hotel- og Restaurantskolen.

»Formidlingsdelen er begyndt at fylde mere og mere. Men det kan jeg godt lide, og jeg synes, at det er enormt vigtigt,« forklarer Tove Ellebek.

Også Peter Nellemann ser det som en fornem opgave at give interessen for muslingeproduktion videre, fordi det i et bæredygtighedsperspektiv er en rigtig god idé at få det udbredt mere.

»Det er vigtigt, at vi deler ud af vores erfaringer. Heldigvis er muslingeproduktion også stærkt voksende herhjemme. Der er også netop etableret en ny forening ved Amager Strand, der også vil arbejde med muslingeproduktion,« siger han.