Sherin Khankan: Kvindeforkæmper, direktør og »kæmpe familiemenneske«

I sommerhalvåret tager Sherin Khankan cyklen fra sit hjem i Store Magleby til arbejdspladsen Exitcirklen, hvis hovedkontor ligger i indre by.

»Om vinteren er jeg doven. Der tager jeg bilen til Amager Strand, hvor jeg har en privat parkeringsplads. Og så tager jeg metro resten af vejen,« lyder det.

Doven er dog ikke et ord, man umiddelbart vil bruge til at beskrive Sherin Khankan. Erhvervskvinden har derimod et cv, der kan imponere de fleste.

Hun er både uddannet religionssociolog og kognitiv psykoterapeut. Hun er forfatter til fem bøger. Hun er direktør for ngo’en Exitcirklen, der hvert år hjælper over 500 ofre for psykisk vold over hele landet, og som hun i øvrigt selv har stiftet. Og hun er Danmarks første kvindelige imam og stifter af Mariam Moskeen i København.

Selv beskriver hun sig dog som »først og fremmest mor«. Hun har seks børn, hvoraf to er bonusbørn.

»Jeg er det største familiemenneske, og jeg har faktisk altid drømt om at få seks børn. Det har jeg nu. Og så er jeg nygift,« smiler hun.

Hun er vokset op lige ved siden af Kongelunden og er kommet meget i Dragør gennem hele livet, især om sommeren. Som barn var hun og hendes søster ofte med deres mor på badestranden i Dragør, og de ture har givet hende nogle af de bedste barndomsminder.

»Jeg elsker havet. Jeg henter min livskraft fra havet, og det var faktisk derfor, at jeg flyttede til Dragør i 2007,« fortæller hun.

En overset voldsform

Allerede inden interviewet for alvor er gået i gang, bliver det tydeligt, at Sherin Khankan er en kvinde på en mission. I døråbningen til det lyse mødelokale i Exitcirklens hovedkontor udbryder hun:

»Vidste du godt, at Danmark ligger i topfem over lande i EU med flest kvindedrab? Det kan vi jo ikke bare ignorere.«

Stemmen er mild, men fast. Hun forklarer, at drab i nære relationer aldrig kommer uden forvarsel. Der er næsten altid en forhistorie med psykisk vold – en voldsform, der ifølge en undersøgelse udført af Yougov i 2014 har ramt hver fjerde kvinde og hver syvende mand i Danmark i deres liv indtil videre.

»Hjemmet bør være det tryggeste sted, men for mange kvinder er det faktisk det farligste,« konstaterer hun.

Sherin Khankan er vokset op på Amager i en kernefamilie med kærlighed og nærvær fra to forældre, der elskede hinanden højt – og stadig gør det efter 50 år sammen. Derfor tog det hende lang tid at identificere, hvad der i virkeligheden foregik, da hun som voksen selv blev udsat for psykisk vold.

»Det var helt nyt for mig, da jeg kom ind i et forhold og oplevede psykisk vold, og der gik lang tid, før jeg begyndte at reagere. Jeg prøvede at normalisere det, fordi jeg ikke forstod, hvad der foregik.«

Viden om psykisk vold blev vejen ud af den onde spiral. Sherin Khankan begyndte at tilegne sig så meget viden om fænomenet som muligt. Viden, der blev startskuddet til Exitcirklen – en ngo, der i dag ifølge stifteren hjælper hundredvis af mennesker ud af psykisk vold.

»Da jeg startede Exitcirklen i 2014, fandtes der ikke terapigrupper for psykisk vold, og der var slet ikke et sprog for det. Hvis noget ikke eksisterer, må man skabe det,« siger hun.

Vold bag facaden

Psykisk vold er en skjult epidemi, der rammer tusindvis hvert år. Ifølge Lev Uden Vold har 5,2 procent af kvinder og 3,7 procent af mænd oplevet psykisk vold fra en partner inden for det seneste år. Det svarer til cirka 112.000 kvinder og 76.000 mænd.

Ifølge Sherin Khankan kan alle ende i et psykisk voldeligt forhold. Det rammer på tværs af geografi, uddannelsesniveau og køn – og det findes alle steder.

»Det foregår helt sikkert også i Dragør, selvom alt ser fint ud på overfladen. Det er svært at spotte, for vi er alt for gode til at opretholde en facade. Jo mere vold, jo mere facade,« konstaterer hun.

På bordet ligger en planche med oversigt over forskellige voldsformer. Hun peger på de små tekstfelter: psykisk vold, seksualiseret vold, digital vold.

»Psykisk vold efterlader ingen blå mærker, men det sætter dybe spor i sjælen. Du kan gå på arbejde, få topkarakterer og smile til verden, uden at nogen opdager, hvad der foregår bag lukkede døre,« forklarer hun.

I oktober 2024 udgav hun sin femte bog, Ti trin ud af psykisk vold – før, under, efter, som er skrevet i samarbejde med forfatter Marie Brixtofte. De ti trin er udviklet af Sherin Khankan i Exitcirklen og drejer sig i høj grad om at bryde tabuer i fællesskab.

Derfor tilbyder Exitcirklen gruppeterapi, hvor der udover en psykolog eller psykoterapeut også er en erfaringsperson til stede: en, der selv har været igennem det og nu er »ude på den anden side«.

»Jeg tror på, at healing sker i fællesskaber, og at hemmeligheder er giftige. Når nogen deler deres historie, og en anden nikker genkendende, så brydes tabuet,« siger hun.

Visionen for 2025-2027 er, at organisationen skal starte et nyt initiativ rettet mod voldens udøvere.

»Hvis vi skal gå til roden af problemet og bryde voldscirklerne, skal vi også hjælpe dem, der udøver volden. Mange har selv oplevet vold som børn, og det efterlader dybe ar,« fortæller Sherin Khankan.

Kvindelig imam

Udover arbejdet i Exitcirklen bruger Sherin Khankan en mængde tid og energi i Mariam Moskeen.

I hjertet af København åbnede Mariam Moskeen sine døre i 2016, og med ét blev noget historisk skabt. Stifterne satte med moskeen en ny dagsorden for kvinders rolle i islam. Her, i Nordens første moské ledet af kvindelige imamer, blev samfundets normer udfordret, og patriarkalske strukturer blev sat under lup.

»Vi fik de første kvindelige præster i Danmark i 1948. Det var på tide, at vi også fik kvindelige imamer. I 2016 brød vi mændenes monopol på religiøs ledelse,« siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Den kvindeledede moské har trukket overskrifter i hele verden. Til indvielsen deltog en storimam fra Indonesien, der repræsenterer verdens tredjestørste moské og leder fredagsbønner med 200.000 deltagere. Han velsignede moskeen med ordene »the perfect man is a woman«, som oprindeligt blev udtalt af den islamiske reformator Ibn Arabi omkring år 1200.

Moskeen har siden inspireret til lignende initiativer i resten af Europa, og Sherin Khankan har delt ud af sine erfaringer til foredrag på forskellige kontinenter.

»Vi arbejder for at skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne, og hvor vi kan udfordre de patriarkalske strukturer, der begrænser kvinder. Vi hjælper også kvinder med at opnå skilsmisse uden mandens samtykke. Det er en del af vores aktivisme,« siger hun.

Moskeen har også skabt opmærksomhed med sine interreligiøse vielser, hvor muslimske kvinder og ikkemuslimske mænd kan blive gift. Noget, der ikke er tilladt i de fleste moskeer i verden.

Kærlighed er vigtigst

Selvom Sherin Khankan med et smil omtaler sig selv som »doven« i vintermånederne, vidner hendes travle hverdag om noget ganske andet. For hvordan finder man egentlig tid til både en direktørstilling, arbejdet som iman, forfatterskab og et velfungerende familieliv?

»Det at have en stor familie lærer dig at strukturere ting. Det giver mig energi til at tage fat på de projekter, jeg brænder for,« siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Helt konkret er hendes weekender og ferier hellige, og hverdagens teknologi – »robotterne«, som de bliver kaldt i hjemmet i Store Magleby – bliver pakket væk, når hun træder ind ad hoveddøren.

»Når jeg kommer hjem, er telefonen og computeren lagt væk, så jeg kan være nærværende med mine børn og min mand,« siger hun og tilføjer livsklogt:

»Kærlighed og nærvær er jo det vigtigste, uanset hvor du er i livet.«