
Når man sidder med ryggen til kirkeorglet i Store Magleby Kirke, tænker man måske ikke så meget over det. Man nyder musikken og den helt særlige luftige lyd, der kommer ud af de 1.780 piber i det gigantiske instrument, som blev bygget i 1855.
Men vender man sig om, får man øje på monstrummet bagerst i kirken, som vokser op som et helt kirketårn i sig selv – fra pulpituret og hele vejen op til kirkeloftet. Faktisk er de højeste piber i orglet så lange, at man har måttet korte dem af og svejse det sidste stykke på i en 90 graders vinkel for at få plads.
Og nu skal orglet ombygges. For tredje gang i historien og på en måde, så det nok kan klare et par 100 år mere. Alle de originale piber fra 1855 troner stadig inde midt i orglet, som man i øvrigt kan kravle op ad stiger i flere etager for at komme op i. Men orglet blev udbygget både i 1931 og i 1986.
Men organist Erik Kolind har alligevel drømt om en ombygning, siden han blev ansat i kirken. Og da han fandt ud af, at A.P. Møller faktisk er døbt i Store Magleby Kirke, så han sit snit til at udforme et detaljeret projekt og søge A.P. Møller Fonden om midler til at gennemføre det. Og fonden har været gavmild og er gået med til at finansiere ombygningen, der går i gang i denne uge, fuldt ud.
»Jeg synes selvfølgelig, det er vildt, at det bliver til noget, fordi jeg mener, at vi med det, vi gør nu, forløser orglets potentiale. Der bliver blandt andet tilføjet en række piber mere, og vi får lavet et elektronisk system, så jeg kan styre registerskift gennem en computer i stedet for med mine to hænder, som jo typisk er optaget af at spille på tangenterne,« forklarer Erik Kolind.
Fra manuelt til automatgear
Han sammenligner dette med, at man skifter fra manuelt gear til automatgear – og at hele karosseriet i øvrigt bliver taget ud, tjekket og vedligeholdt.
»I stedet for at lave små, løbende ombygninger eller restaureringer får vi gjort alt, der skal gøres, på én gang. Vi ender med et resultat, der betyder, at jeg kan lave nogle meget mere dynamiske registerskift og spille mange flere forskellige stykker. Musik er jo gennem tiden blevet komponeret til de aktuelle orgeltekniske muligheder og systemer for registerskift, man har haft. Så når vi har et orgel, der er bygget i 1855, betyder det, at vi med en tilbygning og modernisering får mulighed for at spille meget mere musik fra perioden efter 1850erne,« lyder det fra Erik Kolind.
Orglet får i øvrigt også tilbygget et lille klokkespil, som kan give en ringende effekt og ifølge Erik Kolind kaste endnu mere glans over musikken. Han viser rundt ved orglet, inde i orglet og nærmest oven over orglet. For det kæmpe instrument er som et møbel, man kan bevæge sig rundt i. Der er rækkevis af høje, cylindriske piber i orgelmetal, som er en blanding af kobber og zink.
Der er skåret i hver pibetop og rullet en stribe metal nedad – som en gammeldags konservesdåse, der er blevet åbnet med en dåseåbner. Bredden og længden på disse metalruller har betydning for lyden, og det er kun uddannede orgelbyggere, der kan stemme dem, da det kræver millimeterpræcist arbejde at tilpasse dem på den helt rigtige måde.
Til gengæld er der også lange rækker af en anden slags kobberpiber, der er monteret på en træsokkel, der ligner et træben. De stemmes via et tyndt rørblad, som går ned i træsoklen, og dem kan Erik Kolind derfor selv stemme.
Inde i selve orglet ved siden af disse piber er der nemlig en slags genvejstaster til orgeltangenterne. Så han kan spille selve tonen, mens han justerer den, i stedet for at han skulle have en medhjælper til at sidde ude på orgelbænken og hamre løs i tangenterne.
»Sådan et kirkeorgel er jo et levende instrument, fordi metallet bevæger sig og ændrer sig efter temperatur og luftfugtighed. Og det må det gerne. Musik er jo også levende. Men efter en juleaften, hvor der har været mange mennesker, og luftfugtigheden er høj, og der måske er frost udenfor, kan jeg høre, at piberne spiller anderledes i dagene efter,« fortæller Erik Kolind.
Overlader det til orgelbyggernes nænsomme hænder
Han kender orglet som sin egen bukselomme og ved, hvordan han skal stille på det for at få den rette lyd tilbage. Men netop nu overlader han altså orglet og dets lyd trygt i hænderne på en flok professionelle og nænsomme orgelbyggere, der kommer til at pille store dele af det fra hinanden og bygge det hele op igen.
Kirken kommer til at være lukket for kirkelige handlinger i hverdagene, mens orgelombygningen står på. Alle højmesser, begravelser, dåb og bryllupper i weekenderne kan dog fortsætte, hvor Erik Kolind kan spille på flygelet og i perioder måske også på dele af orglet. Der er derudover indgået en aftale med Dragør Kirke, så bisættelser også kan flyttes hertil.
»Det bliver utrolig spændende at følge. Men der er lagt en plan, som jeg er ret sikker på holder. Så vi skulle gerne være færdig til konfirmationerne. Og så holder vi i øvrigt en række indvielseskoncerter til efteråret, hvor vi forhåbentlig kan vise alt det, vi kan med det nyombyggede orgel,« siger Erik Kolind.
Orglet i kirken
Den oprindelige Store Magleby Kirke er bygget i 1200-tallet, men middelalderkirken blev restaureret af de hollandske bønder, da de kom til byen og fik overdraget kirken. Den kirke, vi kender i dag, blev dermed indviet som ny i 1611.
Kirken fik først et kirkeorgel i 1855. Det blev bygget af orgelbygger Jens Gregersen og havde syv rækker af piber. Siden er det blevet ombygget og har fået tilbygninger to gange – i henholdsvis 1931 og 1986 – så det i dag er et orgel med 1.780 piber og 26 stemmer.
Nu tilføjes der en række piber mere og et el-registratur, samtidig med at de mekaniske registerfunktioner bevares. Der bygges også et lille klokkespil, som kaldes en cymbelstjerne.




