Det er en god blanding af de helt lokale traditioner og de mere almindelige fastelavnsaktiviteter, når foreningen Amagermuseets Venner kalder til fastelavnsforberedelse den sidste søndag inden fastelavn. Således også i år.
Her lå Store Magleby- og Dragør-islættet i besøg fra fastelavnsryttere, piger klædt ud som fastelavnsbrude og fremvisning af det håndværk, der er med til at holde Amagers fastelavnstraditioner i live, mens tøndeslagning for børn og voksne, fastelavnsris og pyntning af fastelavnsboller trak trådene ud til det Danmark, der ligger uden for den flade ø.
Selve navnet fastelavnsforberedelse afspejler også den lokale virkelighed – for den »rigtige« lokale fastelavn er som bekendt kendetegnet af, at det er voksne ryttere, der slår til tønden i Dragør og Store Magleby.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Ganske uskyldigt
Frivillige fra foreningen sørgede for, at boder og tønder var bemandede – og at fastelavnsbrudene blev klædt passende på.
At klæde niårige piger i brudedragter klinger måske lidt løjerligt. Men det er ganske uskyldigt – og det har det altid været, fortæller Majken Pedersen. Hun må om nogen vide det, for det var hende, der genoplivede den ellers glemte tradition for et par årtier siden.
»Det var, tror jeg, for at gøre mere ud af pigerne. Drengene kunne holde drengefastelavn, så dragterne gav også pigerne en mulighed for at pynte sig selv,« siger Majken Pedersen, der som frivillig var med til at sætte en fastelavnsudstilling op for 20 år siden. Der så hun en fastelavnsbrudehætte, som hun tegnede af.
Hun gik i gang med at sy nye fastelavnbrudehætter – et omstændigt arbejde med brug af kniplinger, perler og broderier. Sideløbende gik hun i gang med at læse op på traditionen.
»Jeg havde aldrig set nogen være klædt ud i dragterne. Men lidt efter lidt begyndte der at dukke oplysninger og billeder op.«
I år er det Esther og Lucia, der går i 2. klasse på Store Magleby Skole, som blev iklædt dragterne og måtte standse for utallige fotografier fra de mange besøgende.
Gæster var der nemlig mange af – både helt lokale og fra resten af Amager, hidkaldt af muligheden for tøndeslagning og måske også hjulpet på vej af plusgrader og den sol, der først på eftermiddagen rullede ind over museet på Hovedgaden.
Den føjede lidt ekstra til idyllen, både da omkring 35 heste med tilhørende fastelavnsryttere klemte sig ind på gårdspladsen på museet – hvor rytterne traditionen tro blev trakteret med rompunch, og museet som værter lige så tro mod sædvanen blev hyldet med adskillige sange, og da tønderne i museets frugthave skulle have prygl. Tre tønder til tre aldersklasser – som hver især svingede køllerne så hårdt, de nu kunne. Det var en svær kamp, men tønderne måtte til sidst give slip på deres søde indhold.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Tønderne males
Inde på museet kunne børnene selv pynte fastelavnsris og dekorere fastelavnsboller – og høre lidt mere om Amagers særlige traditioner.
Bo Kratholm fra Store Magleby malede tønderne til både Dragør – med sølvbånd – og Store Magleby – med guldbånd – så de kan blive hejst til vejrs til fastelavnsridtene søndag og mandag.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Ved siden af sad Iben Hagedorn fra Ullerup og viste sit håndværk frem. Hun dekorerer seletøj med snekker – eksotiske sneglehuse, så hestene kan blive standsmæssigt klædt på.
»Jeg synes, at det er en hyggelig tradition, at vi åbner museet og viser historien frem. Jeg er glad for at være en del af det for at vise mit håndværk frem,« siger hun.
