Line skaber tryghed for sygeplejestuderende

»Kom indenfor, og føl dig hjemme,« siger Line Terkildsen, da hun byder velkommen i villaen på Hvidtjørnen.

Huset er stort og lyst. Familien på fire er flyttet ind for nylig efter at have brugt det meste af 2024 på at renovere. Line Terkildsen skænker to glas sodavand og sætter sig til rette ved spisebordet. Hun skæver til telefonen på bordet, der er sat til at optage vores samtale.

»Jeg synes, at jeg bliver lidt stresset af den dér. Er det normalt?« spørger hun med reference til optageren.

Som sygeplejerske er hun vant til at tage sig af andre, men ikke nødvendigvis til at være den, der er i centrum.

Alligevel har hun sagt ja til interviewet, for hun vil gerne fortælle om det arbejde, der har været hendes passion i mere end 12 år – og som nu har sikret hende og hendes kollegaer på Akutklinikken på Amager Hospital Sygeplejestuderendes Praktikpris 2024 for anden gang.

Afdelingen vandt også prisen i 2022, og at vinde prisen to gange er aldrig sket før.

Fra politidrøm til sygepleje

Egentlig drømte Line Terkildsen om at uddanne sig inden for politiet. Det virkede som en god blanding mellem at have en spændingsfyldt hverdag, der ikke var for ensformig, og samtidig arbejde med mennesker.

Helt lavpraktisk handlede politidrømmen om at komme ud på vejene og komme i dialog med nogle af de trafikanter, der dagligt tilsidesætter andres sikkerhed i trafikken.

»Selvom det også handler om at fange forbrydere, er politiarbejde jo langt hen ad vejen et omsorgsfag. Men da jeg ikke var høj nok og aldrig har kunnet løbe over ti kilometer i streg, så var det ikke den vej, jeg skulle gå,« fortæller hun.

I stedet startede hun på sygeplejestudiet i 2009. Knap fire år senere begyndte hun sin karriere som sygeplejerske på Amager Hospital, og her har hun været siden. Sideløbende med sit arbejde på Akutklinikken har hun blandt andet uddannet sig som klinisk vejleder og taget specialuddannelsen i akutsygepleje.

»Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville blive hængende så længe, men jeg har udviklet mig enormt meget her – fra at være helt nyuddannet til at blive ekspert inden for mit felt. Det er en virkelig god arbejdsplads og et meget tilfredsstillende arbejde,« fortæller hun.

En pris, der betyder noget

Det var de studerende selv, der indstillede Line Terkildsen og resten af holdet på Akutklinikken på Amager Hospital til Sygeplejestuderendes Praktikpris i 2024.

Over 50 indstillinger fra studerende fra Region Hovedstadens hospitalsafdelinger landede på juryens bord, og Akutklinikken blev valgt som vinder i Region Hovedstaden.

»Aldrig har jeg følt mig mere tryg på et kliniksted. Fra første dag blev vi mødt med ordene: ‘Vi kommer til at forvente noget af jer – I er snart sygeplejersker.’ Selvom det gav et lille sus af nervøsitet, var det netop det løft, vi havde brug for,« står der blandt andet i indstillingen af klinikken, som sygeplejestuderende Anna Aabak Kristoffersen har skrevet.

Juryen fremhævede, at Akutklinikken formår at skabe et miljø, hvor studerende bliver set som en del af teamet og får den vejledning, de har brug for – både fagligt og personligt.

»Det betyder meget for os at blive anerkendt på den måde. Vi har ikke nødvendigvis mere tid eller bedre rammer end andre steder, men vi gør os umage for at tage godt imod de studerende og lægger et særligt fokus på, at de hver dag skal gå hjem med en følelse af, at de har lyst til at komme tilbage i morgen,« siger Line Terkildsen, der understreger, at hun deler ansvaret for prisen med et stort antal kollegaer.

Personalegruppen har et stærkt sammenhold på trods af forskelle i alder og anciennitet, og det er med til, at de studerende føler sig trygge, mener hun.

At møde mennesket

På Akutklinikken møder personalet ofte mennesker i pressede livssituationer. Nogle er alvorligt syge, nogle mindre syge, mens andre kan være udadreagerende, typisk som følge af påvirkelse af alkohol eller stoffer.

»Det vigtigste er at bevare roen og ikke optrappe en konflikt, men i stedet prøve at nedtrappe den. Man skal kunne møde mennesket, hvor de er, samt have respekt for, at vi alle er forskellige og har forskellige udgangspunkter i livet,« siger Line Terkildsen.

Hun sammenligner det med politiarbejde, som hun stadig har en lille drøm om at prøve. Begge fag kræver, at man håndterer mennesker og deres pårørende i sårbare eller kaotiske situationer uden at dømme dem.

Hjemme i Dragør

Da Line Terkildsen blev færdiguddannet, boede hun i København. Men da hun og kæresten Martin fik deres første barn, Mollie, begyndte tanken om at vende hjem til Dragør at spire.

»Jeg havde selv en fantastisk barndom her, og jeg ville gerne give mine børn det samme. Det føles trygt at være her,« fortæller hun.

I dag bor hun få minutter fra sine forældre, der hjælper til i hverdagen. Og selvom hendes job indebærer skiftende arbejdstider og vagter på alle tider af døgnet hele året rundt, får hun det hele til at hænge sammen i tæt samarbejde med hendes nære familie.

»Havde det ikke været for mine forældre, så havde det nok ikke kunnet lade sig gøre. De er en kæmpe støtte og komplet uundværlige,« fortæller hun.