KV25:

Kommunalvalget bliver historisk vigtigt, mener minister

Økonomiministeren understreger, at både kommuner og regioner står over for store og svære opgaver efter valget i november.
Beghuset teatersal borgermøde venstre ferbruar 2025. Foto: Freja Bundvad.
Spidskandidat Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen og økonomiminister Stephanie Lose fra Venstre til Dragørs borgermøde tirsdag. Foto: Freja Bundvad.

Tirsdag aften holdt den lokale Venstre-afdeling generalforsamling og borgermøde, hvor økonominister Stephanie Lose (V) holdt et oplæg.

Foruden store nationale og internationale politiske emner nævnte ministeren også det kommende kommunalvalg – og ikke mindst vigtigheden af det.

»Kommunerne står over for historisk store forandringer og store opgaver. Det vil være travle år med mange store beslutninger,« slog Stephanie Lose blandt andet fast.

Borgermødet viste, at Dragørs vælgere i høj grad er optaget af, hvordan kommunen skal håndtere fremtidens klimaudfordringer. Især kystsikring er et centralt spørgsmål for byen, og Stephanie Lose anerkendte, at der er et stort behov for at træffe konkrete beslutninger om at løse problemet.

»Klimasikring handler om tryghed. Vi bliver nødt til at finde løsninger, der fungerer i praksis for kommuner, der som Dragør er særligt udsatte,« sagde hun.

Dragørs fremtidige kurs

Stephanie Lose fremhævede, at de kommende år vil kræve stor lokalpolitisk handlekraft, fordi mange af kommunernes politiske beslutninger får direkte betydning for borgerne.

»Vi har jo ikke kun ét valg til november. Vi har 98 forskellige kommunalvalg plus valg til regionsrådene,« siger hun og fortsætter:

»Jeg vil gerne sige på både mine og Troels’ (Lund Poulsen, formand for Venstre, red.) vegne, at vi glæder os rigtig meget. Jeg oplever, når jeg kommer rundt, at der er en enormt stor vilje til at kaste sig ud i opgaven.«

Borgermødet blev ledet af Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen, der i sommer blev udpeget som spidskandidat for Venstre i Dragør og dermed er partigruppens bud på en borgmester efter valget i november.

Sæt dit præg på kommunalvalget

Til november 2025 er der igen kommunalvalg. Nu er det din tur til at bidrage til debatten! Hvilke emner synes du, vores kommende lokalpolitikere skal prioritere? Hvad drømmer du om for Dragørs fremtid? Og hvilke spørgsmål skal vi som borgere tage med os ind i valgkampen?

Skriv dine tanker, visioner og forslag til kv25@dragoer-nyt.dk, og vær med til at forme dagsordenen frem mod valget.

Tømmerupstuen Museum Amager Søren Mentz foto: Tim Panduro

Dragør i glimt

Vægmalerierne i Tømmerupstuen på Amagermuseet har det ikke godt – et årelangt projekt skal redde dem for eftertiden.

Læs mere ...

Fik du læst?