
I H.C. Andersens eventyr om den lille havfrue må hovedpersonen gå så grueligt meget ondt igennem – for blot at forsvinde, efter at prinsen havde afvist hendes kærlighed.
Meget tyder på, at Dragørs store havfrue må lide tilsvarende kvaler, efter at dens hjemstavn har slået hånden af hende. Den fire meter høje granitskulptur har stået på Dragør Fort i flere år, men for nylig har Slots- og Kulturarvsstyrelsen bedt om at få fjernet skulpturen, fordi den ikke vurderes at harmonere med fortets kulturarv.
Styrelsens henvendelse fik ejeren Peter Bech til at tilbyde skulpturen til Dragør Kommune – kvit og frit og inklusive transport. Han bor i Dragør og fik i sin tid skabt skulpturen til sin restaurant på Langelinie i København – men lod den senere opstille på Dragør Fort efter aftale med fortets forpagter.
Nu har Klima-, By- og Erhvervsudvalget valgt at takke nej til donationen. Det sker på indstilling fra kommunens forvaltning, der har vurderet, at »havfrueskulpturen er vanskelig at indpasse, da den ikke er relateret til Dragørs historie og dermed kan anses som et element, der ikke bidrager til fortællingen om for eksempel Dragør Gamle By eller havn«, som det hedder i forvaltningens indstilling.
Den begrundelse er Peter Bech overrasket over.
»Man har havfrueskulpturer i masser af byer, og Dragør er en havneby, så det ville give fuld mening at finde en plads til den her.«
»Jeg har følt mig godt behandlet og meget velkommen herude, siden jeg flyttede til Dragør for nogle år siden. Så jeg ville gerne give noget tilbage og tilbød at kommunen kunne få havfruen til opstilling tæt på vandet,« siger han.
En havfrue, der deler vandene
Peter Bech har ikke blot bekostet den fire meter høje granitskulptur, der blev hugget i Beijing, Kina. Han har også selv tegnet den
»Det tog mig to år. Baggrunden er, at kunderne på min restaurant ofte var skuffede over, at den lille havfrue var så lille, så jeg ville give folk en anden oplevelse. I de år, den stod foran restauranten, er den blevet fotograferet tusindvis af gange,« siger han og understreger, at det ikke blot var et markedsføringstiltag for restauranten. Havfruen har en anden betydning – for den står som et modspil til den noget mere ydmyge og berømte søster, der sidder på en sten ved Langelinie.
»Den er sat i sin ranke position for at vise, at kvinden har fået en selvstændig plads gennem tiden og for at vise den respekt, kvinder har opnået. Jeg synes, det ligger godt på linje med, at der er et ønske om flere kvindestatuer generelt,« siger han.
»Et andet element er, at hendes position udstråler en selvsikkerhed og danskernes udsyn mod det hav, hun kigger ud over – både historisk og i dag,« siger han med en erkendelse af, at skulpturen deler vandene.
»Den er blevet kaldet kitsch, en øjebæ og en havenisse, men andre er rigtig glade for den,« siger han.
»De to små udgaver af den, der står nede ved Café Espersen, er noget af det mest fotograferede i Dragør.«
Peter Bech er lidt trist over, at gaven ikke er blevet modtaget af Dragør Kommune.
»Jeg er ked af det, for jeg tror, at den ville komme til gavn og glæde for Dragør. Men jeg er ikke overrasket. Det ligger på niveau med andre beslutninger, vi har set i andre sammenhænge. I Dragør er man nogle gange bange for at ændre på noget og tænkte nyt. Det er måske, fordi man er så glade for det gamle, vi har,« siger han.
Han er nu gået i gang med at finde et nyt hjem til skulpturen – for eksempel ved et hotel.
»Jeg vil gerne have, at det bliver i Dragør eller i nærheden. Og jeg er sikker på, at der nok skal være en fremsynet erhvervsmand, der kunne tænke sig at købe den eller få den opstillet.«
Ikke en let beslutning
Det var ikke en let beslutning at afvise skulpturen. Det fortæller formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Helle Barth (V).
»Det var et virkelig fint tilbud, men den er svær at passe ind i Dragør – så vi takkede pænt nej til udvalget,« siger hun.
»Men sagen blev diskuteret godt og grundigt og længe.«
Sydamagerlisten stemte blankt, da gaven skulle til godkendelse eller afvisning. Samtidig havde listen stillet et forslag om, at den kunne stilles op i vandet ved Madsens Krog nord for havnen – eller i vandet ved Sejlklubben. Begge placeringer blev afvist af de øvrige medlemmer af udvalget.