Jeg har sagt det før, men gentager det gerne: at være borgerlig politiker i Dragør er som at være bonde. Hver evige eneste dag begynder med, at man skal skovle møg en times tid.
Flemming Blønd ønsker igen at iværksætte en undersøgelse af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Hvad er fordelene og ulemperne ved en eventuel sammenlægning?
Inden man iværksætter eksterne undersøgelser, bør man afklare, hvilken slags by man i grunden ønsker.
Tårnby og Dragør har siden cirka 1950 udviklet sig meget forskelligt. De fire bysamfund – Tårnby, Kastrup, Dragør og Store Magleby – var dengang alle fattige områder. De var ret lig hinanden. En fattigdom, som man næppe kan forestille sig i dag.
Tårnby, Kastrup og Dragør bestod næsten udelukkende af små nedslidte boliger, der manglede enhver form for moderne bekvemmeligheder – for eksempel toiletter og varmt vand.
Hver uge afhentede natvognen toiletspandene fra borgernes lille udhus, og hver måned havde borgerne mulighed for at få et varmt brusebad på skolen som supplement til etagevask i køkkenet.
Tårnby
I Tårnby gik man radikalt til værks. Man satte bulldozere igennem de gamle byer og opførte moderne arbejderboliger i boligblok efter boligblok.
Her kan almindelige arbejdere bo i et- eller toværelseslejligheder med toilet og varmt vand. Og kigger man ud ad vinduet, er udsynet 50 meter væk den næste boligblok.
Det er Tårnbys boligideal. Fair nok.
Dragør
I Dragør gamle by var det anderledes. Vi havde i 1930erne fået doktor Dich. Som praktiserende læge opdagede han de skjulte kvaliteter i byen trods de åbenlyse mangler på moderne faciliteter, og han iværksatte et bevaringsarbejde for bygningerne.
I 1950erne opførte kommunen Engparken, langt fra den gamle by. Og i 1960erne første del af Strandparken.
Der var en del beboere fra den gamle by, som valgte at flytte i lejlighed. Det gav plads til en række nye borgere fra København med pæne indtægter, som kunne og ville renovere husene med respekt for historien. Og efter få år udviklede byen sig til et mondænt område; de tidligere meget billige huspriser blev sendt i vejret af købelystne borgere.
Når du i dag går gennem byen og over havnen, så ligger de begge som tilforn: skæve gader, brosten og gamle huse.
Også havnen har undgået at blive omdannet til en gold, kønsløs marina, som alle havnene ellers er blevet det fra Helsingør til Køge.
VIVE-undersøgelsen
VIVEs undersøgelse er ret ubrugelig, som VIVE selv nævner i deres anbefaling for boligområder.
Under dette tema kan du især få indsigt i VIVEs viden om boliger i den almene sektor, udsatte boligområder og om den befolkningsmæssige og socioøkonomiske udvikling, der er og har været i disse områder.
Man kan blandt andet læse om tryghed og kriminalitet i udsatte boligområder, om udsatte grupper på boligmarkedet. Er dette relevant?
Skal vi ikke bare praktisk konstatere, at borgere er forskellige. Imens nogen sætter pris på Tårnbys lyksagligheder med boligblok efter boligblok, er andre rede til at betale en marginal lidt højere pris for noget så banalt som kulturel kvalitet. Sådanne følelser magter et analysefirma ikke at sætte ind i et excelark.
Med andre ord: Sydamagerlistens kongstanke om en sammenlægning minder mest om »en suppe kogt på skyggen af en ko, der døde af sult« for at bruge et citat fra præsident Abraham Lincoln.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti i Dragør
