Fejl og forspildte chancer kostede dyrt i træningskampen

Trods en stærk første halvleg og masser af muligheder måtte DB se sig besejret 3–1 af Virum-Sorgenfri efter en svag anden halvleg.

Lørdag den 15. marts spillede Dragør Boldklubs førstehold (DB) træningskamp ude mod Virum-Sorgenfri BK.

Kampen startede forfærdeligt med en for kort aflevering, som en Virum-Sorgenfri-spiller opfangede. Situationen tvang Frederik Felland i DB-målet til at lave et stort frispark på deres spiller. Heldigvis gav det kun gult kort. Virum-Sorgenfri scorede dog ikke på det efterfølgende frispark.

Kort tid efter gik det galt, da en DB-spiller ikke ramte bolden. Virum-Sorgenfri kunne trille bolden ind i tomt mål.

Resten af første halvleg havde Virum-Sorgenfri kun to chancer, og DB sad totalt på kampen.

DB dominerede offensivt og skabte masser af chancer, men manglede den sidste skarphed foran mål. Endelig lykkedes det, da Frederik Frost sendte en præcis aflevering til Mathias Rahbek, som sikkert udlignede til 1–1.

DB var farlige på deres dødbolde i første halvleg – men bolden ville ikke over stregen. Samtidigt var der masser af gode opspil over kanterne, hvor DBs wings kom godt med

»Der skal arbejdes med  indlæggene, men vi kommer frem til mulighederne,« lød vurderingen fra Kim Damkjær og Janus Krüger-Larsen, der sammen udgør DBs trænerteam.

Pausestillingen var 1–1, men DB burde have ført med to eller tre mål. 

Anden halvleg blev en lang nedtur, hvor DB-holdet slet ikke rammer samme niveau som i første halvleg. DB taber fortjent halvlegen 2–0, og det kunne være gået værre.

DB manglede sammenhæng i holdet, og Virum-Sorgenfri-spillerne spillede med musklerne, hvilket ikke blev håndteret. 

»DB skal være bedre til at arbejde med spilprincipperne og sikre, at alle kender deres rolle – også når vi har nye spillere med,« lød det fra Kim Damkjær og Janus Krüger-Larsen.

Træningskampene har givet mulighed for at afprøve forskellige spillere, men de mange udskiftninger har også påvirket rytmen i spillet.

»Den skal nok komme, når vi rammer flere af de samme spillere,« slutter trænerteamet.

Sidste træningskamp spilles søndag den 23. marts klokken 12 hjemme mod Østerbro IF.

Første turneringskamp i københavnsserien er den 29. marts klokken 12 hjemme mod PI Fodbold. 

Fik du læst?