Det er lidt synd, da en kommunes velbefindende afhænger af et fornuftigt budget, som flest mulige kan se sig selv i.
Budgettet styrer med hård hånd, hvorledes vores fælles penge bruges året igennem. Så hvis du finder, at der på et område savnes en større indsats, så blev det glemt, da byrådet sidste år vedtog det endelig budget. Og hvor var du dengang? Var du fraværende, så »just too bad, Sunny boy«.
Lang indløbstid
Efter nytår begynder forvaltningen at samle ønsker til det kommende budgetår. Det kan være med ekstra krav fra ministerier eller ønsker fra borgere og politikere.
Lige inden sommer fremlægger forvaltningen et »forslag« til et budget. Nogle kalder det for et teknisk budget, men det er grundlæggende bare en skitse, som dog skal balancere med indtægter og udgifter. Det er dette grundlag, politikerne sammen med embedsværket bygger videre på efter sommerferien.
Ret ofte bliver forslaget af borgere opfattet som reelle besparelser, hvilket rejser protester fra organisationer og enkelte personer. Men mange overser, at dette budgetforslag er bundet ind i en række selvmodsigende krav, for eksempel statens krav, tidligere byrådsbeslutninger og valgt skatteloft med mere.
Kommunens tre opgaver
En kommune skal forholde sig til tre typer opgaver. De første opgaver er såkaldte »skal opgaver«, andre kaldes for »kan opgaver«, og den sidste er »no go« – som i absolut slet ikke overhovedet.
Disse fordelinger styres af lidt diffuse regler i kommunalfuldmagten, som lægger rammerne for kommunerne.
Nogle »no go-opgaver« er udenrigspolitik, militær og retsvæsen med mere. Det ville for eksempel ikke være hensigtsmæssigt, hvis en kommune havde sin egen kommandostyrke i tilfælde af en konflikt med en anden part. Ej heller, hvis Danmarks udenrigsminister gav en klar besked til Englands udenrigsminister, hvorefter 98 danske kommuner hver sendte deres egen delegation med hver deres indgangsvinkel.
Disse emner skulle angiveligt styres af regeringen, men der sker svigt.
I disse dage skyldes problemerne med Donald Trump og Grønland, at statsminister Mette Frederiksen i 2019 lovede at investere 13 milliarder kroner i nye krigsskibe til Grønland. Desværre blev pengene i stedet strøet ud over lande i Afrika.
Så er der »kan opgaver«, som er de ting, en kommune frivilligt kan støtte eller udføre. I Dragør kan blandt andet nævnes støtte til Museum Amager og Dragørs Aktivitetshus. Her er det byrådets holdninger. De kan lukkes ned næste år, og det er her, en forvaltning kan finde penge at spare.
»Skal opgaver« er ting, som en kommune skal løse efter love, cirkulærer med mere, men også her er der store muligheder for kommunalt selvstyre inden for lovens rammer. Man skal opfylde visse mål, men niveauet er ofte bestemt efter en drøftelse.
Et eksempel her er daginstitutionerne. Oplægget er, at de skal bemandes med uddannede pædagoger, men landets kommuner er ramt af et fælles problem: mangel på pædagoger med eksamenspapirer. Derved må man ansætte personer, som er uden den officielle godkendelse.
Det rejser tilbagevendende protester fra fagforeninger, men det er underlagt den akutte situation i jernindustrien, så derfor accepteres virkeligheden. Fordelingen mellem faggrupperne er op til byrådet at beslutte. Dertil kan man justere på bemandingen, hvis man ønsker. Lidt mere rabiat besparelse kan være at nedskære antallet pladser.
Da Dragør i starten af 90erne modtog en snes flygtninge fra cirka ti lande, kom forvaltningen med et oplæg til ansættelse af en underviser i hvert af de ti sprog, som flygtningene havde. Sprog, som staten krævede, at de skulle have modersmålsundervisning i. Det ville være særdeles dyrt. Men så vedtog et flertal, at forvaltningen i stedet blev pålagt at tage kontakt til Hvidovre Sprogskole om et samarbejde. Dragør løste fremover opgaven i et samarbejde med Hvidovre til en overkommelig pris.
Man skal stedse overveje kommunens løsninger. Skal man selv stå for opgaven, eller kan andre løse den bedre og billigere? Men man må aldrig glemme, at hvis man outsourcer opgaver, så ligger ansvaret stadig hos Dragør Kommune.
Politiske sonderinger
Efter sommerferien begynder de politiske sonderinger om enkelthederne. Hvilke opgaver skal fremmes?
Frem til den politiske behandling af budgettet i kommunalbestyrelsen er der en lang række møder – både partierne alene, men også med forvaltningen.
Mellem de to behandlinger af budgettet, som finder sted med seks ugers mellemrum, modtager kommunen en række høringssvar fra borgere, organisationer og institutioner med mere. Det er svar, som tages med i beslutningerne.
Efter anden vedtagelse sendes budgettet til ministeriet til godkendelse.
Besparelser eller prioriteringer?
Efter budgettet endelig er vedtaget, er der mishagsytringer over, hvad der kaldes for besparelser. Jeg vil hellere kalde det for prioriteringer, som er byrådets kerneopgave.
Der er her reelt tale om et nulsumsspil, som dog forøges lidt år efter år. Bruger man pengene på gyngerne, så må man spare på karrusellen.
Hvert år får budgettet et lille nøk opad, så i år 2025 er det på lidt over en milliard.
Pengene kommer fra borgernes skat, grundskyld og afgifter, suppleret med statens bloktilskud, som reguleres før sommeren i samarbejde med Kommunernes Landsforening.
Budgetsnak kan for mange virke lige så ophidsende som at se maling tørre. Men det er et fornuftigt budget, som gør, at vi i Dragør har mulighed for at have et aktivitetshus på Wiedergården.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti i Dragør
