Økonomien på Enggården får en vitaminindsprøjtning på 2,14 millioner kroner til implementering af en helt ny udviklingsplan. Derudover tilføres der 4,7 millioner kroner ekstra som en varig øget udgift til plejecentret. Det vil sige, at budgettet for Enggården altså øges betragteligt i årene fremover.
Det har kommunalbestyrelsen netop besluttet, samtidig med at de har godkendt udviklingsplanen.
Udviklingsplanen stemmer stort set én til én overens med anbefalingerne i den analyse af Enggården, der blev fremlagt tidligere på året. Det vil sige, at den består af 17 tiltag, som alle skal være implementeret inden for tre til fire år. Den første bølge af tiltag er allerede sat i gang.
»Enggården skal være et godt sted at bo og arbejde. Så kort kan det siges. Hvis man er pårørende på Enggården og har fulgt udviklingsplanen og rapporterne i medierne og de mange tråde på Facebook, kan jeg godt forstå, hvis man bliver bekymret. Jeg vil minde om, at der hver dag går dygtige og flittige medarbejdere på arbejde. Og ja, der er også en masse ting, der halter, og det er det, vi nu skal rette op på. Meget er i gang, og resten kræver flere midler – dem tilfører vi nu,« lød det blandt andet fra Nicolaj Bertel Riber (A), formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, til kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 27. marts.
Rekruttering i fuld gang
Udviklingsplanen – der blandt andet indeholder nye procedurer for medicinhåndtering, oplæring af nye medarbejdere, faste rammer og strukturer for alt fra mødekultur til vurdering af borgernes behov – er naturligvis meget afhængig af, at man finder tilstrækkeligt med personale.
En oversigt i planen viser blandt andet, at der per 1. marts er ansat to vakante centersygeplejestillinger, en vakant områdeleder og to vakante social- og sundhedsassistentstillinger.
Man mangler stadig at besætte fem faste stillinger som social- og sundhedsassistent og/eller social- og sundhedshjælper.
Der listes samtidig en række konkrete tiltag op, som er sat i værk for at tiltrække og fastholde flere medarbejdere. Blandt andet skal der målrettet arbejdes med at gøre Enggården til en attraktiv arbejdsplads, områdelederne afholder samtaler med alle medarbejdere, der opsiger deres stillinger, for at få læring af det, og antallet af ledige stillinger skal følges nøje, og ledige stillinger skal slås op inden for to hverdage.
Liste T imod finansieringen
Samtlige partier i kommunalbestyrelsen stemte for udviklingsplanen og omtalte meget rosende de ambitiøse mål og den indsats, der allerede er sat i gang fra Enggårdens ledelse og forvaltningens side.
Finansieringen var der dog debat om. Der var i indstillingen lagt op til, at de ekstra penge til Enggården skal findes i de to millioner, som allerede er afsat til ældreområdet i budgettet for 2025–2028 – og derudover blandt andet fra den specialiserede genoptræning og fra overenskomstpuljen og kompetenceudviklingspuljen gældende for Enggården.
»Jeg kan støtte udviklingsplanen fuldt og helt. Men de torne, vi har i liste T, er finansieringen. Det er uheldigt, at vi tager penge til specialiseret genoptræning. Vi går også ind og tager fra lønjusteringspuljen. Det er en underlig form for finansiering. Finansieringen er vaklende i vores øjne,« sagde liste Ts Peter Læssøe.
Nicolaj Bertel Riber var klar med et spørgsmål til liste T:
»Tænk, hvis vi bare én gang kunne sige: Vi kan måske ikke se os selv i alle hjørner, men vi bakker op og tror på forvaltningen, der har vist de forskellige finansieringsveje. Hvor skulle pengene så komme fra? Det mangler jeg.«
»Nicolaj, den her sag handler om kroner og øre. Det handler ikke om indholdet af udviklingsplanen. Og så synes jeg, at man skal være ret præcis med, hvor pengene skal komme fra. Jeg synes ikke, at økonomien er i orden. Vi foreslår, at finansieringen kan komme fra de stærkt undervurderede renteindtægter, vi står til at få,« svarede Peter Læssøe.
Både udviklingsplanen for Enggården og finansieringen af den blev dog vedtaget, og arbejdet med at ansætte flere fagfolk, implementere ændrede arbejdsgange og strukturer og skabe et bedre arbejdsmiljø fortsætter.
Tidsplan og proces for udviklingsplanen for Enggården
De 17 tiltag i udviklingsplanen for Enggården, der nu er iværksat, er delt op i tre bølger.
Første bølge sættes i gang med det samme i første halvdel af 2025, anden bølge i anden halvdel af 2025, og sidste bølge har startskud i 2026.
Mere personale, faste rammer og mere struktur
Det første, der skal ske, er blandt andet, at der skal rekrutteres flere faste medarbejdere med henblik på at reducere stigende vikarudgifter og styrke arbejdsmiljøet, opdatere og implementere rolle- og opgavebeskrivelser for alle personalekategorier, styrket indsats i forhold til medicinhåndtering, etablering af fast mødekultur og fast mødepraksis på alle afdelinger, etablering af faste og ensartede strukturer for vurdering og tilgang til borgernes behov, styrke on-boarding af nye medarbejdere og styrke den fælles ledelse af Enggården.
Inddragelse og transparens
Det blev understreget i indstillingen til beslutningen om udviklingsplanen, at projektet skal lykkes ved at inddrage både medarbejdere, beboere, pårørende og ledere og give alle ejerskab til planen, at læring under hele forløbet er vigtigt, og at ledergruppen skal være åben og transparent igennem det hele.
Audit og opfølgning
Der vil være audit – altså en kontrollerende opfølgning af centersygeplejersken, kvalitets- og udviklingssygeplejersken og ledelsen på Enggården – på hver enkelt tiltag, inden man går videre med flere tiltag.
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget samt borgmesteren får løbende info om status på arbejdet med udviklingsplanen. Første gang til juni.
