Overblik over bygningsarven kan betyde penge i kassen

En høj bevaringsværdi kan gøre det sværere at ændre på en bygning, men der er også positive effekter for både beboere og kommunekassen, vurderer politiker og ekspert.
Selvom Skipperbyen er mest kendt, blander forskellige former for arkitektur sig i Dragør Kommune. Foto: Tim Panduro.

Når liste T foreslår, at en stor del af Dragør Kommunes bygninger skal vurderes for arkitektoniske, historiske og miljømæssige værdier, er det med en bevidsthed om, at en høj bevaringsværdi, der bliver registreret i lokal- eller kommuneplaner, kan gøre det sværere for boligejere at ændre på deres boliger.

Alligevel ser Annette Nyvang, der på vegne af liste T har stillet forslag om SAVE-registrering i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, flere fordele end ulemper i en opgørelse af de bygningsmæssige værdier.

»Det vil blive opvejet af, at man får et lokalmiljø med nogle værdier og en kvalitet, der er svær at genskabe. Som politikere oplever vi en masse kedelige sager, hvor folk føler sig generede af nybyggeri. Men det er meget svært at handle på, når bygningsreglementet bliver overholdt,« siger hun.

Arne Høi, der er institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi og har speciale i arbejdet med bevaring og udvikling af den byggede kulturarv, peger på konkrete fordele, som kan måles i kroner og øre.

»For nogle år siden lavede Realdania en undersøgelse, der pegede på, at kulturarven er penge værd. I Ribe, som man kan se som parallel til Dragør, genererer kulturarven hundrede millioner kroner i omsætning om året,« siger han.

Den samme undersøgelse – der er fra 2015 – viste, at bevaringsværdige huse i gennemsnit blev solgt for 18 procent mere end bygninger, som ikke var vurderede eller ikke havde en bevaringsgrad. De højeste bevaringsværdier førte en prisstigning på 30 procent med sig.

Uden for skipperbyen

Hverken turismemæssigt eller bygningsmæssigt drejer det sig kun om det, vi i dag opfatter som »klassisk« smukt, fortæller Arne Høi.

»Turister i København vil for eksempel gerne se Jægersborggade på Nørrebro og velfærdsarkitektur i omegnskommunerne, og jeg kan se på vores studerende, at de også har en bredere opfattelse af, hvad der har værdi – også i et kulturarvsperspektiv. For eksempel havde vi en gruppe, der lavede et meget spændende projekt med en kulturarvsvinkel på Tårnby Torv, og det gjorde de, fordi de opfattede det som en vigtig fortælling om velfærdsamfundets udvikling,« siger han.

»Så en SAVE-registrering vil også kunne give opmærksomhed på, at Dragør kan have anden værdifuld kulturarv end Skipperbyen.«

Fik du læst?