Dragør skal have reduceret sit CO₂-aftryk med 75 procent i 2027 i forhold til i 1990 og med 85 procent i 2030. I 2045 skal Dragør Kommune være klimaneutral.
Det er det overordnede mål i den klimaplan, som kommunalbestyrelsen netop har stemt igennem.
Klimaplanen er blevet lavet som led i det såkaldte DK2020-partnerskab – et Realdania-støttet projekt, der blev sat i gang i 2019 og omfatter alle danske kommuner.
Dragør Kommune er den sidste kommune, der har fået klimaplanen på plads. Men nu er forslaget til klimaplanen vedtaget i kommunalbestyrelsen og bliver sendt i høring.
På kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 27. marts var der stor begejstring for både mål og midler i klimaplanen, men advarselsflag blev samtidig hejst hele vejen rundt. Hvis der ikke opnås 65 procents tilslutning til fjernvarmen, så den ikke kan udrulles i Dragør Kommune, skal store dele af klimaplanen laves om.
Ambitiøse mål kræver fjernvarmeudrulning
Klimaplanen lægger op til, at alle busser skal være eldrevne, ligesom det også skal gælde for 78 procent af alle biler – både kommunens og borgernes. Derudover skal man hente 12 procent på energieffektiviseringer på offentlige bygninger.
Mange andre tiltag – som kommunale solceller, CO₂-fangst i forbindelse med affaldsenergi, mindskede affaldsmængder og øget genanvendelse – fylder også i planen.
Men der er ingen tvivl om, at idéen er at hente den største CO₂-gevinst i kommunens opvarmningsformer. Klimaplanens mål er, at 84 procent af varmeforsyningen skal komme fra fjernvarme, mens 16 procent skal komme fra varmepumper. Og det var netop dette, der fik debatten til at gå nogle runder på kommunalbestyrelsesmødet.
»Dragør har sat nogle ambitiøse klimamål. Det er høje mål, og det kræver, at alle planlagte initiativer indføres. Hvis fjernvarmen fejler, skal vi have planen revideret. Det forventer jeg nu ikke,« lagde Helle Barth (V) ud.
Flemming Blønd fra Sydamagerlisten var den mest kritiske, selvom han også stemte for forslaget.
»Det er rigtig fint, at vi er ambitiøse, men det virker meget rituelt. Vi er nabo til Danmarks største klimasynder, men vi skal agere, som om vi befinder os i en osteklokke. Og så står og falder klimaplanen med, at vi får fjernvarme – og der er trods alt en risiko for, at det får vi ikke, og hvis vi ikke gør det, er vi slået tilbage til start. Og så må man også sige, at rent klimamæssigt er den måde, vi producerer fjernvarme i dag og mange år fremover, ikke grøn,« sagde han og henviste til, at størstedelen af fjernvarmen i dag kommer fra afbrænding af biomasse som træflis og træpiller.
Andre partier: Vi skal ikke tale fjernvarmen ned
Liste T var begejstret for klimaplanen og skød omvendt på biogassen.
»Jeg synes, at det er fantastisk at vi nu har denne klimaplan. Men vi bliver nødt til at se i øjnene, at når den kommer tilbage fra høring, kan tæppet være hevet væk under den. For hvis vi skal nå klimamålene, skal borgerne konvertere til fjernvarme eller andre grønnere varmeformer. Så vi håber på opbakning til fjernvarmen, når borgerne får den mulighed. Opnår vi det ikke, skal vi starte forfra. Men Flemming, når du skyder på træflis, så skyder jeg tilbage på biogas. Det kræver jo, at man dyrker energiafgrøder, og det optager marker, der kunne være dyrket fødevarer på. Så der er også problemer med biogas,« sagde Anette Nyvang.
Debatten blev skarp
Også Lisbeth Dam Larsen blev tydeligvis træt af, at fjernvarmen skulle stå for skud, når det for længst er politisk vedtaget, at det er en klimamæssig god idé at tilbyde det til borgerne.
»Jeg synes, at det er bekymrende, når fjernvarmen bliver talt ned. Ja, vi bruger måske overskudstræ, men fjernvarme har mulighed for at lagre den energi, vi får fra sol og vind. Så fjernvarmen er en vigtig del af hele vores klimatiltag i Danmark. Så jeg håber meget, at vi får nok til at tilslutte sig fjernvarmen, så planen har den effekt, vi gerne vil have,« sagde hun.
Helle Barth indvendte, at det var forkert at give indtryk af, at biomasse kommer af regnskovstræer og ublu nedhugning af store skovområder, og henviste til, at biomasse laves af trætoppe, savsmuld og stammer, der ikke kan bruges i træindustrien.
Flemming Blønd holdt fast i, at det ikke er bæredygtigt at brænde træflis af, men understregede, at han har stemt for fjernvarmen hele vejen igennem.
»Vi håber, at dem, der vil have den, får den. Min pointe er, at den ikke er grøn,« sagde han.
Både Venstre og Socialdemokratiet reagerede på dette.
»Jeg synes, at man har et særligt ansvar som kommunalpolitiker i forhold til udrulning af fjernvarme. Det er modigt, at I i Sydamagerlisten så aggressivt kæmper imod udrulning af fjernvarme. Det er bemærkelsesværdigt,« lød det fra Nicolaj Bertel Riber (A).
Og Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) var endnu skarpere.
»Jeg tror altså ikke på det længere, når du siger, at du er for fjernvarme. Du modarbejder fjernvarmen, alt hvad du kan, når kameraet er slukket, og på de sociale medier. Hvis du mener det, kan du sagtens gå ud og argumentere for dine synspunkter om fjernvarme. Men du kan ikke sige, at du samtidig stemmer for fjernvarme. Jeg køber den ikke længere, sorry,« sagde han.
Fjernvarmedebat eller ej sendes forslaget til klimaplanen nu i otte ugers høring.
