Energiprofessor: Fremtidens gaspriser kommer til at svinge meget

Gas udfases sandsynligvis til privat boligopvarmning, og prisen vil svinge. Tyrafeltet bidrager til forsyningssikkerheden, men stabiliserer ikke prisen og er en dråbe i havet i forhold til EUs naturgasbehov. Biogas løser primært et klimaproblem for landbruget og forbliver dyr. Energiplanlægger Brian Vad Mathiesen forklarer, hvad man skal forholde sig til, når man overvejer fremtidens varmeløsninger.
Brian Vad Mathiesen, energiplanlægger og professor ved Aalborg Universitet, forklarer, at man skal være meget opmærksom på, at gasprisen kommer til at svinge afhængig af de ting, der foregår i verden – ikke mindst i USA. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Om det bliver billigst at have fjernvarme, naturgas, varmepumpe eller en anden varmekilde i Dragør-borgernes bolig, vil Brian Vad Mathiesen, ingeniør og professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, ikke konkludere på. Det kommer nemlig an på den enkelte bolig og familiens varmebehov.

Til gengæld vil han gerne pege på en række samfundsstrukturer i forhold til prisdannelse og energilevering, som man skal være særligt opmærksom på, når man – som Dragør-borgerne – skal tage stilling til, om det er en god idé at skifte fra naturgasfyr til fjernvarme.

Selvom politikerne endnu ikke har fastsat en slutdato for gas som opvarmningsform i private boliger, forklarer Brian Vad Mathiesen, at man foreløbig må forvente, at det sker. Det er nemlig den retning, klimaaftalen fra 2022 peger i, og branchen er allerede ved at indstille sig på, at flere dele af gasnettet vil blive urentable.

Derudover skal man ikke regne med, at gassen bliver markant billigere, for prisen kommer fortsat til at afhænge af, hvad der sker mange andre steder end i Danmark.

»Gassen kommer til at svinge i pris, afhængigt af de ting, der forgår i verden. For den danske og europæiske pris på gas afhænger af verdensmarkedet for LNG (flydende gas, red.). Verdensmarkedsprisen er under indflydelse af den økonomiske udvikling i Kina og hændelser rundt omkring i verden. I dag kommer mere end halvdelen af den LNG, EU importerer, fra USA.,« forklarer Brian Vad Mathiesen.

Tyrafeltet er ikke prisfastsættende

I den aktuelle debat om naturgas og fjernvarme i Dragør har flere henvist til Tyrafeltets produktion af naturgas, og at det vil styrke leverancen og betyde billigere gas. Det afviser energiprofessoren.

»Tyrafeltets gasproduktion udgør under én procent af gasproduktionen til det europæiske marked, når det er i fuld drift. Under alle omstændigheder er det korrekt, at vi fysisk på sigt får gas derfra, og kommer forsyningssikkerheden under pres i Europa, vil Tyrafeltet kunne betyde, at vi ikke vil opleve afbrud i gasforsyningen på samme måde, som vi ellers ville. Men gassen fra Tyrafeltet er ikke prisdannende. Prisen dannes stadig på verdensmarkedet, og kommer der kolde vintre og pres på forsyningerne, hvis gaslagrene ikke er godt nok fyldte, vil det afspejles i prisen,« lyder det fra Brian Vad Mathiesen.

Biogas er en begrænset ressource

Vi kan heller ikke sætte vores lid til biogas, selvom der produceres mere af den, og selvom det bliver et politisk valg, hvad den skal gå til.

»Biogasproduktionen i Danmark er en begrænset ressource – råmateriale fra landbruget og halm – og den begrænsede mængde gas, der er, har vi brug for til elproduktion og til industri med behov for høje temperaturer. Man kan heller ikke regne med, at biogas bliver billigt, medmindre staten beslutter at fortsætte det milliardtilskud, der er til det i øjeblikket,« siger Brian Vad Mathiesen.

Fjernvarme er en investering med naboerne

Hvis man når frem til, at fremtiden for naturgas og biogas er for usikker, skal Dragør-borgerne alligevel tage stilling til, om de skal investere i fjernvarme nu, eller om de hellere vil investere i en varmepumpe på et senere tidspunkt. Det er selvfølgelig borgernes helt eget valg, understreger Brian Vad Mathiesen, der opfordrer borgerne til at overveje det nøje og lave nogle regnestykker for ens eget forbrug ud fra boligens størrelse, stand og familiens varmebehov.

Brian Vad Mathiesen fremhæver, at det er vigtigt at have med i sit regnestykke, at varmepumpen er en 100 procent individuel investering, hvor man selv har ansvaret for vedligehold og effektivitet – og at varmepumpen har brug for strøm, uanset prisen på el.

Derimod er fjernvarme en investering, du foretager sammen med dine naboer. Det kollektive ansvar har en positiv indvirkning på både pris og udviklingsmuligheder, fordi der er en indbygget fleksibilitet i fjernvarmen, da den laves ved at opvarme vand, hvilket kan gøres på mange måder.

»Fleksibiliteten i systemet betyder, at man kan bruge store varmepumper, som kan stoppes, når strømmen er dyr. Og den giver mulighed for at bruge geotermi og overskudsvarme fra industri og elproduktion, når det er tilgængeligt,« siger Brian Vad Mathiesen.

Fjernvarmen kan med andre ord hele tiden trække på de varmekilder, der er billigst og grønnest, hvor prisen på både strøm til varmepumper og gas er afhængig af mange andre ting.

»Derudover skal man indregne, at varmepumper ikke er så effektive i dårligt isolerede boliger. Hvis man ikke har et velisoleret hus, bør man kombinere et skift til en varmepumpe med en renovering for at få bragt varmeomkostningerne ned,« forklarer professoren i energiplanlægning.

Om Brian Vad Mathiesen

– Ingeniør og professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet.

– Ph.d. i anvendelse af brændselsceller og elektrolyseanlæg i fremtidens energisystem (Fuel cells and Electrolysers in Energy Systems).

– En af de mest citerede forskere, ikke bare nationalt, men også globalt – på grund af hans store indsigt i energi og Danmarks og Europas situation og forsyningsmuligheder, efter at Rusland angreb Ukraine.

– Har ledt forskningsprojekter både i Danmark og internationalt og står bag kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling ved Aalborg Universitet.

– Sidder i en lang række ekspertgrupper – blandt andet for Europas energiomstilling og ekspertgrupper om el-infrastruktur og energiforskning i EU-Kommissionen.

Fik du læst?