Garn har givet ny arbejdsglæde – og fællesskab for familien

»Skulle vi ikke åbne sådan en boghandel, hvor man også kan sidde og drikke kaffe og hygge sig?«

»Eller hvad med en bager med lækkert bagværk af lokale råvarer?«

Ideerne har i mange år fløjet rundt i luften mellem Lene Bonde Stürup og hendes mand, Stefan Stürup. De havde lyst til at have et fælles projekt og at være en del af hinandens arbejdsliv. Men når hverdagen kørte med fire børn, almindelig travlhed, hendes job som sygeplejerske og senere chef i sundhedssektoren og hans job som kemiker, blev ideerne gang på gang lagt i skuffen.

Men for cirka to år siden begyndte ideerne pludselig at tage form. De blev konkrete og realistiske at gennemføre. Børnene var blevet voksne. Økonomien bedre. Og Lene Bonde Stürup kunne mærke, at hun trængte til et sporskifte. Samtidig følte hun, at hun med en sygeplejerskeuddannelse i bagagen kunne springe ud på det dybe iværksættervand og samtidig have et sikkerhedsnet i at kunne vende tilbage til branchen, der altid mangler arbejdskraft. Og så var det, at alle ideerne samlede sig omkring garn.

Som mange andre strikkede og hæklede Lene Bonde Stürup meget i 1980erne og 90erne. Så blev strikketøjet lagt på hylden, fordi hun havde travlt, og striktrøjer var umoderne. Hendes lyst til at strikke blomstrede dog op på nogenlunde samme tid, som den gjorde for rigtig mange andre for omkring ti år siden – og så satte corona og strikkeguruer som Lærke Bagger og Mette Wendelboe Okkels fra PetiteKnit turbo under trenden.

»Fordi jeg har en søn, der bor i Spanien, er professionel basketballspiller og har en spansk kæreste, begyndte vi at komme meget i Spanien. Og så tog jeg min svigerdatter under armen og tog en runde i mange forskellige garnbutikker og lærte utrolig meget om de forskellige mærker, producenterne og deres garntyper og produktion,« forklarer Lene Bonde Stürup.

En stejl, men sjov læringskurve

Hun fandt ud af, at merinofåret, som er kendt for lækker, blød uld, faktisk oprindeligt stammer fra Spanien. Dette har ført en stolt garntradition med sig. Særligt fik hun øje på den spanske garnproducent Casasol, fordi de er meget innovative i deres tilgang til bæredygtighed og har en gennemcertificeret produktion: blandt andet laver de særlig bikinigarn af bikinirester, garn af genbrugspapir og garn af mælkefibre.

»Så jeg kontaktede simpelthen Casasol og spurgte, om jeg måtte sælge deres garn i Danmark, og det fik jeg lov til,« sagde Lene Bonde Stürup.

At hun fik lov at sælge Casasols garn – og i øvrigt nu har fået det nordiske agentur på det og dermed har eneret til at sælge det i hele Norden – blev startskuddet. Så den 1. april 2023 stoppede hun i sit chefjob og blev garnsælger på fuldtid. Le-Garn var en realitet.

Hun ville ikke kaste sig ud i store udgifter med kontor og butik med det samme. Så hun etablerede et lille showroom i indgangen til sit hus i Søvang og bruger fortsat spisebordet som kontorplads.

Der er stablet garn og kasser med garn op stort set overalt i huset. Det meste garn sælger hun via sin webshop, men hun holder også åbent hjemme hver tirsdag klokken 13 til 18.30 og sælger derudover på markeder og messer.

»Det har jo været en stejl læringskurve, men det har været enormt sjovt og er gået godt. Jeg skal vide alt om garn, opskrifter, økonomi, lager, regnskaber, SoMe, hjemmesider, forsendelser og skatteregler. Det er som at tage en ny uddannelse, men det kan jeg godt lide – at jeg lærer nyt hele tiden,« siger Lene Bonde Stürup.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Støtte fra mange sider

Hun har gjort brug af Iværksætterdanmark (et offentligt finansieret projekt, der hjælper iværksættere i gang), hvor hun har taget en del kurser, og hvor hun også har fået en erhvervskonsulent tilknyttet. Derudover sparrer hun meget med de mange kollegaer, der er inden for salg af strikkeopskrifter og garn.

»Vi er gode til at bruge hinanden. Jeg oplever ikke nogen spids albue-kultur. Men fordi vi er mange om buddet, tror jeg også, at det er vigtigt, man specialiserer sig. Det er derfor, jeg fra starten har satset på det spanske garn, som der ikke rigtigt var fokus på i Danmark,« lyder det fra Le-Garn-ejeren.

Hun arbejder også en del sammen med andre iværksættere i Søvang og Dragør generelt. Blandt andet strikdesigner Hanne Rimmen og fet a mà, der sælger spansk keramik.

Mand og børn er med i det meste

Allermest får hun dog opbakning fra familien. Først og fremmest hendes mand, Stefan, der med sin kemikerbaggrund kan gennemtjekke produktionsformerne og certificeringerne på det garn, hun vælger at sælge.

»Og så vender jeg alt med ham: fra valg af farver til regnskaber. Og så er han jo med mig på markeder og messer og står der time efter time. Jeg er dybt taknemlig for hans engagement i det. Men derudover er det blevet et familieprojekt. Min søn, der bor i Spanien, er jo meget indover og har ad flere omgange været i praktik hos mig, fordi han også læser markedsøkonomi og kan hjælpe mig rigtig meget med markedsføring og kampagner. Min ene datter strikker og hækler meget og tester mine opskrifter. Min anden datter giver mig mange tips til SoMe. Og min yngste, der lige er flyttet hjemmefra, har også en lille virksomhed med sin bror, så han kommer med mange gode råd. Derudover har de alle fra starten været meget sådan: Gør det, mor, du kan godt,« lyder det fra Lene Bonde Stürup.

Bæredygtighed er mange ting

Så garnet og fællesskabet omkring det har givet hende en helt ny arbejdsglæde. Hun har fået mere luft og overskud. Et bredt smil. Og hun er ikke længere den lidt sure, game dame, hun var begyndt at føle sig som i den pressede sundhedssektor, selvom hun kun er i starten af 50erne.

»Selvom jeg arbejder hele tiden, er det bare enormt fedt. Og jeg brænder virkelig for det garn,« forklarer Lene Bonde Stürup.

Hun elsker også at dykke ned i det bæredygtige univers og forsøge at finde garner, der bliver produceret så nænsomt for miljøet som muligt. Og hun har udvidet sortimentet med uld fra dLana og helt små producenter i de spanske bjerge, hvor garnet kan spores tilbage til den ged, får eller alpaca, det kommer fra.

»Det, man hurtigt lærer, er nemlig, at det jo er fantastisk med certificeringer, men man skal bare være opmærksom på, at det koster mange penge og er en kæmpe proces at dokumentere livscyklus, så det er kun de største producenter, der har råd til det. Det betyder jo ikke, at de mindre og helt små ikke også laver noget, der er bæredygtigt,« fortæller hun.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Har fået mange nye ideer

Hun bliver aldrig færdig med at se på nye garner, nye produktionsmetoder, nye farver og opskrifter. Planerne for fremtiden er mange, men hun tager det skridt for skridt. Lige nu er virksomheden dog vokset så meget, at hun er glad for, at hun har fået en erfaren dame fra Dragør i virksomhedspraktik, som kan hjælpe hende med at få sat administration og regnskaber mere i system.

Derudover overvejer hun et kontorfællesskab og måske et andet og større showroom. Og så drømmer hun om at kunne lave flere lokale events med nogle af Dragørs andre butikker og cafeer – eller måske gå sammen med to-tre andre kunsthåndværkere og åbne en lille fysisk butik eller i hvert fald en pop op-butik i sommermånederne.

»Men jeg drømmer faktisk ikke om at have en butik eller café længere, for det vil jo kræve, at man står der altid. Det er ikke det, jeg brænder for. Så der har drømmen ændret sig lidt, og jeg vil hellere tænke i anderledes events, samarbejder og et ordentligt showroom,« siger Lene Bonde Stürup.