Til tider er det, som om enkelte glemmer, at Dragør Havn er en arbejdsplads for rigtig mange mennesker. Det kan man godt overse, hvis man bare går en slentretur fra Kongevejen ad molen og ud til duc d’alben og retur samme vej. Så vil mange bare opfatte det som en dejlig kulisse at gå tur i.
Dragør Havn har gradvis udviklet sig, siden hollænderne byggede den første mole i midten af 1500-tallet.
Inden da lagde man i middelalderen bare bådene ind på stranden i forbindelse med sildefiskeriet i Hansetiden – bortset fra en mindre udgravet kanal ved den nuværende Løkkerenden.
I forbindelse med hollændernes ankomst til Amager i 1521 fik de ekstraordinært frihed til at undgå at føre deres varer igennem en købstad. Derved havde de selv mulighed for at handle med udlandet. Det gjorde, at de opførte en kort mole, hvor Nordre Mole ligger i dag. Derved kunne de udskibe både heste og kvæg sydpå, hvilke gav gode indtægter, da der var uendelige krige sydpå.
Lige siden har Dragør Havn udviklet sig, efterhånden som behovene opstod. I 1700-tallet var Dragør kongedømmets tredje største havn målt på bruttoregisterton – kun overgået af København og Kiel i hertugdømmet.
Gennem årene har man forsøgt sig med forskellige helhedplaner for havnen. Jeg har en fascinerende skitse fra 1904, hvor havnen foreslås udvidet helt ud til sejlrenden, så havnen kunne være basishavn for al Østersøsejlads. Et kæmpe projekt, der heldigvis for Dragør heller ikke blev til noget. Men måske var det grunden til, at de to skibsredere – fætrene A.P. Møller og Hans Isbrandtsen – begge flyttede fra Dragør til henholdsvis Svendborg og Baltimore i USA. Isbrandtsen opbyggede her USA’s største handelsrederi. Det var i øvrigt på et af hans skibe, at vi lærte Kaptajn Carlsen på det skæve skib at kende, da han kæmpede for at redde det synkende skib.
Havneerhverv
Der er som nævnt en række havneerhverv. Vi har stadig få erhvervsfiskere trods snærende restriktioner fra regeringen. De serviceres ret unikt med et isværk. Og der er et motorreparationsfirma. Vi har et af de sidste bådeværfter i Østdanmark, og det har et ry for godt arbejde.
Havnen har også et sadelmageri og en elektriker med speciale i skibe – herunder også service på hightech skibsapparatur. Der er et par skibe til ad hoc-opgaver, for eksempel opmålinger på Øresund og servicering af fyrtårnet. Og så må vi ikke glemme det velfungerende havnekontor, som løbende sørger for renoveringer for de mere end 800 bådpladser.
Fritid på havnen
Der er en række vandklubber for forskellige interesser: sejlklub, kajakklub, roklub, motorbådsklub, strandjagtforening og Dragør Bådelaug for at nævne enkelte. UngDragør har sit Maritime Hus med allehånde tilbud til skolerne.
Der er åbnet en bådudlejning, hvor gæster kan lege skipper for et par timer, eller måske vise junior, hvordan man fisker – eller overtale familien til at købe eget skib.
Adskillige steder kan man sætte sig ved et serveringssted og over en kop kaffe eller andet suge havnens charme og rytme ind.
For mig er det vigtigste de skæve vinkler, som havnen rummer, hvor fagfolk og lægfolk kan mødes. Og sådan skal havnen bevares.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti i Dragør
Spidskandidat til KV25
