Forskere: Naturligt at fjernvarmedebat bliver ophedet

Debatten om energipolitik – såsom solceller, vindmøller og fjernvarme – ryger nemt op i det røde felt. Det handler mere om værdier end om, hvordan vi får strøm og varme i vores boliger. Ifølge to forskere er det naturligt, og de understreger, at det ofte er kritikerne, der råber højest.
Gemt i de tekniske ting er der masse værdier. Det er godt, at de kommer i spil, fordi det er hele grundlaget for demokratiet, lyder det fra Roger Buch, der forsker i politik og demokrati. Foto: Christian Falck Wolff.

For mange i Dragør er beslutningen om fjernvarme blevet mere end blot et personligt valg om, hvilken opvarmningsform man ønsker i sin bolig. Bølgerne går højt i læserbreve og på de sociale medier, selvom en enig kommunalbestyrelse har anbefalet, at fjernvarmen udrulles i Dragør.

Det samme sker, når der i et område diskuteres solceller, vindmøller og andre energispørgsmål, forklarer Martin Kruse, forskningsleder i miljø og ressourcer ved Instituttet for Fremtidsforskning.

»Energipolitik handler i bund og grund om værdier – eller måske i virkeligheden om eksekvering på værdier – og det får ofte folk på bagbenene. Analyser viser, at 62 procent af befolkningen er bekymret for klimaforandringer, men når det kommer til egen handling, har vi det svært. Generelt mener vi, at andre skal gøre noget. Og når man begynder at presse folk og beder dem ændre vaner og sige, at nu skal vi have flere vindmøller og spise mindre kød, så kommer modstanden. Vi vil have en grøn fremtid, vi skal bare ikke blive påvirket personligt. Det er svært at forholde sig til at redde børnebørnenes fremtid, mens det er lettere at forholde sig til, hvad man skal betale for sine varer i morgen,« siger han.

En motorvej handler også om frøer og CO₂

Samme melding kommer fra Roger Buch, ph.d. i statskundskab og forskningslektor i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der påpeger, at energipolitik, som al anden politik, ikke er en videnssport – særligt ikke i 2025.

»Viden er i mange tilfælde heller ikke en eksakt ting, fordi fakta oftest kan tolkes ud fra forskellige ideologiske og holdningsmæssige perspektiver. Klimaforskere er eksempelvis enige i, at der er klimaforandringer, men ikke i, hvor hurtigt det går, og hvad vi bør gøre. Så viden skal diskuteres. Hvor vi i gamle dage så det at bygge en motorvej som et teknisk problem, begynder vi i dag at snakke om frøer og flagermus og naboerne, der får støj og CO₂ og alle mulige ting, for gemt i de tekniske ting gemmer der sig en masse værdier. Det er godt, at de kommer i spil. Det er hele grundlaget for demokratiet,« forklarer han.

Hverken Martin Kruse eller Roger Buch er derfor overraskede over, at fjernvarmedebatten ruller i Dragør, ligesom kystbeskyttelses- og digedebatten også gør. De mener, at det er naturligt, at det er sådan.

»Mennesket er ikke skabt til at tænke 50 år ud i fremtiden. Vi er skabt til at skaffe os mad og husly på relativ kort sigt. Vi har ikke tidligere stået over for situationer, hvor vi har undermineret vores egen verden. Jorden var altid større end os,« siger Martin Kruse.

Kollektive løsninger er de sværeste

Martin Kruse peger også på, at det er svært at forlange, at borgere skal forholde sig til, at en kollektiv og på sigt mere bæredygtig varmeløsning er nødvendig både i forhold til klimaforandringerne og forsyningssikkerheden i en urolig verdenssituation.

»Netop fordi det er en kollektiv løsning, bliver det også til en kollektiv beslutning. Det er derfor, at folk ikke opfatter det som kun et personligt valg om fjernvarme. Der er lavet en økonomisk beregning, der viser, at det kræver 65 procents tilslutning for at kunne gennemføres, og det betyder, at folk er gensidigt afhængige af hinanden. De føler sig derfor pressede. Og så kommer det for langt de fleste til at handle om kroner og øre for den enkelte. Det er de færreste, der ser på de lange perspektiver,« lyder det fra Martin Kruse.

Kritikerne råber altid højest

At debatten er meget kritisk på de sociale medier, skal man dog ikke nødvendigvis tage som et fingerpeg på flertallets holdning.

»Det er meget typisk, at det er relativt få, meget kritiske røster, der tager debatten. Det er også typisk dem, der dukker op til borger- og debatmøder og er meget kritiske. Det betyder ikke, at dem, der sidder og ikke siger noget, er af samme opfattelse,« siger Martin Kruse.

Han henviser i øvrigt til, at flere analyser fortæller, at der i langt de fleste miljødebatter typisk er flere kritiske mænd end kvinder, flere kritiske ældre end yngre og flere kritiske på højrefløjen end venstrefløjen.

Roger Buch ser de samme mønstre som Martin Kruse.

»Det er en generel tendens, at det er de kritiske røster, man hører mest. Da en stor havneudvidelse var på tale i Aarhus, fik man indtrykket af, at der var en kæmpe modstand. Mens en meningsmåling viste, at lidt over en tredjedel faktisk var for udvidelsen, så var der en tredjedel, som hverken var for eller imod, og så knap en tredjedel, der var imod. Man hører simpelthen sjældnere fra ja-sigerne,« siger han.

Fremtiden byder på flere diskussioner

Ingen skal i øvrigt bilde sig ind, at fjernvarmedebatten er enestående. Fordi klimaforandringerne rykker tættere på, kommer der til at være utrolig mange energipolitiske – og altså dermed værdipolitiske – diskussioner, som skal tages i de kommende år.

»Vi har kollektivt besluttet, at vi skal redde klimaet, men der er ingen af os, der vil have en vindmølle i vores baghave. Det bliver sat på spidsen nu, hvor vi bevæger os ind i en situation, hvor borgere og faktisk heller ikke politikerne forstår, hvor omfattende den grønne transition er. Vores varmeforsyning skal laves om, vores fødevareforbrug, vores bilpark og den måde, vi giver gaver på. Det er et kæmpe værdikompleks, vi skal gennemføres på 20 år, som er meget svært at gøre. Men det er nødvendigt. Og i den sammenhæng bliver det helt afgørende, at folk føler sig taget med på råd og føler sig inddraget,« siger Martin Kruse.

Fik du læst?