Ny analyse af skoleområdet: Pengene skal i de rigtige kasser fra start

Der er penge nok på skoleområdet i Dragør. Men fordi der er merforbrug på specialområdet og mindreforbrug på sfo og folkeskoler, er der behov for større sammenhæng mellem budget og det forventede forbrug. Det er konklusionen i ny rapport.
Kommunalbestyrelsen skal nu arbejde videre med omkostningsanalysen af skoleområdet i Dragør. Men Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V) og Peter Læssøe (T) er ikke enige om konklusionerne. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Hvor mange børn er der i kommunen? Hvilke skoletilbud har de hver især behov for? Og hvad koster de tilbud? Så detaljeret bør budgetlægningen på skoleområdet være. Pengene skal lægges i de rigtige kasser fra start, så alle budgetansvarlige ledere ved, hvad de kan regne med, og hvad de skal levere.

Sådan lyder hovedanbefalingen i den omkostningsanalyse på skoleområdet i Dragør, som konsulentvirksomheden BDO netop har leveret til kommunalbestyrelsen. BDO konkluderer nemlig, at der er penge nok på skoleområdet. Sammenligner man med andre kommuner, bruger man faktisk relativt mange penge per elev. Helt konkret skriver de, at »skolerne har en overgennemsnitlig økonomi og et større prioriteringsrum, end vi typisk ser i vores analyser i andre kommuner«.

Men da der i Dragør er et merforbrug på specialundervisningsområdet og et mindreforbrug på folkeskoler og sfo, foreslår BDO helt konkret, at kommunen skal styrke budgetforudsætningerne.

Det vil sige, at det i tildelingsmodellerne skal være mere tydeligt, hvor mange børn der forventes på almenområdet, hvor mange der forventes at få brug for særlig støtte eller andre læringsmiljøer, selvom de går i den almene folkeskole, og hvor mange børn der forventes til de forskellige tilbud på specialområdet. Og så skal der sættes priser på – det vil sige indtægter og udgifter per elev.

Pris per elev vil eliminere usikkerhed

Det kan lyde koldt og kynisk, at der i princippet skal sættes en pris på hver elevs skoleforløb. Men pointen fra BDO er, at det på den måde vil blive tydeligere for både det politiske niveau, de budgetansvarlige ledere og børn og forældre, hvilke forventninger der er til serviceniveauet, og hvordan økonomien så skal skæres.

Analysen peger nemlig på, at trods den relativt gode økonomi på skoleområdet skaber forskellene i det oprindelige budget og det korrigerede budget (hvor man opdager et merforbrug nogle steder og et mindreforbrug andre steder, som skal udjævnes) hvert år en usikkerhed ude på skolerne.

Et konkret eksempel kan være, at man på en folkeskole kan se, at man har penge til driften og lidt til. Men man undlader måske at bruge penge på at dele en stor klasse op i to eller renovere slidte bygninger, fordi man er lidt usikker på, om man reelt har alle pegene – eller om man skal afgive dem til andre skoler eller tilbud på skoleområdet, hvis de har et merforbrug.

Nye budgetter og nye tilbud

Analysen har også en række konkrete anbefalinger til, hvordan man kan undgå et fortsat merforbrug på specialundervisningsområdet.

Blandt andet foreslår BDO, at der skal udarbejdes en ny tildelingsmodel til specialklasserækken i Dragør, så man – kort fortalt – lægger budget ud fra det antal elever og den type aktiviteter, man forventer, i stedet for at lave en rammetildeling, hvor man tildeler pengene efter et bestemt antal elever – uanset hvor mange elever der så ender med at være i specialklasserækken. Noget, kommunalbestyrelsen faktisk allerede arbejder med at ændre.

Også på specialundervisningstilbud uden for kommunen har der været et merforbrug, hvor BDO vurderer, at man har visiteret flere elever til dagbehandling med skoletilbud uden for kommunen, end det måske har været nødvendigt. Dette er en dyr løsning – blandt andet på grund af transportudgifterne.

BDO-analysen foreslår også, at budgetansvarligheden skal øges i visitationsudvalget – altså at dem, der sidder og skal vurdere, hvilke elever der skal have hvilke tilbud, også har et grundigere kendskab til både den samlede økonomi på området og økonomien i de enkelte tilbud.

Dragør-model får både ris og ros

Den såkaldte Dragør-model – som er det økonomiske model, skoleområdet styres efter – får både ris og ros med på vejen i BDO’s analyse.

Analysen peger på, at Dragør-modellen understøtter budgetoverholdelsen, men samtidig udfordrer den skolerne i at styre deres egen decentrale økonomi. BDO understreger, at anbefalingerne om en mere præcis og realistisk budgetlægning særligt i dette lys er vigtige.

Altså at man skal blive mere sikker på at få lagt pengene i de rigtige kasser fra start. For hvis Dragør-modellen skal fungere godt, skal de ude på de enkelte skoler have et tydeligere billede af, hvor mange penge de har at gøre med.

At man ser et mindreforbrug på det almene område, betyder som sagt ikke, at man ikke kunne have brugt pengene – men det betyder derimod, at man måske har været for usikker på, om man faktisk kunne bruge dem, eller om man skulle ende med at afgive dem til specialområdet.

En mere realistisk budgetlægning vil i øvrigt også understøtte Dragørs høje grad af inklusion, som analysen roser, ligesom man forventer, at det vil betyde, at man generelt vil få mere læring for pengene ud af det samlet set ret gode budget på skoleområdet.

Politikerne skal nu i gang

Læserbreve i Dragør Nyt har allerede antydet, at omkostningsanalysen på skoleområdet kan læses på flere måder.

Men de politiske udvalg i Dragør skal nu arbejde videre med den. Analysen har i øvrigt allerede været drøftet en første kort gang i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget.

Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V), der er formand for udvalget, peger også på, at man allerede arbejder med flere af anbefalingerne – blandt andet etableringen af en ny specialklasse på Høgevænget og ny budgetramme for specialklasserækken.

»BDO-analysen er ikke en spareplan – den skal være et værktøj til refleksion og drøftelse. Og så skal den forhåbentlig danne grundlag for en fælles, nysgerrig og seriøs politisk drøftelse af vores skoleområde,« siger han.

Skarp kritik fra liste T

Peter Læssøe fra liste T mener dog, at omkostningsanalysen entydigt peger i retning af, at budgettildeling og udmøntning af budgettet på skolerne – det vil sige Dragør-modellen – ikke fungerer.

Derudover sender han en skarp kritik mod økonomien i den høje grad af inklusion i Dragørs folkeskoler.

»Det er meget bekymrende, at man ikke forholder sig til den tildeling og økonomi, der knytter sig til Danmarks højeste inklusionsgrad. Meget høj grad af inklusion skal betyde højere tildeling af økonomi og ressourcer til den almene folkeskole. Det er komplekst at udarbejde en sådan model, fordi der er tale om meget forskellige situationer i den enkelte klasse. Men denne rapport berører det ikke,« siger Peter Læssøe.

Han mener derfor, at det er svært at bruge rapporten fra BDO til at arbejde videre ud fra.

»Nu er rapporten en omkostningsanalyse af de eksisterende forhold i Dragørs skolevæsen og berører ikke det faktum, at børn og unge i dag er mere udfordret end tidligere, og at det ikke går i den rigtige retning. Det kunne starte med, at kommunalbestyrelsen accepterer eller anerkender, at det er sådan, det forholder sig. Det alene burde medføre, at man kompenserer og investerer mere i trivslen for børn og unge. Dette aspekt indgår ikke i anbefalingerne, og derfor fremstår BDO’s rapport som værende utilstrækkelig og endimensionel,« lyder det fra Peter Læssøe.

Hvorfor er skoleøkonomien blevet undersøgt?

Baggrunden for, at konsulentvirksomheden BDO har lavet en omkostningsanalyse af skoleområdet i Dragør Kommune, er, at kommunalbestyrelsen og forvaltningen har ønsket at have et grundigt datagrundlag for både en god økonomistyring og faglig styring.

Der har været mange forskellige fortællinger om, hvorvidt Dragørs skoler var meget dyre eller billige i drift, og det har gjort det svært for både politikere, forvaltning og skoler at få et fælles afsæt for at vurdere økonomien, lægge budgetter og rammer for serviceniveauet.

Omkostningsanalysen skal derfor bruges til at »styrke de løbende dialoger om økonomien, og hvordan den omsættes til indsatser i praksis på skoler og specialtilbud«.

Ud over omkostningsanalysen er der også blevet lavet en benchmark-analyse, hvor økonomi og aktivitet på skoleområdet i Dragør Kommune er blevet sammenlignet med Egedal Kommune, Lejre Kommune og Skanderborg Kommune.

Hvad er Dragør-modellen?

Dragør-modellen er en betegnelse for økonomien på skoleområdet, som er et lukket kredsløb. Det vil sige, at økonomien på skoleområdet skal tænkes på tværs af de forskellige enheder – herunder de tre folkeskoler, specialundervisningen, undervisningsdelen af dagbehandling samt transportomkostninger til specialundervisning og dagbehandling.

Hovedprincippet er, at øgede udgifter et sted inden for skoleområdet skal finansieres af et andet.

Fik du læst?