Traditionerne holdt stand i en grå påske

Trods regn og gråvejr blev påsketraditionerne i Dragør holdt i hævd.

Påsken i Dragør er vel overstået, og selvom vejret ikke viste sig fra sin mest forårskåde side, blev byens mange traditioner holdt i hævd. Grå skyer og støvregn lagde en dæmpet baggrund, men ikke desto mindre var der liv og aktiviteter i helligdagene.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Gammeldags påske

På Amagermuseet blev påsken markeret med et væld af aktiviteter for både børn og voksne. Museet bød blandt andet på en miniarkæologiudstilling, påskeskattejagt samt udvalgte dage med aktiviteter som vævning og den klassiske disciplin æggetrilning.

Det hele blev præsenteret i rammerne af den gamle bondekultur, som museet formidler året rundt.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Musikalsk påskemesse i Dragør Kirke

Påskedag blev der igen i år afholdt jazzgudstjeneste i Dragør Kirke. Musikken blev leveret af saxofonist Hans Ulrik, Espen Laub og Morten Ankarfeldt, mens Dragør Kirkes voksenkvartet leverede de vokale indslag.

Morten Pedersen var kapelmester, og sognepræst Jens Bach Pedersen stod for prædikenen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Traditionel æggetrilning på Blushøj

Påskens festligheder kulminerede som altid med æggetrilning på Blushøj. Traditionen med at rulle de dekorerede æg ned ad bakken til stor jubel for børn og voksne er en fast bestanddel af påskedagene i Dragør. Også i år samlede det mange familier – på trods af vejret.

Fik du læst?