Omkring 4.500 kilo træpiller. Så meget skal et godt 20 år gammelt træpillefyr fodres med hver vinter hjemme hos Mariah Hejlesen og hendes familie i deres 140 kvadratmeter store parcelhus i vængerne.
En luft til vand-varmepumpe med vandvarmer sørger for varme brusebade i huset, så om sommeren er der slet ikke tændt for fyret. Men vinteren igennem kræver det en del slid at holde huset lunt.
»Pillefyret skal renses for slagger, og vi skal hele tiden sørge for, at det er fyldt op med træpiller. Vi skal også have de store tårne med træpiller stående, og det fylder ret meget. Så der er en del besværligt arbejde og vedligehold ved sådan en gammel dame. Vi kan heller ikke få reservedele til fyret mere, så i princippet ved vi hvert år ikke, om fyret starter igen til vinter. Så på et eller andet tidspunkt ville vi jo ud og skulle have et nyt eller brugt træpillefyr,« siger Maria Hejlesen.
Hun og familien har alligevel været meget i tvivl om, hvorvidt de skulle tilmelde sig fjernvarmeudrulningen i Dragør. Men nu er de ret sikre på, at de gør det.
»Det er ikke, fordi det er voldsomt dyrt at få et nyt træpillefyr, men besværligheden ved det vil stadig være der. Vi har også kigget på varmepumper, men anlægget og installationen vil komme over de 100.000 kroner til vores hus. Her har vi regnet os frem til, at vi i stedet kan få fjernvarmeanlæg installeret for mellem 60.000 og 70.000 kroner. Ved fjernvarmen er der heller ikke vedligehold på den måde, og vi tror, at det vil få vores hus til at stige i værdi. Så fjernvarme er nok vejen frem, hvis det kan lade sig gøre,« siger hun.
At de også kan spare naboerne for os fra skorstenen ved at skifte pillefyret ud, har også talt med i deres overvejelser.
Ser ikke et lys i fjernvarmen
Det er dog ikke, fordi hun ser det store lys i fjernvarmen. Og hun forstår godt, at mange i nabolaget med gasfyr har svært ved at forstå, hvorfor de skal tage stilling til fjernvarme nu og ikke i 2035 – eller hvornår der nu reelt lukkes for gassen.
»Jeg tror, at fjernvarme føles meget uvirkeligt, når man har noget, der stadig virker. For mig at se ville det også være mere optimalt, hvis man på Amager gik sammen om et biogasanlæg. Vi har så meget tang og hestelort på Amager, at det må kunne give et kæmpe supplement til biogasproduktionen. Og så kunne vi bruge de gasrør, vi har liggende, i stedet for at grave hele byen op,« siger Maria Hejlesen.
Hun synes også, at det er svært at gennemskue, hvor grøn fjernvarmen egentlig er i forhold til andre opvarmningsformer. Selvom hun har været til borgermøde i Hollænderhallen, føler hun sig ikke overbevist.
»På den måde synes jeg ikke, at vi er nok uddannet i, hvad fjernvarmen går ud på. Og det, tror jeg, kan få mange til at falde fra. For kritikken kommer jo, når vi ikke ved nok. For os giver fjernvarme mening, fordi vi alligevel skal finde en ny opvarmningsform, og økonomien i det ser fornuftig ud. Så det bliver da en tricky situation, hvis fjernvarmen ikke bliver til noget,« slutter hun.
Svar på borgernes kritiske spørgsmål
Dragør-borgerne har selvfølgelig mange spørgsmål, fordi de står i en afgørende situation, hvor de skal tage stilling til fjernvarmen inden den 1. juni og dermed også de fremtidige opvarmningsmuligheder for deres bolig.
Dragør Nyt har – i forbindelse med den række af interviews om fjernvarme med borgere, vi bringer i disse uger – stillet borgernes kritiske spørgsmål videre til de rette instanser.
Læs svarene til nogle af de spørgsmål, Mariah Hejlesen også har, her.
Hvorfor skulle fjernvarme være en grønnere opvarmningsform end så mange andre?
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme svarer:
»Fjernvarmen, som kommer fra CTR, er deklareret som grøn. Men kort sagt er fjernvarmen varmt vand i rør, og brændselsformerne kommer fra hovedsageligt grønne, men også fra fossile brændsler. Fjernvarmen er allerede i dag et vigtigt bindeled i den grønne omstilling, og efterhånden som andelen af de grønne brændselsformer øges yderligere, vil fjernvarmens betydning for den grønne omstilling kun blive større.«
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) svarer:
»84 procent af CTR’s fjernvarme er CO2-neutral. Det er rigtigt, at biomasse udgør en meget stor del af varmen i dag, faktisk 69 procent. Det skyldes en historik, hvor man har taget kul ud af elproduktionen i Danmark, og det er sket ved at bruge biomasse. Planen er, at biomassen gradvist skal tages ud af fjernvarmen, efterhånden som der kommer varme fra store varmepumper, havvand og geotermi – og der kommer også overskudsvarme fra datacentre og industri. Det giver en udvikling, hvor fjernvarmen ikke bare bliver grønnere, men også mere bæredygtig. Dragør Kommune deltager i energisamarbejdet Energi på tværs, der arbejder med netop denne problemstilling.«
Brian Vad Mathiesen, ingeniør og professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, har tidligere (borgermøde i Hollænderhallen den 31. marts) svaret:
»Hvis du spørger, hvad der er den mest bæredygtige løsning, så mener jeg, at det er fjernvarme. Det skyldes den måde, du driver det på, og den fleksibilitet, der er i systemet til at omlægge det til at komme fra de mest bæredygtige kilder. Når det kommer til individuelle varmepumper, kan du ikke selv bestemme, hvornår du har brug for strøm. Det har den hele tiden. Så der er du også tvunget til at købe el, selv når det kommer fra kraftværker, fordi der ikke er sol- og vindenergi nok i systemet. Klimabelastningen er systemafhængig.«
Hvad vil man konkret gøre for at komme over på flere grønne energikilder til at lave fjernvarme med – som solceller, store varmepumper og vindmøller? Hvordan er den konkrete tidsplan?
Marianne Andersen, administrationschef i CTR, svarer:
»CTR er i fuld gang med indsatsen for at etablere alternativer til de naturgas- og oliefyrede kedelanlæg, der bruges til spids- og reservelast, og alternativer til biomassen i overensstemmelse med vores mål. De anlæg, der skal virkeliggøre målsætningerne, er på forskellige projektstadier. Vi arbejder blandt andet på selv at etablere akkumuleringstanke (varmelagre) og varmepumper, og vi samarbejder med en række andre aktører om varmeproduktion baseret på el og vedvarende energi og på at udnytte samspillet med eksempelvis elproduktion og CO2-fangst, også kaldet sektorkobling.«
»Vi har selv etableret to spids- og reservelastanlæg, som kører på el, og vi arbejder på omstilling af endnu et oliebaseret spids- og reservelastanlæg til el og biogas. Her forventes nye elkedler at være i drift i 2027, mens tidsplanen for omstilling til biogas endnu ikke er endeligt afklaret. Vi har desuden netop påbegyndt projektering af en havvandsvarmepumpe, som forventes at kunne gå i drift i 2030.«
»Vi arbejder med at sikre modning af de nye teknologier og udvikling af det samlede fjernvarmesystem, så vi kan udfase biomasse og samtidig fastholde billig og forsyningssikker fjernvarme. Vi vil derfor fastholde og intensivere fokus på den grønne omstilling og fjernvarme baseret på vedvarende energi i de kommende år. I årene frem mod 2027 forventer vi på nuværende tidspunkt, at der etableres en række nye elkedler, og i årene fra 2026–2033 en række nye store varmepumper. Anlæggene vil være ejet dels af CTR og dels af eksterne varmeproducenter, som vi indgår aftaler med.«
»Der pågår desuden kommercielle forhandlinger om flere mulige geotermianlæg, og der er truffet en aftale med Ørsted om at aftage overskudsvarme fra et CO2-fangstanlæg på Avedøreværket (carbon capture). Samtidig er CTR’s egne spids- og reservelastanlæg helt centrale for forsyningssikkerheden, så omstilling af disse anlæg er også højt prioriteret.«
Hvorfor går man ikke sammen på Amager om at lave et biogasanlæg og bruger al den tang og hestelort, der er meget af på Amager? Ville det ikke kunne give et kæmpe supplement til gasproduktionen, så man måske endda kunne få 100 procent egenproduceret biogas i de gasrør, der allerede ligger der (og så ville man slippe for at grave byen op)?
Brian Vad Mathiesen, ingeniør og professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, har tidligere (i en artikel til Dragør Nyt og på borgermøde i Hollænderhallen den 31. marts) svaret:
»Biogasproduktionen i Danmark er en begrænset ressource – råmateriale fra landbruget og halm – og den begrænsede mængde gas, der er, har vi brug for til elproduktion og til industri med behov for høje temperaturer. Man kan heller ikke regne med, at biogas bliver billigt, medmindre staten beslutter at fortsætte det milliardtilskud, der er til det i øjeblikket.«
»Forudsætningen for, at en større del af naturgassen bliver grøn, er, at gasforbruget skal falde. Så når Energistyrelsen siger, at gassen er 100 procent grøn i 2030, har de indregnet, at gasforbruget er faldet. For biogas er en begrænset ressource, som vi ikke bare kan fylde op.«
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser:
»Det er aftalepartiernes politiske ambition, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr. Som en overgangsordning, indtil gasfyrene i husholdningerne bliver udfaset og erstattet med fjernvarme eller varmepumper, skal gasforbruget gøres grønt. Regeringen vil i 2026 – når der er et bedre overblik over, hvor mange husstande og virksomheder der er tilbage på gasnettet – fremlægge mulige initiativer samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 procent grøn gas i 2030. Det fremgår af ‘Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022’. Der arbejdes i den forbindelse på et veloplyst beslutningsgrundlag, som blandt andet belyser omkostninger for husholdninger, virksomheder og samfundet som helhed.«
Hvem har ansvaret for hvad?
Når det kommer til fjernvarme:
Folketinget
Et flertal i Folketinget (‘Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022’) har besluttet, at der skal udrulles fjernvarme over hele landet, hvor det giver mening for forbrugerne og er til gavn for samfundet som helhed. Kommunerne skal have udrullet fjernvarme inden 2028.
Dragør Kommune
En enig kommunalbestyrelse har vedtaget at tilbyde udrulning af fjernvarme i Dragør Kommune – for at leve op til Folketingets beslutning. Kommunen har dannet selskabet Dragør Fjernvarme sammen med Tårnby Forsyning og udarbejdet et projektforslag og et budget for at udrulle fjernvarmen i Dragør på samme tid som en yderligere udrulning af fjernvarmen i Tårnby.
Dragør Kommune skal via Dragør Fjernvarme stille lånegaranti for investering i fjernvarmeprojektet på omkring en milliard kroner. Alene første etape kræver lånegaranti på over 300 millioner kroner.
Den samlede investering skal betales af forbrugerne over 45 år. For at budgettet skal hænge sammen, og pengene skal blive betalt tilbage, kræver det derfor 65 procents tilslutning blandt borgerne i Dragør by og Store Magleby, for at man kan gå i gang med at grave og realisere projektet.
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme
Tårnby Forsyning har allerede i mange år leveret fjernvarme til Tårnby Kommune og har nu sammen med Dragør Kommune stiftet selskabet Dragør Fjernvarme, der har til formål at udrulle fjernvarmen i Dragør, hvis der kan samles tilslutning nok til at gøre projektet rentabelt.
Tårnby Forsyning får i praksis leveret fjernvarmen fra Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR).
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme har altså udformet et projekt, og når det er godkendt, indgår man kontrakter med en gruppe entreprenører, som graver fjernvarmerør og stikledninger ned. Og så er det CTR, der sender fjernvarmen ud gennem rørene.
CTR
Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) er ejet af fem kommuner – Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby – og leverer fjernvarme ud i rørene til disse kommuner.
Den fjernvarme, de sender ud i rørene, kommer fra en række forskellige anlæg. Fjernvarme er som ofte nævnt varmt vand, og det kan opvarmes på forskellige måder. Derfor kommer det fra både:
• Affaldsforbrændingsanlæg.
• Anlæg, der udnytter industrieloverskudsvarme.
• Varmepumper, som udnytter varmen fra geotermi eller spildevand.
• Kraftvarmeanlæg, som producerer el sammen med varmen.
• Produktion af varme på en kedel uden samtidig elproduktion.
Det er en række forskellige selskaber, der står bag de forskellige typer af anlæg. Når det drejer sig om varme produceret på biomasse, opkøber CTR den fra Ørsted og HOFOR Energiproduktion. CTR skal leve op til alle lovkrav omkring eksempelvis biomasse – men i praksis er det altså Ørsted og HOFOR, der har det ansvar.
Ørsted
Ørsted råder over en række kraftvarmeværker, som blandt andet leverer energi til CTR. Det gælder blandt andet Avedøreværket, der producerer energi ved at brænde biomasse (træpiller og træflis) og halm af. Det er således Ørsted, som skal sørge for, at de lever op til de mange forskellige lovkrav, der er til biomasse.
HOFOR Energi
HOFOR ejer Amagerværket, der producerer energi ved at brænde biomasse (træflis), og en del af det sælger de videre til CTR. Det er således HOFOR, som skal sørge for, at de lever op til de mange forskellige lovkrav, der er til den biomasse, de brænder af.
